8e8f9ca3-00090258-80134871
Mindre medvind fra global vækst
De nordiske lande har nydt godt af et styrket globalt opsving, men det ser nu ud til at vende. Opsvinget går på hæld i Europa, og i USA nærmer vi os det punkt, hvor væksten vil falde en smule som følge af kapacitetsbegrænsninger i økonomien. Vi forventer, at den globale vækst vil aftage næste år, omend niveauet fortsat vil være positivt takket være en endnu mere lempelig finanspolitik i USA og begrænsede pengepolitiske stramninger i Europa. Der er desuden mange risikofaktorer i forhold til den globale vækst – herunder handelskrigen, Brexit og politisk usikkerhed i Italien.
Brexit-forhandlingerne går yderst trægt, og der er risiko for, at EU og Storbritannien ikke kan enes om en aftale. Hvis det bliver tilfældet, vil eksportører i Norden formentlig blive pålagt toldafgifter på deres eksportvarer til Storbritannien. Alle de nordiske lande har overskud på varebalancen over for Storbritannien men underskud på servicebalancen. Norge har den største eksport, men 80 % heraf er olie og gas, som kun står til en toldafgift på 2,5 % i henhold til WTO-reglerne. Danmark derimod har en stor fødevareeksport og kan blive pålagt afgifter på 15,5-35,9 %. Den samlede værdi af landbrugseksporten til Storbritannien er imidlertid kun 0,46 % af Danmarks BNP. Storbritannien er ikke så vigtig for de nordiske lande, som det var engang, og vi forventer ikke nogen større økonomisk påvirkning.
De nordiske lande er forskellige
Selvom der er ens betingelser for alle de fire nordiske lande, så forventer vi, at de vil opleve situationen forskelligt. Dansk eksport har klaret sig dårligt under den bedste vækstperiode i Europa, og vi vurderer, at den er noget at indhente. Sverige er allerede presset på hjemmemarkedet, særligt med hensyn til boliginvesteringer, og vi forventer en opbremsning i væksten. Finland ventes også at opleve lavere vækst, dog fra et meget højt niveau, og robust indenlandsk efterspørgsel ventes at understøtte det fortsat kraftige opsving. I Norge forventer vi, at højere olieinvesteringer vil understøtte økonomien.
Vi nærmer os det punkt, hvor stigende renter vil begynde at lægge låg på væksten. Norge har allerede oplevet landets første rentestigning i syv år, og Sverige ventes at følge efter i indeværende år, selvom det efterfølgende kan vise sig at have været for tidligt.
I euroområdet, og dermed også i Finland og Danmark, forventer vi først en rentestigning om 14 måneder, men retningen er den samme.
Det er en af årsagerne til, at vi måske vil opleve en større opbremsning i 2020, som ikke er dækket af denne analyse. Højere renter medfører en risiko for boligmarkedet de steder, hvor priserne er steget mest og økonomien i større grad drives af husholdningernes låntagning. Sverige er sårbar over for denne risiko. Vi har allerede set et betydeligt fald i boligpriserne, og der kan være mere i vente. Det norske boligmarked ser igen robust ud efter sidste års tilbagegang, men høje ejendomsvurderinger og temmelig høj kreditvækst kan også her skabe modvind på længere sigt. Selvom boligmarkedet generelt ser robust ud, kan lokalområder i Danmark, og i nogen grad i Finland, også komme under pres, når renten for alvor begynder at stige.
