Indholdet hentes
Gå til hovedindhold

Hvem er hårdest ramt af handelskrigen – USA eller Kina?

I 2018 lærte verden – igen – betydningen af ordet ”handelskrig”. Her giver Danske Banks ekspert i kinesisk økonomi, Allan von Mehren, dig overblik over, hvem af de to stridende parter, der lider mest – både nu og på længere sigt.

På kort sigt er Kina mest mærket af krigen. Eksporten er negativt påvirket – og så har usikkerheden smittet af på kineserne, der holder igen med at bruge penge. Handelskrigen har forstærket den opbremsning i Kinas økonomiske vækst, som allerede var synlig ved indgangen til 2018, og den har sin store del af skyldes for et 30 pct. stort dyk på kinesiske aktiemarkeder siden maj i år.
Den amerikanske økonomi har haft en anden modstandsdygtighed. USA er blevet ramt af færre afgifter, ganske enkelt fordi Kina har mindre eksport til USA end den anden vej rundt. Desuden rider amerikansk økonomi i øjeblikket på en bølge takket være Trumps skattelettelser fra begyndelsen af 2018. 

I weekenden den 1. og 2. december 2018 aftalte de to statsledere en 90-dages våbenhvile i krigen. Dermed bliver toldsatserne ikke hævet yderligere i denne periode, og der bliver heller ikke lagt ekstra told på nye varer. Parterne er også enige om, at målet er en aftale, som fjerner de toldsatser, der blev lagt på i 2018.
 



Det er særdeles positivt, at parterne nu er på vej imod at fjerne toldsatserne igen. Handelskrigen begynder at gøre mere og mere ondt, og hvis vi havde set en yderligere eskalering - hvilket meget vel kunne være alternativet - så ville det kunne stikke en kæp i hjulet for det globale opsving i 2019.

Fakta om handelskrigen

Udviklingen fremadrettet - Allan von Mehren giver sit bud

0b2c1fab-00090258-dab6d706

Udviklingen fra maj 2018 til november 2018 

Den amerikansk-kinesiske handelskrig startede i maj 2018 med Donald Trumps beslutning om at lægge importafgifter på kinesiske varer til en værdi af 50 mia. USD. Kina svarede igen med et lignende tiltag, og siden er flere og flere varer på hver side blevet ramt af straftold. Ved udgangen af november 2018 er op imod halvdelen af den samlede, kinesiske eksport til USA ramt af afgifter på typisk 10-25 pct.

Trumps beslutning om told på kinesisk import er en konsekvens af hans beslutning om at trække USA ud af en lang række eksisterende internationale aftaler med bl.a. Kina. Trump mener, at han kan forhandle aftaler hjem med større fordele for amerikansk økonomi.

USA har pt. et stort handelsunderskud, når det gælder Kina. Det skyldes ifølge den amerikanske præsident, at Kina på en lang række områder snyder USA. Intellektuelle rettigheder og patenter bliver stjålet, og amerikanske virksomheder for ifølge ham ikke får lov at kæmpe på lige fod med kinesiske på det enorme marked med 1,4 mia. mennesker. 

Kina opfatter importafgifterne som en lodret overtrædelse af WTO-aftalen – og som et forsøg på at bremse den kinesiske vækst og dermed udskyde det uundgåelige: at Kina om 10-20 år overtager USA’s position som verdens største økonomi.