Indholdet hentes
Gå til hovedindhold

Sunde danske husholdninger trods høj gæld

Som samfund betragtet er Danmark et af verdens mest forgældede. Men det er ikke hele historien, forklarer vores privatøkonom Louise Aggerstrøm Hansen. 

Med en gæld svarende til 280 pct. af den disponible nettoindkomst er der ingen andre OECD-lande, der kan måle sig med danskerne. Men det er ikke hele historien, for mens der er høj gæld på den ene side, så har danskerne på den anden side også meget store formuer – især i form af friværdier og store pensionsopsparinger. 

Faktisk råder den gennemsnitlige dansker over så stor en formue, at den samlet set er mere end dobbelt så stor som gælden.  

Den store gæld er altså ikke et udtryk for et massivt overforbrug blandt danske husholdninger. Men hvordan hænger det sammen? Forklaringen skyldes først og fremmest, at danskerne over de seneste årtier har opbygget store opsparinger - ikke mindst i form af pensioner.

Louise Aggerstrøm Hansen

Privatøkonom, Danske Bank

Gæld er ikke et problem som pensionist i DK
Siden 1980’erne er danskernes pensionsformuer vokset massivt. Den betyder, at det store flertal af befolkningen har råd til fortsat at have gæld, når de forlader arbejdsmarkedet. Pensionsopsparinger i Danmark er personlige, men typisk obligatoriske. Og den obligatoriske del af de samlede pensionsindbetalinger er steget markant siden slutningen af 1980’erne på grund af politiske reformer. Opsparingen til pension udgør i dag typisk mellem 10-15 pct. af hver danskers bruttoløn.

Unikt og fleksibelt realkreditsystem
Gældsniveauet blandt husholdningerne i Danmark bliver desuden modsvaret af meget fleksible og billige muligheder for boligfinansiering via det danske realkreditsystem. På det område er Danmark næsten unikt. 

Fordi vi både har stor formue og stor gæld, er dansk økonomi mere følsom over for renteudviklingen end mange andre lande. Det betyder også, at pengepolitiske ændringer hurtigt slår igennem i dansk økonomi; det er godt, hvis renterne er tilpasset den danske konjunktursituation, men det er omvendt et problem, hvis de ikke er. 





Hvor finder man pengene ved akut behov?

En anden ulempe ved både at have stor formue og gæld er, at en del af formuen – ikke mindst pensionsopsparingerne – ikke er så nemme at komme til, hvis man skulle få brug for den.

Hvis eksempelvis boligpriserne falder, og familien har brug for at nedbringe sin gæld, så vil mange være tilbageholdende med at brug pensionsformuen til det. Ikke mindst fordi man skal betale ekstra skat, hvis man ønsker at få sin pensionsopsparing udbetalt før tid.  Det danske realkreditsystem er dog heldigvis sådan indrettet, at der i perioder med økonomiske udfordringer kan lægges om til en billigere – eller afdragsfri – variant.

Men selv om vi holder pensionsopsparingerne ude af opgørelsen over de danske husholdningers samlede formue og gæld, så er der faktisk stadig overskud. Men regnestykket er tættere på at gå i nul.