Indholdet hentes
Gå til hovedindhold

Chefstrateg: Aktierne indhenter det tabte i 2019

Bare rolig: Selv om de finansielle markeder opfører sig, som om en recession er lige om hjørnet, er det ikke, hvad Danske Banks chefstrateg Tine Choi ser for sig, når hun forudser 2019 i det nye Quarterly House View for 1. kvartal 2019.

Tine Choi forventer, at 2019 bliver mere normalt end 2018. Det skyldes ikke mindst, at det historisk store pengepolitiske eksperiment, hvor centralbankerne har opkøbt obligationer for enorme beløb, er under afvikling.

Vi fastholder vores positive syn på aktier og anbefaler en overvægt af aktier i forhold til obligationer. 

Tine Choi

Chefstrateg, Danske Bank

High lights fra Quarterly House View 1. kvartal 2019 

  • Forventningerne til aktieafkast nedjusteres en smule til 7-9 pct. over de kommende 12 måneder målt i lokal valuta.
  • Chefstrategen forventer, at den amerikanske centralbank i juni 2019 har ramt en pengepolitisk rente på 3 pct.
  • Den Europæiske Centralbank ventes at øge renten i Q4 for første gang siden 2011.
  • Det globale opsving vil fortsætte i 2019, og markederne vil indhente det, der blev tabt i år som minimum.

Læs hele publikationen