“Vi vil give vores erhvervskunder ét login, der giver dem adgang til alle vores services, til relevant data fra andre systemer som fx kundernes egne økonomisystemer, til data-drevet rådgivning og til innovative løsninger fra tredjeparter. Vi vil også skræddersy platformen, så den er tilpasset kunders behov på tværs af store, mellemstore og mindre virksomheder.
Denne platform markerer et paradigme skifte i måden, man driver erhvervsbank på. For os vil det både ændre og ikke mindst styrke vores digitale relation til vores erhvervskunder”.
- Glenn Söderholm, bankdirektør og ansvarlig for Corporates & Institutions i Danske Bank
Kunderne giver værdifuld feedback
Danish Agro er én af de virksomheder, der er involveret i at udvikle platformen sammen med Danske Bank:
”Vi har leveret input i forhold til de udfordringer, vi møder i vores hverdag, hvor det at opsamle og behandle data optager en del af vores tid. Danske Bank bruger vores input til at udvikle en ny platform, som vil være i stand til at samle data fra banker, finansielle partnere, økonomisystemer og andre udbydere. På den baggrund vil de skræddersy data til vores behov. Vi er spændte på at følge den videre udvikling”, fortæller Peter Hertz Meincke, Group Treasurer hos Danish Agro.
Også Toms Gruppen er positive over for den nye platform:
"I dag er det tidskrævende at generere data, som vi kan basere vores operationelle finansielle planlægning på. Vi har været med til at definere Danske Banks platform og givet feedback fra starten. Med den nye platform får vi en øget klarhed på tværs af konti og valutaer ved blot at uploade data fra vores økonomisystem. Det skaber værdi i vores daglige arbejde, hvor vi nu kan bruge tid på analyser i stedet for at samle data. Vi synes, den nye platform er meget lovende”, siger Morten Heiermo, Financial Manager hos Toms Gruppen.
Danske Bank udvikler platformen løbende i samarbejde med, og baseret på kundernes behov og ønsker.
Hvordan skaber den nye digitale platform værdi?
- Skræddersyet platform
Vores kunder vil selv kunne tilpasse platformen med de informationer, de skal bruge for at gøre deres daglige workflows mere effektive.
- Adgang til partnere
En åben og skalerbar platform vil give et fuldt økonomisk overblik, da services og information fra flere partnere kan samles ét sted.
- Automatiseret workflows
Automatiserede workflows vil optimere processer, reducere risici og bidrage til at kunderne kan fokusere på deres kerneforretning.
- Rådgivning og indblik
Proaktiv rådgivning og databaseret indsigt vil understøtte en bedre beslutningsproces hos kunderne.