Indholdet hentes
Gå til hovedindhold

Danske Bank pakker skoletasken

Uge 11 er udråbt til officiel Pengeuge i Danmark. Derfor pakker medarbejdere fra Danske Bank skoletasken og tager ud på landets skoler for at undervise i penge og privatøkonomi.

For femte år i træk afholdes der ’Pengeuge’, hvor bankrådgivere fra flere af landets banker er med til at gøre økonomi nemmere at forstå for skolernes 7.-9. klasser. Det sker gennem undervisning, film og konkurrencer, som er skræddersyet til at give eleverne en god introduktion til penge og økonomiske begreber.

En af de rådgivere som ser frem til at komme ud og undervise er Berit Mehlbye.

”Pengeuge er en oplagt mulighed for at komme ud på skoler og bruge min viden til at undervise børn og unge, så de får en grundlæggende forståelse af økonomi allerede i en tidlig alder”

- Berit Mehlbye, Souschef i Greve filial.

Fokus på digital sikkerhed
Udover økonomiske begreber som renter, budgetter, indtægter og udgifter, er der i Pengeuge også fokus på digital sikkerhed.

”Rigtigt mange ting foregår online. Du handler på nettet, overfører penge via MobilePay og får digital post tilsendt via e-boks. Det er derfor vigtigt at vide, hvordan du begår dig på en sikker måde på digitale platforme,” siger Berit Mehlbye. 

Vi vil gerne lære børn og unge om økonomi, så de får bedre forudsætninger for at træffe gode økonomiske beslutninger – både her og nu og når de bliver voksne. Det er en fordel for både dem selv og for samfundet, at fremtidens generationer har en god økonomisk forståelse

Dorte Eckhoff

Chef for Corporate Responsibility i Danske Bank

Udover at deltage i Pengeuge har vi også selv en række aktiviteter med fokus på at gøre børn og unge klogere på økonomi. Vores rådgivere lærer bl.a. skoleklasser året rundt at få bedre kendskab til renter, ÅOP, lån og opsparing – vi kalder det Kloge Penge.

Om pengeugen 2018

Pengeuge skal være med til at forbedre børn og unges finansielle forståelse. Finans Danmark, der er bank- og realkreditsektorens interesseorganisation, står bag Pengeuge. Med afsæt i materiale fra Danmarks Matematiklærerforening og Finans Danmark underviser rådgivere fra en række af landets banker de større klasser i privatøkonomiske emner.

Læs mere på www.pengeuge.dk

Tilmeld dig nyhedsbreve fra danskebank.com

Modtag de seneste nyheder

Tilmeld dig nu