Fra oktober 2018 til januar 2019 vil alle 10 startups via en midlertidig base på SingularityU i København deltage i et program målrettet netop deres type virksomhed. Kun iværksættere med et erklæret forretningsmål om at bidrage til at opfylde FN’s verdensmål om bæredygtighed har kunnet komme i betragtning til at deltage i programmet.
Fælles for de 10 udvalgte impact startups er, at deres produkt er designet til at hjælpe med løsningen på en miljømæssigt eller socialt problem.
”Danske Bank har en ambition om at hjælpe nordiske startups med at slå igennem og vokse. Med det nye accelerator-program bygger vi ovenpå den indsats, vi har gjort de senere år, primært med lanceringen af portalerne TheHub og +impact, to virtuelle mødesteder for tech-iværksættere og investorer. Vi håber, at 10 ugers målrettet indsats med mentorhjælp, målrettet undervisning og networking til disse 10 selskaber gør, at deres chancer for at overleve bliver mangedoblet,” siger Klavs Hjort, chef for Business Innovation i Danske Bank.
Nyt Accelerator-program for bæredygtige virksomheder skal hjælpe 10 nordiske startups
Danske Bank kickstarter den 11. oktober 2018 et 10 ugers træningsprogram for 10 særligt udvalgte nordiske startup-virksomheder. Målet er at hjælpe dem med at finpudse forretningsplanen og øge deres chancer for at vækste.