Kreativ med ungerne

I Line Hvids værksted er der masser af plads til både kreativitet og læring. Line har fundet på fem hyggelige lege med klip og klister, som du kan lave med dit barn, og som kan være med til at øge dit barns pengeforståelse og gøre pligterne derhjemme lidt sjovere!

Pengemonstret 

Vi har seks forskellige mønter i Danmark. Når børn først lærer dem at kende, kan de være svære at se forskel på. Her kan de møntædende monstre hjælpe, da de er meget kræsne og kun spiser én slags mønter. Det eneste, I behøver for at kreere de farverige monstre, er toiletrullerør, saks og farver. Husk også at give monstrene et lille skilt med deres yndlingsmønt på, så I sørger for at fodre de rigtige monstre med de rigtige mønter.

6f3660bd-00090258-d2fcadc0

Pengemonstre er kræsne og spiser kun én slags mønter. 

b6156bbe-00090258-8b8b863d

Pligtaben

Børn bliver ikke altid lige begejstrede, når man beder dem tømme opvaskemaskinen eller slå græsset. Gør det lidt sjovere ved at lave de sure pligter om til bananer til den sultne abe. Det kræver blot et par stykker karton, lidt maling, en æske og en saks. Brug evt. skabelonen herunder. Skriv barnets pligter på bananerne og sæt dem på træet. Så er det op til barnet at sørge for, at pligtaben ikke sulter!

Download skabelon

Pligtaben elsker at spise friske pligtbananer

En pung af karton

Når børn skal lære, hvad penge er værd, er de gode gammeldags kontanter et godt redskab. Og hvorfor ikke sørge for, at dit barn har en pung at putte mønterne i? Med en mælkekarton, en saks, lidt maling og den rigtige foldeteknik kan I selv lave en fin og farverig pung, som dit barn kan få glæde af. Se her, hvordan Line tryller en mælkekarton om til en pung.

8b9399fa-00090258-3ee74232

Folde folde folde, mon en mælkekarton dine mønter kan holde?

daaa4e08-00090258-4e23ca9a

Vi leger supermarked

De fleste børn elsker at lege butik. Og faktisk kan det være en rigtig god øvelse til at lære dem, hvad ting koster, og hvor meget mønter og sedler er værd. Line har gjort det ekstra nemt med dette print-selv supermarked. I print-selv supermarkedet skal dit barn selv finde de rigtige varer på indkøbssedlen og betale ved kassen med sine print-selv kontanter. En sjov og lærerig leg, som kun kræver få hjælpemidler. 

Download skabelon

Fire strømper uden fod og en tomat så rød som blod. Hvad kan du egentlig få for 1 kr.?

Den venlige sky

Børn elsker at få gaver, men de elsker faktisk også at give gaver. Hvorfor ikke hjælpe dit barn med at lave en gave, som gør modtageren ekstra glad? På den venlige sky skriver man modtagerens navn, og på regnbuestrålerne skriver man alle de positive ting, man forbinder personen med. Husk at putte masser af farver og glimmer på! En hyggelig gave, som børn kan give til en, de holder af.

Download skabelon 1   Download skabelon 2

31e298f9-00090258-eeb742a2

Børn og lommepenge

Få gode råd til, hvordan du griber lommepengene an, og hvordan du kan bruge dem som et værktøj til at styrke dit barns pengeforståelse.
Læs mere

Børns pengeforståelse og forbrug

Her giver vi gode råd og vejledning til, hvordan du kan hjælpe dit barn godt på vej ved at give gode opsparings- og forbrugsvaner videre.
Læs mere

Træn den økonomiske sans

Børns evne til at løse problemer er noget, man kan træne. Den evne har de brug for, når de skal træffe økonomiske beslutninger senere i livet. Se her, hvordan I kan øve jer.
Læs mere