10 sjove familieaktiviteter der lærer dit barn om penge

Det kan både være sjovt og hyggeligt at lære sine børn om penge og økonomi. Her kommer 10 hyggelige familieaktiviteter, som kan være med til at træne dit barns gode pengevaner.

1. Leg med penge 
Leg købmand med de yngste. Børn helt ned til fireårs alderen kan lære at forstå det basale omkring penge, og nøglen til det er leg. Ved at lege købmand lærer dit barn om, hvad ting koster. Og dit barn får praktisk erfaring med penge ved at regne og give penge tilbage, når der er kunder i butikken. Er I løbet tør for rigtige kontanter, kan du printe dit eget supermarked og legepenge lige her. Alternativt kan I tegne jeres egne pengesedler og bruge klodser til at symbolisere de forskellige mønter. 

For de ældre børn er gode, gamle Matador oplagt. Her kan ungerne lære, at penge kan gro, hvis man investerer dem klogt, og penge kan tabes. Der findes også andre gode brætspil, der gør det at holde styr på økonomien til en leg. Dem kan du læse om her

2. Hjælp dit barn til at forstå forskellen på need to have og nice to have 
Hvad bruger I penge på i jeres husholdning? Dine børn vil måske blive overrasket over, at penge er en begrænset ressource, og at vand, strøm og tag over hovedet er store – men nødvendige udgifterudgiftsposter i familiens budget. Andre ting er blot rare at have. Pengeslugeren er en sjov øvelse, I kan lave sammen og samtidig få en snak om, hvad der er need to have, og hvad der er nice to have

3. Øvelse gør mester – træn barnets indstilling til at løse problemer 
Alle kan lære at blive gode til penge. Det handler om viden og erfaring, men mest af alt indstilling. Lærer du dit barn at løse problemer, vil det smitte positivt af på barnets måde at håndtere penge både nu og i fremtiden. Se, hvordan du kan gribe det an i Problemknuseren, eller hør, hvorfor evnen til at løse problemer er så vigtig her.

Prøv evt. at finde et problem, som barnet gerne vil finde en løsning på, og brainstorm på mindst fem mulige løsninger. I første omgang behøver det ikke være gode eller realistiske ideer, men blot ideer der stimulerer barnets kreativitet og evnen til at tænke ud af boksen. Bagefter kan I diskutere fordele og ulemper ved hver ide. 

4. Hvad er det værd-bingo
Børn og voksne har ikke altid den samme viden om, hvad ting er værd. Det kan en omgang Hvad er det værd-bingo hjælpe på. 
Vælg en forælder som game master, og tegn ni felter på et stykke papir. I hvert felt tegner eller klistrer game masteren billeder af forskellige ting ind. Det kan f.eks. være en iPad, en liter mælk, et tv, en cykel, en flaske ketchup, en pakke tuscher. Skriv derefter prisskilte med de rigtige priser på små stykker papir, og lad børnene lægge prisskiltene på de matchende ting. 

Har du større børn, kan de gætte priserne uden hjælp fra prisskilte. Det er faktisk sværere, end man skulle tro. Og som en ekstra krølle på opgaven kan børnene tage ting fra deres liv, som forældrene skal gætte. F.eks. prisen på skins eller limited edition sneakers.

Du kan også se, hvordan det går for familien Falkenberg, da de skal prissætte ting i hjemmet sammen med Signe Lindkvist.
 
 

b465ad10-00090258-d46ea254

5. Familiepagten
Mange oplevelser, ferier og fester er blevet udskudt i denne corona-tid. Drømme er sat på pause, og plejer er ikke, hvad det har været. Men drømme og fællesskaber er vigtige, fordi drømme fungerer som en god motivationsfaktor, og fællesskab gør den her tid mere tålelig. 

Lav en familiepagt om en fælles drøm; et mål I gerne vil nå, og læg en plan for, hvordan I når dertil. Det kan f.eks. være en ferie, en tur i forlystelsespark eller en biograftur, når det igen er fornuftigt at bevæge sig ud. 

Læg så et enkelt budget for jeres ’pagt’. Hvad vil det koste? Tal om, hvordan I sammen kan nå i mål? Alle i familien skal deltage og bidrage; familiens yngste kan måske ordne opvasken en gang om ugen for at bidrage til målet. Et større barn kan sælge brugt legetøj og dermed tjene til familieprojektet. Teenageren kan vaske bil for naboen. De voksne kan lægge penge til side hver uge/måned. Det vigtigste er, at alle hjælper til med det, de nu kan. Og sammen når I målet.

I kan gøre jeres drøm visuel ved at lave en Drømmetavle – et opsparingsskema - og hænge det op, så alle kan følge med i udviklingen. Genbesøg det løbende, og juster evt. budgettet og mulighederne. 

6. Gæt jeres abonnementer
Har I fuldstændig styr på, hvad I betaler for jeres abonnementer hver måned? Hvis ikke, kommer her en lille leg, der måske bliver en øjenåbner for både dine børn og for dig. 

Sæt jer sammen og gennemgå, hvilke abonnementer I har - uden at sætte pris på dem. Hver person skal så gætte, hvor meget I betaler for jeres abonnementer. Skriv beløbet på en seddel, og læg den i et glas. 

Bagefter gennemgår I sammen de præcise udgifter, I har; f.eks. internet, fitness, musik-, spil- og streamingtjenester, licens. Den person, der kommer tættest på det samlede beløb, har vundet hæderen og æren. Øvelsen er god til at give et overblik over, hvor meget I bruger på abonnementer og tjenester hver måned. Måske er de alle pengene værd? Måske kan I overveje at sætte nogle på pause? 

7. Lær barnet at lægge budget
Det er en god ting at lære sine børn, hvad et budget er, og og det behøver hverken være svært eller besværligt at lære børn at spare op og lægge budget. Start med at lade barnet fordele sine lommepenge i tre bunker; en til forbrug/fornøjelse, en til opsparing og en til gode gerninger. I kan lægge pengene i tre syltetøjsglas med låg og dekorere dem. Hvis I foretrækker digitale løsninger, kan I oprette en konto til barnet med tilhørende opsparing.

Det første glas er til de ting, som barnet gerne vil bruge penge på nu og her, f.eks. en is eller et stykke legetøj. Øvelsen her er at lære barnet at mærke efter, om det er noget, han/hun virkelig gerne vil have og bruge penge på.

Det andet glas er til opsparing – gerne med et mål i sigte. Ved at spare op lærer barnet at passe på sine penge og at sætte sig et mål. Børn har lidt kortere tidshorisonter end voksne, så sæt et realistisk mål for barnet.

Det tredje glas er til velgørenhed. Det lærer barnet, at penge kan bruges til at hjælpe andre, og det lærer barnet glæden ved at give og ikke kun få.

8. Lær dit barn at tjene sine egne penge 
At tjene sine egne penge giver børn en masse læring på pengefronten. De lærer, at man ved at yde en indsats kan tjene penge, og hvis mor og far ikke er alt for rundhåndede, lærer barnet også, at penge er en begrænset ressource, som det er godt at passe på. 

Start i det små med at give dit barn lommepenge for mindre opgaver i hjemmet. Lad dig evt. inspirere af listen over, hvilke opgave børn kan klare afhængig af deres alder [Link]. Måske kan dit barn mere, end du lige tror. Forskning viser i øvrigt, at pligter booster børns selvværd; at de føler sig nyttige og har en vigtig rolle i familien, og at børn knytter sig langt mere følelsesmæssigt til ting, de selv har sparet op til, end til de ting, de har fået foræret.

Se ekspertens råd til, hvordan man kan give lommepenge.

8b6ac6d6-00090258-1ff2d4be

9. Sælg ud af legetøjet
Dit barn har sikkert noget legetøj, som han/hun er blevet for gammel til at lege med. Det kan være rigtig sjovt og lærerigt for børn at sælge deres gamle legetøj. Gør det f.eks. over nettet og få barnet til selv at pakke legetøjet og skrive adresse på, når noget bliver solgt. 

Hæv det beløb, som bliver overført til din konto, og giv kontanterne til barnet. Så kan barnet selv betale for porto. Salg af ting giver nemlig generelt børn en god forståelse for penge.

I kan f.eks. også have en stand på Store Lommepengedag eller en vejbod med hjemmelavede kreationer på en varm sommerdag.

10. Sjove tællelege
Vil du lære dit barn om penge, så skal han/hun først og fremmest lære at kende forskel på de forskellige mønter og sedler. En sjov måde kan være at tegne alle de danske mønter og sedler, og så skal barnet lægge rigtige mønter og sedler på tegningerne af dem. 

Det er først, når børn er i skolealderen, og de forstår 5- og 10-tabellen, at de rigtigt kan begynde at tælle penge.

Start gerne med en mønt ad gangen, så dit barn f.eks. først lærer, hvor mange 50-ører, der skal til for at have 10 kr. Lær dem at tælle pengenes værdi, mønt for mønt, seddel for seddel.

Når dit barn har fået styr på mønter og sedler, så er det tid til at lære at tælle til forskellige beløb. Du kan f.eks. tage 10 paptallerkner og skrive forskellige beløb på som ’24,50 kr.’ eller ’77 kr.’. Nu skal barnet lægge det rigtige pengebeløb på de forskellige paptallerkner.