Content is loading
Skip to main content

Finansbachelorer til praktik som privatrådgiver

Har du lysten og viljen til at skabe gode kundeoplevelser? Og vil du være med til at skubbe grænserne for, hvad en bank kan være? I Danske Bank søger vi hvert år finansbachelorer til praktik som privatrådgivere - enten i en af vores filialer eller i vores kontaktcenter, Danske Direkte. I Danske Bank har du som finansbachelor mulighed for at komme i praktik på dit 5. semester.

Ansøg her

Årets bedste IBA-praktik for finansbachelorer

Danske Bank og Mergim Beqaj blev i april 2021 præmieret for årets bedste praktik. Læs her, hvordan praktikforløbet blev så positiv en oplevelse for begge parter.
 Mergims forløb

Din karrierevej som finansbachelor

I praktik som privatrådgiver på dit 5. semester får du chancen for at omsætte
teori til praksis og skærpe dine færdigheder gennem en hverdag fyldt med spændende personlige og faglige udfordringer. Under praktikforløbet får du:
 

  • mulighed for at møde kunderne hver dag
  • prøvet din uddannelse af i praksis
  • sparring med gode kolleger i et rådgiverteam.
Vores mål med praktikforløbet er, at både du og vi bliver sikre på, at et traineeforløb i Danske Bank efter endt studie er det helt rigtige for dig. Det er et 12 måneders traineeforløb, hvor målet er at blive privatrådgiver.
 
Du arbejder både i en af vores afdelinger og deltager i vores interne kurser. Lige fra starten bliver du en del af et professionelt rådgiverteam, og efter forløbet har du mange gode muligheder for en spændende karriere i Danske Bank
Efter endt traineeforløb forsætter din karriere som privatrådgiver, og du kan supplere med specialer indenfor et eller flere områder som eksempelvis bolig, investering, pension. På den måde får du skabt et solidt fundament for din videre karriere.

Det er vigtigt, at du brænder for at give kunderne den gode kundeoplevelse. Samtidig er du udadvendt og åben, så du naturligt vækker tillid hos kunderne.

Vær med til at skabe fremtidens bank

I Danske Bank bliver du en del af arbejdet med at skabe fremtidens bank. Den digitale succes MobilePay er bare et af de mange tiltag, som gør hverdagen enklere for vores kunder, og som privatrådgiver bruger du dagligt alle de digitale løsninger vi har - også i forhold til kunderne.

Vi ansætter praktikanter til vores onlinebaserede filialer i Århus og Høje Taastrup og vores fysiske rådgivningscentre i hele landet.

More stories on Instagram


If you want to see how daily life is in the bank, follow us on Instagram for more stories.

Follow us