Gå til hovedindhold

Den finansielle sektors
rolle i samfundet








Udviklingen af samfund og finanssektor går hånd i hånd

Som samfund står vi i disse år over for en række store udfordringer. Bæredygtig omstilling, digitalisering, bekæmpelse af økonomisk kriminalitet, og hvordan den enkelte planlægger sit liv og sin fremtid er nogle af de udfordringer og potentialer, hvor banker allerede i dag spiller en aktiv rolle.

Men fordi vores samfundsudfordringer er komplekse, omfattende og hele tiden forandrer sig, er der også behov for løbende at undersøge, hvordan bankerne bedst bidrager til samfundet og udfylder deres rolle. Dét kan du læse mere om i denne rapport om bankernes rolle i samfundet:

Hent rapport 

Som Danmarks største bank har vi et stort ansvar, både i kraft af vores størrelse og den rolle vi spiller for vores kunder og i samfundsøkonomien. Derfor har vi også en vigtig og naturlig rolle i at bidrage til at løse mange af de store udfordringer, vores samfund står over for. 

I Danske Bank ønsker vi at tage et aktivt medansvar for en bæredygtig samfundsudvikling, og vi er engageret i spørgsmålet om, hvordan vi bedst udfylder vores rolle og bidrager hertil.

Carsten Egeriis

Administrerende direktør, Danske Bank








Bankernes rolle og funktion i samfundet


Hør tidligere overvismand, Michael Svarer forklare selve bankgerningen

7f726306-efe7-478a-8b87-341f3158e0d6

Bankerne er et mellemled - et middel, der gør noget andet muligt

Bankerne formidler kapital, der skaber vækst og udvikling 

Banker er et bindeled mellem dem, der lige nu har penge, de ønsker at investere eller spare op, og dem, der omvendt har behov for flere penge, end de selv har sparet op.

Banker indsamler opsparing og udlåner pengene igen til kunderne. På den måde kan de mange små indskud gøre det muligt for en virksomhed at låne til for eksempel at bygge en fabrik - eller for en familie at købe hus. 

Som ‘finansiel formidler’ bidrager bankerne på den måde til vækst og udvikling i samfundet.
​

Bankerne vurderer risici og hvor investeringer skaber mest værdi

Banker sørger for, at pengene fra den enkelte, bliver spredt ud på mange forskellige udlån og investeringer – hvilket mindsker risikoen.

Gennem kreditvurdering ser bankerne desuden på potentialet og risikofaktorerne i mulige udlån og investeringer - er det lige denne virksomhed, der skal have et lån, fordi den kan skabe arbejdspladser på lang sigt?

På den måde ender pengene der, hvor de skaber mest værdi i samfundet. 
​

Bankerne klæder kunderne på til at tage en beslutning

Banker hjælper deres kunder med at træffe informerede valg ud fra deres ønsker og behov på både kort og lang sigt. Hvor meget skal du for eksempel spare op for at kunne gå på pension som 70-årig? Har andre virksomheder haft succes med at investere i Power2X teknologi?

Bankernes rolle er ikke at diktere et valg, men dele relevant viden som banken har indsamlet på baggrund af tusindvis af møder med borgere og virksomheder i lignende situationer, som banken har hjulpet.

Ved at opsamle og dele viden giver bankerne kunderne et bedre beslutningsgrundlag.
​

Bankerne tilbyder sikker opbevaring af penge og effektive betalingssystemer

Når kunderne har tillid til, at deres penge er sikkert opbevaret i banken, kan pengene kanaliseres videre til investeringer i stedet for at blive gemt som kontanter under madrassen.

Danmark har desuden en effektiv betalingsinfrastruktur med høj driftsstabilitet finansieret af den finansielle sektor. Det er ikke en selvfølge, at penge kan flyttes via et kort, en telefon eller en mobilbank på et øjeblik, uden vi tænker over det.

De mange nemme og hurtige betalinger - både de små og de store mellem virksomheder og på tværs af lande - er en af grundstenene i et velfungerende samfund.
​




Hver dag flyder et beløb svarende til 25 procent af Danmarks BNP gennem den finansielle sektor


Den finansielle sektor har udlån for +1.700 mia. kr. til virksomheder, offentlige myndigheder og privatpersoner


+40.000 ansatte i banksektoren der fordeler sig på tværs af hele Danmark

Bankernes rolle i små og store forandringer gennem tiden

 

700 f.kr

Pengenes oprindelse
Før mønterne brugte man varer og senere sølv til handel. De første mønter opstod siden i det antikke Grækenland, hvor bystaterne fik hver sin møntfod med hver sin vægtenhed. Det betød en stor variation af mønter i omløb, og derfor begyndte de første valutavekslere eller vekselboder at dukke op.  Pengevekslerne tiltrak også indskud som led i deres forretning, og de brugte indskuddene til at yde lån. De drev deres forretning fra bænke i byens gader, og ordet ”bank” stammer fra det latinske ord ”bancus”, der betyder bænk. 
 

1200

Statsbanker opstår for at finansiere krige og lette handel
I løbet af senmiddelalderen opstod der flere og flere krige mellem de forskellige bystater og nationalstater. For at finansiere krigene og andre udgifter begyndte staterne at låne penge fra befolkningen, for eksempel rige erhvervsdrivende. De første statsbanker – eksempelvis i italienske byer som Venedig – blev grundlagt for at finansiere bystaternes udgifter. Andre opstod derimod, som i Amsterdam, for at lette handlen og bringe orden i et virvar af forskellige slags møntfod.
 

1797

Brand i København er starten på nutidens realkredit
Det første realkreditinstitut opstod i 1797, efter en brand havde ødelagt næsten hver fjerde bygning i hovedstaden. Det skabte mangel på kapital til genopbygning. Kreditkassen for Husejerne i Kjøbenhavn blev derfor stiftet af en gruppe velhavende københavnere. De tilbød lån mod sikkerhed i fast ejendom og med den solidariske hæftelse som et vigtigt element.

Den danske realkreditmodel har vist sig holdbar gennem årene, og modellen er speciel sammenlignet med andre landes måder at finansiere boliger og fast ejendom på. I dag kommer mere end syv ud af ti kroner, der lånes ud i Danmark, fra realkredit.
 

1810

De første sparekasser opstår
Den første sparekasse blev grundlagt i 1810 på godset Holsteinborg ved Skælskør på Sydvestsjælland. Sparekassernes formål var især at sikre opsparing for småsparere, og de indskudte penge blev i begyndelsen forrentet ved, at de blev udlånt til staten.

I 1830’erne opstod der også et pres for, at sparekassernes opsparede midler skulle bruges til at udvikle erhvervslivet i lokalområderne, og sparekasserne stoppede derfor med kun at placere de indskudte penge i statskassen. I stedet begyndte de at give lån til erhvervslivet, især landbruget.
 

1818

Nationalbanken etableres for at skabe tillid til dansk økonomi
Med Napoleonskrigene i starten af 1800-tallet optog staten store lån og udstedte flere penge. Det førte til høj inflation, som var svær at få bugt med.

For at få genoprettet tilliden til pengesystemet blev Nationalbanken etableret i 1818. Den blev oprettet som et privat aktieselskab, uafhængig af staten, og fik eneret til at udstede penge. I starten stod Nationalbanken også for at låne penge ud til erhvervslivet.
 

1830'erne

De første private banker bliver til på grund af øget behov for kapital
Sparekasserne havde ikke et tilstrækkeligt stort kapitalgrundlag til at efterleve tidens voksende efterspørgsel på lån og kredit, og det gav grobund for de første private banker: Centralkassen (1829), Fyens Disconto-Kasse (1846) og Privatbanken (1857). Bankerne blev oprettet af erhvervsfolk og var i begyndelsen især involveret i at håndtere (diskontere) veksler.

I sidste halvdel af 1800-tallet kom stadigt flere private banker til, og de overtog gradvis Nationalbankens forretninger med erhvervslivet.
 

1870'erne

Bankerne understøtter den hastige industrialisering
Bankerne blev en væsentlig del af den økonomiske vækst og hastige industrialisering. Det krævede penge at investere i maskiner og fabriksanlæg, og her var bankernes evne til at skaffe kapital afgørende.

Periodens store virksomheder blev hjulpet på vej af Privatbanken og Landmandsbanken med henholdsvis C.F. Tietgen og Isak Glückstadt i spidsen som direktører.
 

1920'erne

Postgiro og checks letter danskernes hverdagsøkonomi
Bankerne fik med tiden en stadig større rolle i danskernes dagligdag, fordi de i stigende grad begyndte at betjene privatkunder.

Postgiro-systemet gjorde det muligt at overføre pengebeløb over længere afstande og endda mellem lande, uden at det var nødvendigt at sende kontanter. Checks var et alternativ til kontantbetalinger og bankoverførsler og gjorde det muligt at overføre penge mellem konti uden at skulle en tur i banken. Checken blev især en populær måde at betale større beløb på, både for privatpersoner og mellem virksomheder.
 

1960'erne

Fra leje til at eje – med hjælp fra realkredit
I 1960’erne oplevede Danmark høj vækst, og med stigende industriproduktion og effektiviseringer i landbruget flyttede både arbejdspladser og danskere fra landdistrikter og ind til byerne. Samtidig udløste opsvinget stigende indtægter til lønmodtagerfamilier, og det skabte interesse for at købe sin egen bolig.

Med den danske realkreditmodel blev det muligt at låne til et hus i forstæderne, hvor nye parcelhuskvarterer skød op som paddehatte. Overgangen fra at leje til at eje sin bolig betød, at familierne på sigt fik friværdi og en voksende formue, i takt med at boligerne blev afbetalt og steg i værdi.
 

1968

Digitalisering af lønudbetaling
I 1960'erne gik mange arbejdspladser væk fra at udbetale løn i kontanter og afregnede i stedet ved hjælp af check eller en kontooverførsel. Det gav udfordringer for bankernes bogholderi, fordi omfanget af transaktioner steg voldsomt. For at håndtere de mange transaktioner indførte bankerne elektroniske systemer og blev på den måde  blandt de første i verden til at udvikle elektroniske betalingsløsninger.

Pengeinstitutternes Betalingsservice (PBS) fra 1968 har siden spillet en central rolle i udviklingen af betalingsløsninger. Det formentlig mest kendte produkt – Betalingsservice med automatisk betaling af faste udgifter – blev indført i 1974.
 

1990'erne

Netbanken og Dankortet gør det nemmere
Dankortet blev indført i 1983 og gjorde det meget lettere for danske forbrugere at betale i butikker, uden at skulle i banken og hæve penge først. I dag bliver Dankortet anvendt 1,2 mia. gange om året - selv om en stribe alternativer er kommet til.

Digitaliseringen i Danmark tog især fart i 1990’erne, og vejen blev blandt andet banet af netbankernes lancering.

Netbankerne gjorde det muligt at klare bankforretninger hvor som helst fra. Netbankerne steg i popularitet, og det krævede en mere sikker måde at identificere sig på. Derfor indgik bankerne et samarbejde med det offentlige om at udvikle NemID, som blev lanceret i 2010 – og senere MitID i 2022.
 

2008

Overophedet økonomi forstærket af risikable boliglån
Fra midten af 00’erne skiftede dansk økonomi fra højkonjunktur til decideret overophedning, blandt andet med stærkt stigende boligpriser. Det skyldes delvist, at de folkevalgte forstærkede den høje vækst, men også at bankerne foretog risikable udlån og investeringer. Men boligboblen bristede, og det forstærkede blot den danske økonomis nedtur, da den globale finanskrise brød ud i 2008.

Efter finanskrisen blev der indført omfattende bankreguleringer både nationalt og internationalt. De strammere regler har nu ført til en mere robust og stabil banksektor.
 

2021

Digitale betalinger overtager kontanterne
Også på betalingsområdet har bankerne introduceret – og videreudviklet – digitale produkter.

Et eksempel er MobilePay, som blev lanceret i 2013 og hurtigt blev meget udbredt. Senere har blandt andet kontaktløse betalinger gjort det hurtigere at betale, og betalingsløsninger som ApplePay har gjort det muligt at betale via sin mobil uden at skulle have sit kort med sig.

I dag er en mindre andel af betalinger kontantbetalinger. I 2021 udgjorde andelen af kontantbetalinger 12 procent. 

Vidste du...


  • Størrelsen af aktiver (udlån, kassebeholdning og værdipapirer) i de danske banker, sparekasser og realkreditinstitutter vidner om en sektor med stor betydning for samfundet. Jo større aktiver, desto større betydning har sektoren.

    Med flere penge til udlån opstår flere muligheder for eksempelvis virksomheder og familier, der har brug for at låne penge, og flere projekter, planer og drømme kan blive til virkelighed.


  • Ifølge den nyeste opgørelse fra Betalingsrådet er samfundets samlede omkostninger ved betalinger halveret fra 2009 til 2016.

    De samfundsmæssige omkostninger ved at bruge kontanter omfatter ikke kun erhvervslivets udgifter til at håndtere sedler og mønter sikkert, men også omkostninger forbundet med at forhindre misbrug og den tid, borgerne bruger på at hæve kontanter.

  • Mange af de seneste fremskridt er skabt af virksomheder inden for fintech, som via nye digitale muligheder kan gøre det lettere, hurtigere og billigere at levere finansielle serviceydelser.

    Samtidig betyder ændret lovgivning, at nye typer af udbydere af betalingstjenester – med et nik fra kunderne – kan få adgang til bankkunders data og betalingskonti. Bankerne skal dermed dele deres infrastruktur og data med mulige konkurrenter, men kan også få adgang til andre bankers konti og data på samme måde.

    Dette er de første skridt på vejen mod konceptet ”Banking as a service”, hvor det bliver nemmere for forbrugere og virksomheder at vælge finansielle serviceydelser fra forskellige banker og fra fintech-virksomheder.

  • I øjeblikket investerer vi for lidt, hvis Danmark skal være klimaneutralt i 2050.

    Lige nu er der et forventet investeringsbehov på 780 mia. kr. ud over det nuværende investeringsniveau, og det bør i høj grad ligge inden 2030. Især inden for energisektoren, CO2-fangst og transport er der brug for yderligere investeringer i Danmark frem mod 2050.

  • Banker forventes at finansiere en betydelig andel af de investeringer, der er nødvendige for at gennemføre den grønne omstilling. Knap halvdelen af pengene kommer fra banker og realkredit, mens familier og virksomheder samlet set bidrager med lidt over halvdelen via opsparing.


Mere viden

Rapport om den finansielle sektor fra Kraka Advisory

Kraka Advisory har i tre år undersøgt den finansielle sektor for at kortlægge bankers rolle og betydning for samfundet i dag og i fremtiden. Projektet er finansieret af Danske Bank.

Ved at finansiere projektet håber Danske Bank at bidrage til ny viden om og indsigt i den finansielle sektor, der kan danne udgangspunkt for den fortsatte dialog om, hvordan banker kan bidrage bedst muligt med at løse de store udfordringer, vi som samfund står over for. Rapporten her er et hovedresultatet af det treårige analyseprojekt. 
Hent rapport

Tidligere analyser om den finansielle sektor af Kraka Advisory 

  • 09. jul 2021Analyse - Den finansielle sektors betydning for samfundet
  • 06. jan 2022Analyse - Den finansielle sektor og omstillingen af økonomien
  • 01. jun 2022Analyse - Den finansielle sektors ansvar og muligheder i den grønne omstilling
  • 29. nov 2022Analyse - Investeringsomfang og finansieringskilder for at opfylde Danmarks klimamål
  • 20. feb 2023Analyse - Folkeskoleelever med fritidsjob får højere karakterer ved afgangsprøven
  • 09. jan 2023Analyse - Nye muligheder for førstegangskøbere
  • 24. apr 2023Analyse - Unge med fritidsjob sparer mere end dobbelt så meget op som unge uden