Aktuelle job
Sæt kunden i første række

Jeg har været i banken siden mit første sommerjob tilbage i 1988 og har arbejdet med erhvervskunder i hele perioden. Jeg var i mange år rigtig glad for at være specialist, men for omkring 10 år siden voksede ønsket om at teste mine lederevner, og da muligheden viste sig, greb jeg den. Jeg er meget stolt af, hvordan jeg har kunnet samle et stærkt team og ændre vores måde at arbejde på, så vi altid sætter kunden i første række. Når vi står over for en udfordring, ser jeg det som min vigtigste opgave at opfordre alle andre i teamet til at se tingene fra kundens perspektiv. Det lyder måske banalt, men det virker altid og gør komplekse beslutninger mere enkle.
Sari, Market Area ManagerHelsinki, Finland
Lederskab i Danske Bank
-
Inspirere andre til succes
Du giver dit team et formål og en tydelig retning, og du motiverer, støtter og udvikler teamet til at levere resultater. Du opbygger og deler hele tiden talenter.
-
Fremme kundefokus
Du sætter dig i kundernes sted for at forstå deres virkelighed. Du motiverer både dig selv og dine kolleger i forsøget på at gøre bankoplevelsen enkel og let for vores kunder.
-
Forbillede for værdierne
Du er en inspirerende og synlig leder, der ikke bare taler om, men sætter et klart eksempel, når det handler om Danske Banks kerneværdier.
Vores ledere i tal

2.953 ledere i 12 lande

60 % mænd og 40 % kvinder

618 nye ledere i 2019
Fra nyuddannet til leder på under to år

Jeg har altid vidst, at det at tage ansvar for en gruppe og vise vejen er noget helt naturligt for mig. Som studerende troede jeg, at jeg skulle bruge min passion for ledelse til at blive konsulent. Men da jeg blev del af Danske Graduate i 2012, fik jeg mulighed for at teste mine lederevner og blev teamleder, så snart jeg var færdig med graduate-programmet. Jeg følte mig hurtigt hjemme i den rolle. Det at motivere mennesker og få dem til at udvikle sig er virkelig min passion.
Christina, Department HeadKøbenhavn, Danmark.