Indholdet hentes
Gå til hovedindhold

Kunder & services

Vi ønsker at hjælpe vores kunder med at skabe nye muligheder, opnå økonomisk tryghed og realisere deres potentiale og ambitioner ved at gøre det let at bruge banken og træffe økonomiske beslutninger og bæredygtige valg.

Det realiserer vi med kompetent rådgivning og bæredygtige finansielle produkter og services understøttet af nogle af markedets bedste digitale løsninger.

Vi servicerer vores kunder via tre forretningsområder: Personal Customers, Business Customers og Large Corporates & Institutions.

Ud over bankaktiviteter tilbyder vi også livsforsikrings- og pensionsprodukter, realkredit, kapitalforvaltning, ejendomsmæglerservice og leasing.

Enkle digitale kundeløsninger

Vores digitale lommepengeløsning hjælper både forældre og børn i alderen 8-14 år med at holde styr på pengene.

Løsningen består af en app og et lommepengekort til børnene samt en funktion i mobilbanken til forældrene. I lommepengeappen kan børnene følge med i, hvornår lommepengene tikker ind på kontoen og se udviklingen i deres opsparing. Forældrene kan i mobilbanken overføre og holde øje med børnenes lommepenge. Børnene kan bruge deres lommepenge med lommepengekortet, der er et betalingskort.

Mere om lommepenge-appen

At skabe overblik over en virksomheds økonomi kan være både komplekst og tidskrævende, især hvis det også kræver data fra forskellige systemer og serviceudbydere.  

Med den finansielle platform District får vores erhvervskunder overblik over konti, transaktioner, likviditet og andre finansielle opgaver på tværs af serviceudbydere og systemer - i én platform, som kan tilpasses virksomhedens og brugerens behov. Og med District er virksomhedens data godt beskyttet.

District giver virksomheden mulighed for at skabe bedre overblik, betjene sig selv nu og her – og spare tid, så virksomheden kan fokusere på kerneforretningen.

Mere om District

Når man søger bolig, er det let at stirre sig blind på udbudsprisen. Men hvad koster boligen egentlig pr. måned? Og hvor meget er der tilbage, når udgifterne er betalt? Vores digitale boligværktøj giver det fulde overblik. Boligværktøjet fungerer både som personlig boligberegner og som en boligside, der kan vise præcis de boliger, som boligsøgende har råd til, og hvordan et specifikt boligkøb vil påvirke økonomien.

Prøv boligværktøjet

Bliv kunde

Vi servicerer privat- og erhvervskunder samt institutionelle kunder overalt i de nordiske lande og i Nordirland. Hvis du ønsker at blive kunde hos os, kan du finde lokale kontaktoplysninger nedenfor.

Vores forretningsområder

  • I Personal Customers rådgiver vi privatkunder og Private Banking-kunder i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Vores rådgivere og specialister er parate til at hjælpe, når og hvor det passer kunderne - på onlinemøder, via vores hjemmesider eller, hvis det kræves, over telefonen eller i en afdeling rundt om i de fire lande.

    Når det gælder de store økonomiske beslutninger inden for eksempelvis bolig, investering og pension, er vi klar med rådgivning, der tager udgangspunkt i vores kunders liv og behov. Og med vores intuitive digitale løsninger forsøger vi at gøre det så nemt for kunderne som muligt at klare de fleste bankforretninger, når og hvor det passer dem.

  • Vi yder vores erhvervskunder værdiskabende rådgivning, uanset om de har en enkeltmandsvirksomhed eller er en del af en multinational koncern. Vores rådgivning tager altid udgangspunkt i virksomhedens situation, f.eks. vækst, opkøb, ejerskifte, strategisk udvikling eller international ekspansion.

    Vores kunder har adgang til markedets mest innovative digitale løsninger, som gør det nemt at styre den daglige drift og baner vejen for nye indsigter og muligheder.

  • Large Corporates & Institutions varetager store erhvervskunders og institutionelle kunders mest komplekse finansierings- og transaktionsbehov og hjælper dem med at opnå fremgang og vokse.

    Vi tilbyder ekspertise inden for finansiering, risikostyring, investering og økonomisk rådgivning, og vores kunder får adgang til vores prisvindende transaction banking-løsninger.

    Takket være vores omfattende netværk og mange års erfaring fungerer vi som bindeled mellem udstedere og investorer med henblik på at skabe finansiering- og investeringsmuligheder. Det er vores målsætning at være en inspirerende partner, der forstår vores kunders strategiske dagsorden og udvikler skræddersyede løsninger, som opfylder deres behov.

    Geografisk udbredelse
    Sverige, Norge, Finland og Danmark udgør vores fire kernemarkeder. Vores tilstedeværelse i syv andre lande giver adgang til resten af verden for nordiske virksomheder og fungerer som indgang til vores region for internationale virksomheder.