Indholdet hentes
Gå til hovedindhold

18. JULI 2025 – PRESSEMEDDELELSER


Delårsrapport for 1. halvår 2025

18. JULI 2025 – PRESSEMEDDELELSER


Delårsrapport for 1. halvår 2025
ebb47400-86e0-4b1d-9ffb-f526dfca33dd

Solid indtjening under usikre vilkår


Vi opnåede et resultat efter skat på 11,2 mia. kr. og en egenkapitalforrentning på 13,0 pct. i første halvår. Resultaterne er opnået på baggrund af solid kundeaktivitet på tværs af forretningen og vores løbende fokus på effektivitet. De solide finansielle resultater afspejler vores eksekvering af strategien og strategiske fokus på vækstområder.

Nettorenteindtægterne lå på et stabilt niveau, idet den negative effekt af salget af privatkundeforretningen i Norge og lavere indlånsmarginaler blev opvejet af øget udlånsaktivitet og afdækning af renterisikoen på indlån.

Nettogebyrindtægterne var også på et stabilt niveau sammenlignet med samme periode sidste år og var understøttet af en stigende efterspørgsel efter daglige bankydelser i første kvartal, selvom efterspørgslen aftog i andet kvartal. Gebyrindtægterne fra kapitalmarkedsaktiviteter og på investeringsområdet var påvirket af lavere investeringsappetit som følge af volatiliteten på markederne.

På baggrund af vores fortsatte fokus på omkostningerne, udvikler de sig i tråd med forventningerne for 2025 som helhed. Udlånsporteføljens kreditkvalitet var fortsat stærk, understøttet af de gunstige makroøkonomiske forhold, herunder en høj beskæftigelsesprocent. Nedskrivninger på udlån forblev lave og udgjorde 266 mio. kr. i første halvår.

Vi har en forsvarlig styring af aktiver og passiver, og vi har fortsat et solidt kapitalgrundlag og en solid likviditetsposition med væsentlige buffere, der gør, at vi ligger et godt stykke over lovkravene.

”I første halvår leverede vi solide resultater, der blev skabt på baggrund af god kundeaktivitet, som medførte robuste indtægter i kerneforretningen og stigende handelsindtægter i forhold til samme periode sidste år. Resultat efter skat lå på et stabilt niveau på trods af renteniveauet og volatiliteten på markederne. Vores diversificerede forretningsmodel og effektive drift bidrog til en forbedring af omkostningsprocenten til 45,4 pct. og en egenkapitalforrentning på 13,0 pct. Vi er på rette vej til at indfri vores forventninger for 2025 og vores finansielle målsætninger for 2026,” siger finansdirektør Cecile Hillary
Danske Bank hovedkvarter

1. halvår 2025 i forhold til 1. halvår 2024



Gif Animation

27,9 mia. kr. 

Indtægter i alt
2024: 28 mia. kr.



12,7 mia. kr.

Driftsomkostninger
2024: 12,8 mia. kr.

Gif Animation

266 mio. kr.

Nedskrivninger på udlån
2024: -99 mio. kr.

Gif Animation

11,2 mia. kr.

Resultat efter skat
2024: 11,5 mia. kr.



13 pct.

Egenkapitalforrentning
2024: 13,1 pct.

Gif Animation

18,7 pct.

Egentlig kernekapitalprocent
2024: 18,5 pct.

1. halvår 2025 i forhold til 1. halvår 2024


Gif Animation

27,9 mia. kr.

Indtægter i alt


2024: 28 mia. kr. 




12,7 mia. kr.

Driftsomkostninger


2024: 12,8 mia. kr. 



Gif Animation

266 mio. kr.

Nedskrivninger på udlån


2024: -99 mio. kr.



Gif Animation

11,2 mia. kr.

Resultat efter skat


2024: 11,5 mia. kr. 




13 pct.

Egenkapitalforrentning


2024: 13,1 pct.



Gif Animation

18,7 pct.

Egentlig kernekapitalprocent

2024: 18,5 pct.

Menneske i natur
Danske Bank erhvervskunde
Menneske i natur

Robuste makroøkonomiske udsigter trods usikkerhed


Geopolitisk uro og volatiliteten på markederne skaber udfordringer, men de makroøkonomiske forhold på vores markeder er fortsat robuste. De nordiske økonomier forbliver modstandsdygtige.

Økonomierne er i stigende grad understøttet af et øget rådighedsbeløb blandt husholdningerne og lavere renter. Forbrugerne har dog stadig et pessimistisk syn på tingene, og vi ser, at privatkunderne fortsat er tilbageholdende og forbrugertilliden lav.

Ifølge de seneste makroøkonomiske prognoser fra Danske Bank Research forventes fortsat robuste økonomier med høj beskæftigelse og encifrede vækstrater, især i Danmark.

”Der er fortsat forsigtig optimisme hos de nordiske virksomheder. Vi deler deres opfattelse af, at væksten sandsynligvis bliver moderat højere trods den globale usikkerhed. Stigningen i realindkomsterne og det lavere renteniveau skaber gode betingelser, men vi forventer ikke et stærkt økonomisk opsving. Der er blandt husholdningerne fortsat stor bekymring over den økonomiske situation, og det kan holde væksten tilbage, men der er også potentiale for, at situationen bedrer sig,” siger Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank

Personal customers

Resultat før skat udgjorde 4.217 mio. kr. i første halvår 2025 (1. halvår 2024: 5.028 mio. kr.). Faldet skyldtes hovedsageligt lavere nettorenteindtægter som følge af en lavere indlånsmarginal, faldende nettogebyrindtægter, der primært skyldtes, at første halvår 2024 var positivt påvirket af nogle engangsposter og en relativt afdæmpet refinansieringsaktivitet, såvel som af lidt højere nedskrivninger på udlån. Disse blev delvist opvejet af en stigende indlånsvolumen og afdækning af renterisikoen på indlån.

Salget af privatkundeforretningen i Norge påvirkede både indtægter og driftsomkostninger. Udlånet var stabilt, mens indlånet steg 5 pct.

Business Customers

Der var fortsat god kundetilgang og en positiv udvikling i udlånsvolumen, og vi havde fortsat et stort forretningsomfang med eksisterende mellemstore erhvervskunder.

Resultat før skat steg til 5.085 mio. kr., svarende til en stigning på 23 pct. i forhold til samme periode sidste år (1.halvår 2024: 4.140 mio. kr.). Stigningen skyldtes hovedsageligt en tilbageførsel af nedskrivninger på udlån. Nettogebyrindtægterne steg ligeledes, selvom effekten delvist blev modsvaret af lavere indtægter i vores leasingselskab.

Large Corporates & Institutions

Vi opnåede solide finansielle resultater i første halvår 2025. Vi tiltrak nye store erhvervskunder uden for Danmark og styrkede kunderelationerne på tværs af markederne, hvilket styrkede vores position inden for cash management. Vi fastholdt ligeledes vores førende position inden for bæredygtig finans.

Resultat før skat faldt til 4.544 mio. kr., svarende til et fald på 9 pct. i forhold til samme periode sidste år. Faldet skyldtes primært højere nedskrivninger på udlån.

Danica

Resultat af forsikringsaktiviteter faldt til 714 mio. kr. i første halvår 2025, svarende til et fald på 25 pct. i forhold til samme periode i 2024. Faldet skyldtes et faldende forsikringsresultat, som var påvirket af øgede hensættelser til livforsikringsprodukter i afløb.

Forsikringsresultatet for syge- og ulykkesforretningen viste et tab, men der sås dog en forbedring i første halvår 2025 som følge af en positiv udvikling i behandlingen og forebyggelsen af langvarige skader, der var drevet af en intensiveret indsats inden for sundhedsløsninger og forbedrede digitale løsninger.

Nordirland

Der var fortsat et øget boligudlån til privatkunder, hvilket afspejler en øget markedsandel af nye lån i Nordirland.

Der var fortsat en tilfredsstillende indtjening, idet resultat før skat steg til 1.110 mio. kr., svarende til en stigning på 18 pct. i forhold til samme periode sidste år.

Forventninger til den finansielle udvikling i 2025


Vi fastholder vores forventninger til årets resultat for 2025 på 21-23 mia. kr.
Forventningerne er forbundet med usikkerhed og afhænger af de makroøkonomiske forhold.

Billede af medarbejdere i Danske Bank

Kontakt


Pressechef Helga Heyn


Tlf.: + 45 45 14 14 00