Indholdet hentes
Gå til hovedindhold

30. APRIL 2026 – PRESSEMEDDELELSER


Delaarsrapport Q1 2026

30. APRIL 2026 – PRESSEMEDDELELSER


Delaarsrapport Q1 2026
1253477b-2658-48dc-bf23-ec3337ba0fad

Solide resultater skabt under udfordrende markedsvilkår


Danske Bank leverede et resultat efter skat på 5,7 mia. kr. i 1. kvartal 2026, svarende til et fald på 1 pct. i forhold til 1. kvartal 2025. De samlede indtægter steg marginalt på baggrund af stigende nettorenteindtægter og nettogebyrindtægter, der opvejede faldet i handelsindtægterne forårsaget af markedsvolatilitet.

Nettorenteindtægterne steg 4 pct. til 9,3 mia. kr. og var positivt påvirket af et øget udlån og en effektiv styring af renterisikoen. Nettogebyrindtægterne steg 7 pct. til 3,9 mia. kr., hvilket primært skyldtes øgede gebyrindtægter på investeringsområdet og øget kundeaktivitet.

Driftsomkostningerne steg 2 pct. til 6,4 mia. kr. på grund af øgede investeringer i digitalisering i henhold til vores Forward ’28-strategi og øgede personaleomkostninger som følge af løninflation. Udviklingen i omkostningerne var dermed som planlagt. Nedskrivninger på udlån udgjorde en nettotilbageførsel på 26 mio. kr. og afspejler udlånsporteføljens stærke kreditkvalitet på trods af den vedvarende geopolitiske usikkerhed.

”Vi leverede en solid indtjening i 1. kvartal 2026, som afspejler styrken i vores underliggende forretning under udfordrende markedsvilkår. På denne baggrund og som følge af vores veldiversificerede udlånsportefølje og stærke balance har Danske Bank et godt udgangspunkt for at støtte kunderne og være en betroet finansiel partner. Dette ses også i vores forretningsmæssige momentum, som sammen med vores disciplinerede tilgang til omkostningsstyring resulterede i en solid egenkapitalforrentning på 13,1 pct. og en omkostningsprocent på 45,8 pct. Vi fastholder vores forventninger til begge finansielle mål for 2026,” siger finansdirektør Cecile Hillary.
Billede af mand
Billede af mennesker og huse i København
Billede af mennesker og huse i København

1. kvartal 2026 i forhold til 1. kvartal 2025



Gif Animation

14,0 mia. kr. 

Indtægter i alt
2025: 13,9 mia. kr.



6,4 mia. kr.

Driftsomkostninger
2025: 6,3 mia. kr.

Gif Animation

26 mio. kr.

Nettotilbageførsel af nedskrivninger på udlån
2025: Nedskrivning på 50 mio. kr.

Gif Animation

5,7 mia. kr.

Resultat efter skat
2025: 5,8 mia. kr.



13,1 pct.

Egenkapitalforrentning
2025: 13,4 pct.

Gif Animation

17,7 pct.

Egentlig kernekapitalprocent*
2025: 18,4 pct.

*Kapitalprocent på 22,9 pct. og egentlig kernekapitalprocent på 18,4 pct. i 1. kvartal 2025.

1. kvartal 2026 i forhold til 1. kvartal 2025


Gif Animation

14,0 mia. kr.

Indtægter i alt


2025: 13,9 mia. kr. 




6,4 mia. kr.

Driftsomkostninger


2025: 6,3 mia. kr. 



Gif Animation

26 mio. kr.

Nettotilbageførsel af nedskrivninger på udlån


2025: Nedskrivning på 50 mio. kr.



Gif Animation

5,7 mia. kr.

Resultat efter skat


2025: 5,8 mia. kr. 




13,1 pct.

Egenkapitalforrentning


2025: 13,4 pct.



Gif Animation

17,7 pct.

Egentlig kernekapitalprocent*

2025: 18,4 pct.

*Kapitalprocent på 22,9 pct. og egentlig kernekapitalprocent på 18,4 pct. i 1. kvartal 2025.

Danske Bank hovedkontor
Billede af medarbejdere
Billede af mand

Fortsat robuste makroøkonomiske forhold


I 1. kvartal 2026 var de makroøkonomiske forhold på vores markeder fortsat robuste, og ifølge Danske Banks makroøkonomiske prognoser fra primo marts forventes en gunstig udvikling.

Dette er særligt tydeligt i Danmark, hvor der forventes en stigning i bruttonationalproduktet på 3 pct. i 2026, en inflation under 2 pct. og en høj beskæftigelse. Der er også forbedrede prognoser for resten af Norden. Især Sverige forventes at drage fordel af et bedre arbejdsmarked og en styrket købekraft hos husholdningerne.

Siden vi offentliggjorde vores prognoser i begyndelsen af marts, er den geopolitiske usikkerhed steget, hvilket har medført yderligere volatilitet på de finansielle markeder og højere energipriser. Derfor forbliver prognoserne usikre.

”Høje energipriser kommer formentlig til at ramme væksten, i hvad der ellers kunne have været et ganske solidt 2026. Hvor alvorligt det er, kommer an på, hvordan situationen udvikler sig, men her og nu ser det mere ud til at være en afdæmpning end en egentlig krise, også fordi Danmark står lidt bedre end gennemsnittet i Europa,” siger Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank.

Personal customers

Resultat før skat udgjorde 2.509 mio. kr. i 1. kvartal 2026 (1. kvartal 2025: 2.247 mio. kr.), svarende til en stigning på 12 pct. i forhold til 1. kvartal 2025. Stigningen skyldtes primært højere renteindtægter fra indlån, højere nettogebyrindtægter og tilbageførsler af nedskrivninger på udlån.

Business Customers

I 1. kvartal 2026 udgjorde resultat før skat 2.618 mio. kr., svarende til et fald på 7 pct. (1. kvartal 2025: 2.828 mio. kr.). Udviklingen skyldtes primært en lavere nettotilbageførsel af nedskrivninger på udlån end i samme periode sidste år.

Den underliggende kerneforretning viser fortsat stærk udvikling med høje gebyrindtægter og stabil volumenvækst.

Large Corporates & Institutions

Resultat før skat faldt til 2.229 mio. kr., svarende til et fald på 5 pct. i forhold til 1. kvartal 2025 (1. kvartal 2025: 2.353 mio. kr.). Faldet skyldtes hovedsageligt lavere handelsindtægter.

Nettorenteindtægterne og nettogebyrindtægterne steg på baggrund af en stigning i både udlån og indlån samt en stærk udvikling i gebyrindtægterne fra everyday banking-produkter og kapitalforvaltning.

Danica

Resultat af forsikringsaktiviteter udgjorde 162 mio. kr. og faldt dermed 19 pct. i forhold til 1. kvartal 2025 (1. kvartal 2025: 201 mio. kr.). Investeringsresultatet faldt som følge af udviklingen på de finansielle markeder i 1. kvartal 2026.

Forsikringsresultatet var positivt påvirket af et mere balanceret resultat i syge- og ulykkesforretningen.

Nordirland

I 1. kvartal 2026 udgjorde resultat før skat 602 mio. kr. (1. kvartal 2025: 602 mio. kr.).

De samlede indtægter steg på baggrund af vækst i både Nordirland og resten af UK. Dog blev stigningen modsvaret af nedskrivninger på udlån, hvorimod der til sammenligning var en nettotilbageførsel i samme periode sidste år.
Danske Bank hovedkontor

Kontakt


Nordic Head of Media Relations Stefan Kailay Wind


Tlf.: + 45 45 14 14 00