Mange danskere er ganske rigtigt bekymrede for, at inflationen vil stikke af igen. Men de 10 procent i inflation, som forskrækkede os alle sammen i 2022, er milevidt fra den inflation på 1,5 procent, som vi har for tiden. Og umiddelbart er der ikke nogen af vores økonomer og analytikere, der forventer, at inflationen vil bevæge sig mærkbart opad i den kommende tid.

Der er heldigvis fortsat en overvejende positiv oplevelse at kigge i krystalkuglen for dansk økonomi.

Lønningerne stiger fortsat generelt, og selvom tempoet er lidt lavere end sidste år, så er det væsentligt hurtigere end priserne. Mange får i år også gavn af lavere renter, som ventes at fortsætte med at blive sat ned frem til efteråret.

Det bør betyde mere luft i økonomien for mange danske familier, hvilket også understøttes af stigende boligpriser på tværs af landet. Alene fra starten af 2025 til slutningen af 2026 forventer vi, at et gennemsnitshus på landsplan til godt 2 millioner kroner vil blive næsten en kvart million mere værd. Det er også sådan noget, der gør danskernes privatøkonomi mere robust.

Selvom storpolitiske konflikter normalt ikke påvirker danskernes økonomi direkte, kan de føre til usikkerhed og ændringer i priser, som vi har set med energipriserne under krigen i Ukraine. Og en naturlig reaktion for mange er at skrue lidt ned for forbruget og lidt op for opsparingen. De fleste prognoser peger dog stadig på, at mange danskere står til at få flere penge mellem hænderne i løbet af 2025.

Vores investeringsspecialister har især skarpt fokus på, hvad den geopolitiske udvikling betyder for den økonomisk vækst, inflation, renter og virksomhedernes indtjening. I sidste ende er det afgørende for udviklingen for aktier og obligationer – og dermed for dine investeringer. Selv om politiske udmeldinger kan give meget støj, kan den reelle betydning for investorer sagtens være yderst begrænset, og her er det vigtigt at skille tingene ad.

Hvis toldsatserne fjernes i løbet af få dage eller uger, vil påvirkningen af økonomien være begrænset, men hvis de fastholdes i flere måneder, vil de negative konsekvenser blive større. Højere toldsatser vil betyde mindre samhandel mellem lande og højere priser i butikkerne for forbrugerne, som er dem, der i sidste ende skal betale tolden. Det kan dermed også give udfordringer med inflation, som igen gør det sværere for centralbanken i USA og andre lande at sætte renten ned.

Alt i alt skader handelskrig den økonomiske vækst og beskæftigelsen, og der er kort sagt ingen vindere af en handelskrig – heller ikke USA.

Jo mere Danmark bliver inddraget i Donald Trumps handelskrig, desto større negativ effekt kan det potentielt også få på dansk økonomi. Det er dog vigtigt at understrege, at dansk økonomi er rigtig solid i øjeblikket og har noget at stå imod med.

Vi ser ikke et katastrofescenarie for os med konsekvenser som for eksempel store stigninger i arbejdsløsheden og inflationen.

Der er ingen tvivl om, at priserne er højere i dag end for et par år siden, og mange af dem vil ikke nødvendigvis falde ned igen. Når vi alligevel er positive skyldes det, at de nu stiger meget langsommere, og langsommere end både lønninger og overførselsindkomster generelt set. Det betyder, at mange danskere stille og roligt får flere penge mellem hænderne, så de højere priser gradvist vil betyde mindre for, hvad vi kan købe og hvor langt vores løn rækker.

Det kan der være flere grunde til:

• Tilbagegang opleves stærkere end fremgang: Selv om økonomien så småt forbedres, og danskerne generelt bliver gradvist rigere, opleves prisstigningerne fra tidligere tidspunkter mere markant end den gradvise økonomiske fremgang. Priserne stopper måske med at stige, men det betyder ikke, at de falder, hvilket gør, at de stadig fremstår høje.
• Inflationen har gjort os kloge af skade: Den tidligere høje inflation, har skabt en vedvarende frygt for, at inflationen kan stige igen. Selvom inflationen nu er lavere, sidder bekymringen stadig i mange danskere, hvilket påvirker vores forbrugsmønstre.
• Opsparinger skal genopbygges: Mange danskere har brugt af deres opsparinger under den høje inflation og føler nu et behov for at genopbygge dem. Usikkerheden i samfundet og ændringer i den velkendte verdensorden gør, at mange foretrækker at polstre deres økonomi frem for at øge forbruget.