Her i starten af 2026 ligger inflationen på omkring 1 procent, så vi er milevidt fra de 10 procent, som forskrækkede os alle sammen i 2022. Og umiddelbart er der ikke nogen af vores økonomer og analytikere, der forventer, at inflationen vil bevæge sig mærkbart opad i den kommende tid. 

Den store ubekendte er krigen i Iran og dens betydning for de energipriser, vi mødet som forbrugere. Men selv hvis de stiger kraftigt, vil vi næppe nå op på en generel inflation, der er så høj som i 2022.

Der er heldigvis fortsat en overvejende positiv oplevelse at kigge i krystalkuglen for dansk økonomi. Lønningerne stiger fortsat væsentligt hurtigere end priserne. Derudover stiger overførselsindkomsterne væsentligt mere end tidligere.

Inflationen herhjemme er faldet kraftigt i de første måneder af 2026 – ikke mindst trukket ned af afskaffelsen af elafgiften, og mange har desuden udsigt til skattelettelser. Det giver alt sammen flere penge mellem hænderne. Samtidig fortsætter både beskæftigelse og boligpriser med at stige. Det er også sådan noget, der gør danskernes privatøkonomi mere robust.

Selv store internationale konflikter behøver ikke nødvendigvis at påvirke danskernes økonomi direkte, men det modsatte kan også sagtens være tilfældet. Det så vi fx med energipriserne under krigen i Ukraine, og senest har krigen i Iran sendt olie- og gaspriser voldsomt op igen. For mange kan en naturlig reaktion være at skrue lidt ned for forbruget og lidt op for opsparingen, når man oplever stigende usikkerhed. Det har danskerne i hvert fald gjort i stor stil de seneste år.

Vores investeringsspecialister har især skarpt fokus på, hvad den geopolitiske udvikling betyder for økonomisk vækst, inflation, renter og virksomhedernes indtjening. I sidste ende er det afgørende for udviklingen for aktier og obligationer – og dermed for dine investeringer.

Selvom politiske udmeldinger og konflikter kan give meget støj, kan den reelle betydning for investorer sagtens være yderst begrænset, og her er det vigtigt at skille tingene ad.

Krigen i Iran (og det øvrige Mellemøsten) påvirker især dansk økonomi via energipriserne.

Godt en femtedel af verdens olieproduktion er direkte påvirket, og det har fået energipriserne til at stige kraftigt. Meget afhænger af, hvor længe konflikten varer.

Er den forholdsvist hurtigt overstået, så er verdensøkonomien generelt i god gænge. Varer den længe, eller eskalerer den yderligere, så kan det få negative betydninger for væksten og vores egen pengepung.

Der er ingen tvivl om, at priserne er højere i dag end for et par år siden.

På det seneste er en del af dem begyndt at falde igen, men selv hvis de ikke gør det, så forventer vi generelt en mere afdæmpet prisudvikling på fødevarer. Når priserne generelt stiger langsommere end både lønninger og overførselsindkomster, får mange danskere stille og roligt flere penge mellem hænderne, så de højere priser vil gradvist betyde mindre for, hvad vi kan købe og hvor langt vores løn rækker.

Det kan der være flere grunde til:

• Tilbagegang opleves stærkere end fremgang: Selv om økonomien så småt forbedres, og danskerne generelt bliver gradvist rigere, opleves prisstigningerne fra tidligere tidspunkter mere markant end den gradvise økonomiske fremgang. Priserne stopper måske med at stige, men det betyder ikke, at de falder, hvilket gør, at de stadig virker høje på mange af os.

• Inflationen har gjort os kloge af skade: Den tidligere høje inflation har skabt en vedvarende frygt for, at inflationen kan stige igen. Selvom inflationen nu er lavere, sidder bekymringen stadig i mange danskere, og det påvirker vores forbrugsmønstre.

• Opsparinger skal genopbygges: Mange danskere har brugt af deres opsparinger under den høje inflation og føler nu et behov for at genopbygge dem. Usikkerheden i samfundet og ændringer i den velkendte verdensorden gør, at mange foretrækker at polstre deres økonomi frem for at øge forbruget.