Tre gode råd, hvis du kun har 2 minutter
1
Vælg den rigtige bolig
Vælg en bolig, som passer til jeres behov og ønsker både nu og på lidt længere sigt, og som ligger inden for jeres økonomiske muligheder. En bolig er primært et hjem og sekundært en investering.
Prøv vores boligværktøj
2
Vælg det rigtige lån
Overvej,
om du har det godt med risikoen for rentestigninger – og om din økonomi kan
tåle det. Med fast rente i hele lånets løbetid har du sikkerhed for, at det, du
skal betale i rente, ikke ændrer sig, uanset hvad der sker på finansmarkederne.
Du kan også undersøge, om du har mulighed for at skrue ned for afdragene i en
periode.
Hjælp til det rigtige lån
3
Bevar roen
Det er ikke usædvanligt, at der kan opstå perioder med uro på de finansielle markeder. Vores forventning er for nuværende, at de korte renter vil falde, mens det er mere usikkert, hvilken retning de lange renter vil bevæge sig i. Hold dig informeret om udviklingen, men lad det ikke stresse dig. Det vigtigste er at finde løsning, der føles rigtig for dig.
Se renteprognose
Det siger eksperterne
Vi anbefaler aldrig, at du tager udgangspunkt i spekulationer om den fremtidige boligprisudvikling, når du overvejer at købe bolig. Fokusér i stedet på at finde den helt rigtige bolig til dig og din familie – og gerne en, I kan bo i mange år frem.
Christian Hilligsøe Heinig
Cheføkonom, Realkredit Danmark

Det er typisk mere held end forstand, hvis det lykkes at koordinere køb og salg af bolig med markedets op- og nedture. Vores anbefaling er, at du lader dine planer og dit boligbehov bestemme, hvornår du køber bolig eller sætter din bolig til salg.
Nicolas Norby
Chefanalytiker, Realkredit Danmark

Gør den geopolitiske uro dig bekymret for rentestigninger?
3 vigtige indsigter om boligøkonomi
22. Januar 2025
Webinar: Boligåret 2025
Hvad byder 2025 de danske boligejere? Hvor bevæger renten sig hen, hvilke muligheder har du for at energiforbedre din bolig, og hvad betyder Trump for det hele?
Tilmeld dig Tæt På-webinarer

6. marts 2025
Hvad gør handelskrigen ved mine boliglån?
Vores finansielle eksperter svarer på 8 centrale spørgsmål om renter og investering i forhold til den geopolitiske usikkerhed og dens betydning for dig.
Se mere

Se vores seneste renteprognose
Hvordan forventes renterne at udvikle sig i det kommende år? Her kan du se Realkredit Danmarks seneste renteprognose, som opdateres cirka en gang om måneden.
Se mere
Vores økonomers svar på de spørgsmål, vi oftest får
-
Helt generelt øger en toldkrig usikkerheden omkring renteudviklingen. Højere toldsatser kan sætte sig i højere priser, som igen kan smitte af på lønudviklingen. Det kan altså give anledning til højere inflation – og dermed også alt andet lige også give et tryk op på renterne, da centralbankernes pengepolitik påvirkes af inflationen. Omvendt kan en handelskrig betyde lavere økonomisk vækst og beskæftigelse, hvilket trækker i modsat retning for renterne.
Bundlinjen er altså, at både den økonomiske og finansielle usikkerhed er stigende for tiden, og her skal man selv mærke efter som boligejer eller boligkøber, om det trækker i retning af en større appetit på mere rentesikkerhed i ens privatøkonomi. Som altid er de vigtigste parametre for valg af realkreditlån ens tidshorisont i boligen, ens risikoappetit samt ens økonomiske robusthed. Samlet set ændrer handelskrigen og den generelt store geopolitiske usikkerhed ikke på vores låneanbefalinger – det er som altid en individuel vurdering af dine ønsker, behov og din økonomi samt en afvejning af førnævnte forhold. -
Aktuelt er det vores forventning, at de korte renter skal fortsætte med at falde i takt med, at Nationalbanken fortsætter med at nedsætte renten synkront med Den Europæiske Centralbank (ECB). Konkret forventer vi, at den pengepolitiske rente i ECB vil ende året i 1,5 pct. mod 2,5 pct. (pr. 6. marts).
Usikkerheder er der dog mange af – ikke mindst fra den politiske side, hvor Europa står foran en betydelig oprustning af sit forsvar. Investorerne har på det seneste taget bestik af de nye toner fra særligt Tyskland og sendt de lange danske renter betydeligt op i tandem med de tyske. Det handler i høj grad om, at det finanspolitisk forsigtige Tyskland nu ser ud til for alvor at have lagt sparepolitikken bag sig – og hvis vi ser ind i en periode med større låntagning og øget statsgæld, presser det renterne op. Vores nuværende prognose tilsiger dog lavere lange danske renter i løbet af 2025, men vi medgiver, at udsigterne er blevet betydeligt mere usikre på grund af det finanspolitiske skifte i Europa. -
Renterne er jo blot en af mange faktorer, som påvirker danskernes privatøkonomi, og det er mindst lige så vigtigt, at f.eks. beskæftigelsen er høj, og at lønudviklingen ikke udhules af inflation.
Både beskæftigelsen og lønudviklingen afhænger af den økonomiske udvikling i Danmark, som igen afhænger af den økonomiske udvikling i resten af verden. I de sidste mange år har dansk økonomi været stærk og sund med balance i den offentlige økonomi, overskud på betalingsbalancen og en økonomisk vækst, som er en af de højeste i Europa.
Danmark er altså generelt i en god position til at imødegå de udfordringer, som lige nu dominerer overskrifterne.
Andre spørgsmål eller bekymringer?
Vi er altid ved din side, klar til at hjælpe dig med finansiel sparring, så du kan træffe den rette beslutning.
Brug vores guides
Book møde