Indholdet hentes
Gå til hovedindhold

Ford udsteder to nye obligationslån i danske kroner


Fondsbørsmeddelelse nr. 45/2001
Som tidligere meddelt har FCE Bank plc (“FCE”), som er et datterselskab af Ford Motor Company, besluttet at udstede to 3% obligationslån i danske kroner med en løbetid på to og fire år for i alt DKK 500 mio.

Der udstedes nominelt DKK 300 mio. i tranchen med udløb den 12. december 2003 og nominelt DKK 200 mio. i tranchen med udløb den 12. december 2005.

Danske Bank har erhvervet samtlige obligationer med henblik på videresalg til gældende markedskurs fra den 12. december 2001.

Obligationerne bliver optaget til notering på Københavns Fondsbørs fra den 12. december 2001.