Indholdet hentes
Gå til hovedindhold

EU's kapitaltest af Danske Bank



Selskabsmeddelelse nr. 21/2011

EU's kapitaltest af Danske Bank
Danske Bank har sammen med andre større banker fra EU-lande deltaget i en kapitaltest på foranledning af EBA (The European Banking Authority). Kapitaltesten har haft til formål at afklare den europæiske banksektors eventuelle behov for rekapitalisering.

EBA har fastsat grænsen for, om bankerne består testen, til minimum 9 % i core tier 1-kapital. Danske Bank har fået oplyst, at vores core tier 1-kapital i testen er beregnet til 11,5 % efter overgangsreglerne til CRD (Capital Requirements Directive). Danske Bank er således over EBAs grænse og har ikke behov for yderligere kapital.

Resultatet er i overensstemmelse med den stresstest, EBA gennemførte i sommer, der placerede Danske Bank som en af Europas bedst kapitaliserede banker.

"Danske Bank har et meget solidt kapitalgrundlag, og bankens eksponering mod statsobligationer med dårlig kreditrating er yderst begrænset," siger Henrik Ramlau-Hansen, økonomidirektør i Danske Bank.

Danske Bank offentliggør som planlagt regnskab for 1.-3. kvartal tirsdag den 1. november 2011.


Med venlig hilsen
Danske Bank


Kontaktpersoner:
Økonomidirektør Henrik Ramlau-Hansen, telefon 45 14 06 66
Pressechef Kenni Leth, telefon 45 14 56 83 / 51 71 43 68