Indholdet hentes
Gå til hovedindhold

Danske Bank udnævner ny direktør for Personal Banking

Selskabsmeddelelse nr. 40/2016

Danske Bank udnævner Jesper Nielsen til direktør for Personal Banking og medlem af bankens direktion med virkning fra 1. oktober 2016.

Jesper Nielsen, der er 47 år og cand.polit., har været ansat i Danske Bank siden 1996 og kommer senest fra en stilling som chef for forretningsudvikling i Personal Banking. Med udnævnelsen får Jesper Nielsen ansvaret for koncernens samlede privatkundeforretning i Norden.

Han afløser Tonny Thierry Andersen, der den 1. april i år blev udnævnt til direktør for bankens nye forretningsenhed Wealth Management og siden da også har varetaget jobbet som chef for Personal Banking.

"Personal Banking har de seneste år været igennem en meget positiv udvikling med øget kundetilfredshed og forbedrede finansielle resultater. Som chef for forretningsudvikling har Jesper været en væsentlig drivkraft i den fremgang. Med sit dybe kendskab til forretningen og sin brede erfaring fra stillinger i ind- og udland er jeg sikker på, at han er den rette til at stå i spidsen for en fortsat positiv udvikling med fokus på, at banken bliver endnu mere kundedrevet, enkel og effektiv," siger administrerende direktør Thomas F. Borgen.

Direktionen i Danske Bank udgøres herefter af:

Thomas F. Borgen, administrerende direktør
Tonny Thierry Andersen, bankdirektør, chef for Wealth Management
Lars Stensgaard Mørch, bankdirektør, chef for Business Banking
Glenn Söderholm, bankdirektør, chef for Corporates & Institutions
Jacob Aarup-Andersen, bankdirektør, Chief Financial Officer
Jim Ditmore, bankdirektør, COO (Group Services og Group IT)
Gilbert Kohnke, bankdirektør, chef for Group Risk (CRO)
Jesper Nielsen, bankdirektør, chef for Personal Banking

Med venlig hilsen

Danske Bank

CV for Jesper Nielsen 

Alder: 47 år
Uddannelse: Cand.polit. 1996
Seneste stillinger:
2012-2016: Executive VP, Head of Business Development, Personal Banking
2010-2012: Deputy CEO & Head of Business Development, National Irish Bank
2007-2010: Senior VP Danske Bank, Group Business Development, Strategy & Planning
2004-2007: First VP Danske Bank, Group Finance, Strategic Analysis
2003-2004: First VP Danske Bank Denmark, Strategy & Analysis
2002-2003: First VP Danske Bank Denmark, Sales & Marketing
2000-2002: First VP Danske Bank Denmark, Product Development

Kontakt 

Journalister er velkomne til at kontakte os på vores pressetelefon +45 45 14 14 00.