Bankdirektør Jesper Nielsen fratræder sin stilling i Danske Bank

Selskabsmeddelelse nr. 13/2019

Danske Banks bestyrelse har i dag opsagt bankdirektør Jesper Nielsen, der har ansvar for de danske bankaktiviteter. Det sker i forbindelse med sagen om Flexinvest Fri, som er nærmere beskrevet i vedhæftede pressemeddelelse.

”Jesper Nielsen har gjort en betydelig indsats i banken gennem mange år, senest som midlertidig administrerende direktør, hvilket vi takker ham for. Men i den konkrete sag var han på daværende tidspunkt en af de ansvarlige bankdirektører, der ikke i tilstrækkelig grad sikrede, at Flexinvest Fri-produktet var det rigtige i forhold til kunderne. Derfor mener vi ikke, at Jesper kan fortsætte i stillingen,” siger Danske Banks bestyrelsesformand Karsten Dybvad.

Jesper Nielsen bliver nu fritstillet fra sine forpligtelser. Indtil en afløser er på plads, vil Glenn Söderholm, der i forvejen er medlem af direktionen og har ansvar for bankaktiviteterne i Norge, Sverige og Finland, også have ansvaret for bankaktiviteterne i Danmark.

Download pressemeddelelse

Danske Bank

Journalister er velkomne til at kontakte os på vores døgnbetjente pressetelefon +45 45 14 14 00 eller via email.