Highlights
Nordic Outlook - Oktober 2019
I Nordic Outlook tager vores analytikere pulsen på den økonomiske udvikling i et nordisk perspektiv.
Overblik - skyerne formørkes
Udsigt til lavere vækst i 2020
Siden sidste udgave af Nordisk Økonomi er udviklingen i den globale økonomi forværret. Industrien ser ud til at være i en global recession, hvor Tyskland er særligt hårdt ramt. Det ser ikke længere ud til, at handelskrigen mellem Kina og USA bliver løst inden for overskuelig fremtid, og det påvirker det globale investeringsomfang.
Siden sidste udgave af Nordisk Økonomi er udviklingen i den globale økonomi forværret. Industrien ser ud til at være i en global recession, hvor Tyskland er særligt hårdt ramt. Det ser ikke længere ud til, at handelskrigen mellem Kina og USA bliver løst inden for overskuelig fremtid, og det påvirker det globale investeringsomfang.
De nordiske lande har klaret sig bemærkelsesværdigt godt, men er dog begyndt at vise svaghedstegn, og det ser ud til, at størstedelen af opsvinget allerede er eller snart vil ligge bag os. Det gælder selv for Norge, som fortsat nyder godt af kraftig vækst i olieinvesteringerne. Det betyder dog ikke, at de nordiske lande står over for en økonomisk krise. Vi forventer fortsat vækst, der ikke ligger langt fra landenes økonomiske potentiale. Størst bekymring knytter sig dog til Sverige.
Las OlsenCheføkonom, Danske Bank
Der har været en periode med kraftig vækst og stigende beskæftigelse på tværs af de nordiske lande, og det er naturligvis en udvikling, der på et tidspunkt må slutte. Der er dog en risiko for, at den naturlige opbremsning kan udvikle sig til noget, der er værre. Denne risiko er dog forskellig landene imellem.
Det er højst usandsynligt, at der skulle opstå en krise i Norge, hvorimod Sverige er mere udsat ikke blot på grund af den globale afmatning men også på grund af den kraftige nedgang i det indenlandske forbrug, især når det gælder boliginvesteringerne.
Eksporten holder stand
De nordiske lande er godt rustet til at reagere på krisetegn.
Igen er det Norge, der står bedst. Landet har rigeligt plads til at lempe sin finanspolitik og har som et af få lande i Europa mulighed for at nedsætte renten markant. Ifølge vores hovedscenarie er forventningen dog snarere, at der kommer en renteforhøjelse.
Sverige og Danmark har også begge ganske sunde offentlige finanser og vil nemt have råd til at tackle en krise. Ifølge ECB, den europæiske centralbank, bør de to lande formentlig lempe deres finanspolitik, også selv om krisen ikke indtræder, for at mindske presset på pengepolitikken, men det er ikke på dagsordenen hos nogen af de to lande.
Finland er i en lidt vanskeligere situation, da man ikke har så stærke offentlige finanser og samtidig står over for større strukturelle udfordringer.
Brexit udgør en yderligere risiko
Spændinger fra handelskrige ses primært mellem USA og Kina, og den direkte påvirkning af de nordiske lande er begrænset, omend visse sektorer, herunder shipping i Danmark, tydeligvis er ramt.
Hvis USA retter skytset mod Europa, vil det også påvirke nordiske producenter, heriblandt underleverandører til den europæiske bilindustri.
Et kaotisk Brexit ville medføre problemer på hjemmefronten, og nordiske virksomheder ville blive påvirket direkte. Hvis det udløser en kortvarig recession, vil det også kunne mærkes i resten af Europa. For så vidt angår en direkte påvirkning vil nordiske eksportører formentlig blive pålagt toldafgifter på deres eksportvarer til Storbritannien. Alle de nordiske lande har overskud på varebalancen over for Storbritannien (men underskud på servicebalancen).
Norsk eksport er størst, men den består for 80% vedkommende af olie og gas, som kun pålægges 2,5% i toldafgift i henhold til de regler, den britiske regering har til hensigt at anvende, hvis der ikke kommer en aftale om Brexit.
Danmarks ganske omfattende fødevareeksport ville blive pålagt markante afgifter og samtidig blive udsat for øget konkurrence fra producenter i ikke-EU lande. Den samlede værdi af landbrugseksporten til Storbritannien er imidlertid kun 0,5% af Danmarks BNP. Storbritannien er ikke så vigtig for de nordiske lande, som det var engang, og foruden den umiddelbare effekt forventer vi ikke nogen større økonomisk indvirkning.
Det er højst usandsynligt, at der skulle opstå en krise i Norge, hvorimod Sverige er mere udsat ikke blot på grund af den globale afmatning men også på grund af den kraftige nedgang i det indenlandske forbrug, især når det gælder boliginvesteringerne.
Eksporten holder stand
De nordiske lande er godt rustet til at reagere på krisetegn.
Igen er det Norge, der står bedst. Landet har rigeligt plads til at lempe sin finanspolitik og har som et af få lande i Europa mulighed for at nedsætte renten markant. Ifølge vores hovedscenarie er forventningen dog snarere, at der kommer en renteforhøjelse.
Sverige og Danmark har også begge ganske sunde offentlige finanser og vil nemt have råd til at tackle en krise. Ifølge ECB, den europæiske centralbank, bør de to lande formentlig lempe deres finanspolitik, også selv om krisen ikke indtræder, for at mindske presset på pengepolitikken, men det er ikke på dagsordenen hos nogen af de to lande.
Finland er i en lidt vanskeligere situation, da man ikke har så stærke offentlige finanser og samtidig står over for større strukturelle udfordringer.
Brexit udgør en yderligere risiko
Spændinger fra handelskrige ses primært mellem USA og Kina, og den direkte påvirkning af de nordiske lande er begrænset, omend visse sektorer, herunder shipping i Danmark, tydeligvis er ramt.
Hvis USA retter skytset mod Europa, vil det også påvirke nordiske producenter, heriblandt underleverandører til den europæiske bilindustri.
Et kaotisk Brexit ville medføre problemer på hjemmefronten, og nordiske virksomheder ville blive påvirket direkte. Hvis det udløser en kortvarig recession, vil det også kunne mærkes i resten af Europa. For så vidt angår en direkte påvirkning vil nordiske eksportører formentlig blive pålagt toldafgifter på deres eksportvarer til Storbritannien. Alle de nordiske lande har overskud på varebalancen over for Storbritannien (men underskud på servicebalancen).
Norsk eksport er størst, men den består for 80% vedkommende af olie og gas, som kun pålægges 2,5% i toldafgift i henhold til de regler, den britiske regering har til hensigt at anvende, hvis der ikke kommer en aftale om Brexit.
Danmarks ganske omfattende fødevareeksport ville blive pålagt markante afgifter og samtidig blive udsat for øget konkurrence fra producenter i ikke-EU lande. Den samlede værdi af landbrugseksporten til Storbritannien er imidlertid kun 0,5% af Danmarks BNP. Storbritannien er ikke så vigtig for de nordiske lande, som det var engang, og foruden den umiddelbare effekt forventer vi ikke nogen større økonomisk indvirkning.
Dyk ned i udgivelsen
Relaterede nyheder
