Elkøretøjer har ramt et sweet spot for investorer
KLUMME: Danske Banks investeringsstrateg, Lars Skovgaard Andersen, ser et attraktivt afkastpotentiale inden for eldrevne køretøjer.
KLUMME: Danske Banks investeringsstrateg, Lars Skovgaard Andersen, ser et attraktivt afkastpotentiale inden for eldrevne køretøjer.
En afgørende faktor for nye teknologier er folkelig opbakning, for det har tendens til at smitte af på politikerne, så de sikrer gunstige rammer og betingelser, der gør livet lettere for producenterne og skaber lettere adgang til markedet. Her befinder elkøretøjer sig i et sweet spot i øjeblikket med bredt, folkeligt fokus på miljø og klimaforandringer, ligesom lande som Kina og Indien yderligere understøtter udviklingen for at reducere deres afhængighed af importeret olie (og naturligvis tøjle den løbske luftforurening). Eksempelvis har Indien for nylig annonceret, at 30 pct. af deres transport skal være eldrevet i 2030.
Lars Skovgaard AndersenInvesteringsstrateg, Danske Bank
Når jeg de fleste steder skriver elkøretøjer og ikke elbiler, er det i øvrigt helt bevidst. Det kan godt være, at Tesla har gjort det cool at køre elbil, men der er masser af knopskydninger på teknologien. Tag bare de eldrevne løbehjul, man ser overalt i storbyer i øjeblikket, og elcykler på cykelstierne.
Lars Skovgaard AndersenInvesteringsstrateg, Danske Bank