Indholdet hentes
Gå til hovedindhold

Danskerne var godt polstrede økonomisk, da coronakrisen ramte

Den gennemsnitlige dansker havde stor opsparing og en robust privatøkonomi, da coronakrisen ramte, og de fleste danskere følte sig også selv godt polstrede, viser rapporten Danskernes økonomisk tryghed under coronakrisen.

Offentlige hjælpepakker og kompensationsordninger holdt hånden under dansk økonomi, da coronakrisen ramte og satte store dele af samfundsøkonomien i stå. Men danske familier havde også selv lagt til side til dårligere tider, og danskerne generelt var trygge ved at de havde penge nok på kistebunden til at modstå en midlertidig krise.

Det viser rapporten Danskernes økonomiske tryhged under coronakrisen, som Danske Bank har offentliggjort på baggrund af landsdækkende spørgeundersøgelser fra YouGov.


Danskernes økonomiske polstring har helt sikkert øget den økonomiske tryghed under coronakrisen, og for mange har den også gjort en reel forskel. Mere end hver femte dansker svarer i vores undersøgelse, at de har tæret på deres opsparing under coronakrisen.

Louise Aggerstrøm Hansen

Privatøkonom, Danske Bank



Danske familier har generelt ført en sund og ansvarlig husholdningsøkonomi ved at lægge til side i gode tider for at polstre sig mod dårlige, og sammen med lønkompensation og andre offentlige hjælpepakker har danskernes økonomiske polstring sandsynligvis mildnet de økonomiske konsekvenser af krisen, siger Louise Aggerstrøm Hansen og henviser til, at danskerne i dag har 1.029 milliarder kroner stående i banken – svarende til 184.000 kroner for hver eneste dansker, ung som gammel.

Polstring har øget den økonomiske tryghed
Og den økonomiske polstring betyder, at danskernes forbrug kan normalisere sig langt hurtigere end under for eksempel finanskrisen, hvor det tog syv år, før forbruget var tilbage på før-krise-niveau.

"I vores undersøgelse er det blot 15 procent, der siger, at de følte sig dårligt polstrede økonomisk, da coronakrisen ramte, mens hele 38 procent svarer, at de i høj eller i meget høj grad følte sig godt postrede økonomisk," siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Følelsen af at være godt polstret skal foruden danskernes høje opsparing, ses i lyset af, at der, de seneste 10 år, har været et stigende antal boligejere, der afdrager på deres boliglån, mens den samlede andel af danskernes indkomst, som går til forbrug, samtidig er faldet.

"Danskernes økonomiske polstring har helt sikkert øget den økonomiske tryghed under coronakrisen, og for mange har den også gjort en reel forskel. Mere end hver femte dansker svarer i vores undersøgelse, at de har tæret på deres opsparing under coronakrisen," siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Andelen af danskere, der modsat har øget deres opsparing under coronakrisen, er dog næsten lige så højt, og særligt de danskere, der danskere, der følte sig bedst polstrede, da krisen ramte, svarer også, at de under coronakrisen har øget deres opsparing yderligere, siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Danskernes økonomiske tryghed under coronakrisen

  • Rapporten ’Danskernes økonomiske tryghed’ måler hvert år graden af økonomisk tryghed i Danmark.
  • Målingen sker på baggrund af landsdækkende spørgeundersøgelser om danskernes syn på deres økonomiske situation og deres bekymringer og forventninger til fremtiden.
  • Rapporten i år fokuserer på udviklingen i trygheden i lyset af coronakrisen.