Nordic Outlook: På tærsklen til opsvinget

Både i de nordiske lande og globalt ser det ud til, at vi i de kommende måneder langt om længe kan lægge det meste af COVID-19-krisen bag os. Men på kort sigt går det ikke kun i den rigtige retning – flere lande oplever stigende smittetal, og at vaccinationerne ikke sker så hurtigt som håbet, skriver Danske Banks makroøkonomiske team i den seneste udgave af Nordic Outlook.

Highlights


Det ser ud til, at vi både i de nordiske lande og globalt vil kunne lægge det meste af COVID-19-krisen bag os i de kommende måneder. Mildere vejrforhold svækker virus, og samtidig gør vaccinerne virussen langt mindre farlig. Vi forventer, at det vil bane vejen for et solidt økonomisk opsving.

Vi ser allerede gode fremskridt inden for de brancher, der ikke er lukket ned, ikke mindst produktionsvirksomhederne, der støttes af en stærk global efterspørgsel efter varer. Når de resterende brancher åbnes igen, bør der være udsigt til høj vækst i BNP og i beskæftigelsen.

Usikkert hvornår opsving kommer
Men på kort sigt går tingene ikke kun i den rigtige retning. Flere lande oplever stigende smittetal, og vaccinationerne sker ikke så hurtigt som håbet. Det er forsat usikkert, hvornår opsvinget kommer, og dermed naturligvis også, hvilket omfang det får.

Det er ikke en situation, vi har stået i før. Der er en risiko for, at opsvinget mere vil ligne det, vi ser efter en normal krise, og derfor vil strække sig over flere år. Og der er også en risiko for, at den ophobede efterspørgsel kun vil have en kortvarig effekt. Det er også uvist, hvor fuldstændig genåbningen bliver - især i forhold til, om rejseaktiviteten og turismen snart vender tilbage til normale niveauer.


Det er ikke en situation, vi har stået i før. Der er en risiko for, at opsvinget mere vil ligne det, vi ser efter en normal krise, og derfor vil strække sig over flere år. 

Las Olsen

Cheføkonom, Danske Bank

 

Norden klarer sig relativt godt
Krisen har påvirket de nordiske økonomier, men problemerne har været betydeligt mindre end i andre europæiske lande. Der er ganske vist forskelle på strukturerne i erhvervssektoren og tilgangen til nedlukningen, men de nordiske lande har alligevel klaret sig bemærkelsesværdigt ens.

Fra politisk side har fællesnævneren været et stærkt fokus på at holde virksomheder inden for produktion og byggeri kørende, blandet andet ved at undgå deciderede krav om hjemsendelse af medarbejderne eller udgangsforbud.

Politiske tiltag gør en forskel 
De nordiske regeringer har åbnet pengetankene for at hjælpe både private og virksomheder gennem krisen. Den mildere recession i de nordiske lande betyder, at de offentlige udgifter har været lavere end i andre lande og generelt lavere end forventet. Derfor er der ikke et presserende behov for at genoprette de offentlige finanser, selv om Finland stadig står over for en langsigtet udfordring.

Pengepolitikken er også blevet lempet, især i Norge, som startede krisen med positive renter og dermed havde mulighed for at sænke renten. Norge vil sandsynligvis også være et af de første lande, som hæver renten igen i år, hvorimod en svagt stigende inflation forventes at holde renten i Sverige og euro-området i skak. I Danmark vil vi sandsynligvis opleve en mindre rentenedsættelse.