Indholdet hentes
Gå til hovedindhold

Big Picture: Største geopolitiske krise siden anden verdenskrig udhuler forbrugernes købekraft

Med udsigt til en inflation på omkring otte eller ni procent i de kommende måneder kan europæiske forbrugere se frem mod den største udhuling i deres disponible indkomst i årtier. Men recession i euroområdet er ikke nogen selvfølge, skriver Danske Banks makroøkonomer i en ny Big Picture analyse af Ukrainekrigens økonomiske konsekvenser.




Ruslands invasion i Ukraine og det resolutte modsvar fra vesten i form af omfattende og hårde sanktioner har udløst den største geopolitiske krise siden anden verdenskrig. Økonomisk har det ført til stigende råvarepriser i en grad, hvor investorer og økonomer har fået genoplivet frygten for stagflation, altså stigende priser og stagnerende vækst, eller ligefrem global recession på linje med olieprischokket i 1970’erne. 

Men selv i Europa, hvor de økonomiske konsekvenser af både krigen og sanktioner kan mærkes meget mere direkte end i USA og i Kina, kan man ikke tage det for givet, at det vil føre til recession i euro-området. Det skriver Danske Banks makroøkonomer i en ny analyse "Big Picture: Headwinds to the global economy from Ukraine war and Fed tightening". 


Den globale økonomiske vækst vil først og fremmest blive påvirket i kraft af øget inflation og udhulet købekraft som følge af højere råvarepriser. Men købekraften vil stige igen i takt med at inflationen falder og lønvæksten stiger.

Jakob Ekholdt Christensen

Chefanalytiker, Danske Bank



Udhuling af disponible indkomster
De aktuelle råvareprisstigninger - i kølvandet på generelle prisstigninger, som havde skabt bekymring allerede før krigen – kan i de kommende måneder føre til inflation i euroområdet på mellem otte og ni procent, hvilket vil resultere i den største reallønsnedgang i årtier for europæiske forbrugere. Samtidig tynges erhvervslivet af generel usikkerhed, forsyningsflaskehalse og strammere pengepolitiske vilkår. 

Den europæiske og den globale økonomi var dog i god stand, da krigen og usikkerheden ramte, siger chefanalytiker i Danske Bank, Jakob Ekholdt Christensen: 

"Vi så et ret stærkt momentum i den globale økonomi før Ukrainekrigen, og på grund af Ruslands relativt beskedne andel af den samlede verdenshandel, er eksporten til Rusland også begrænset, når man ser bort fra nogle få nordiske og østeuropæiske lande. Den globale økonomiske vækst vil først og fremmest blive påvirket i kraft af øget inflation og udhulet købekraft som følge af højere råvarepriser. Men købekraften vil stige igen i takt med at inflationen falder og lønvæksten stiger". 

"Desuden vil tiltag for at styrke den økonomiske aktivitet i Kina forplante sig til USA og euroområdet i form af højere eksportvækst. Vi forventer også øgede private og offentlige investeringer i Europa i forhold til energieffektivisering og styrket fokus på den grønne omstilling for at gøre sig mindre afhængig af fossile brændstoffer", tilføjer han. 


Vi har hævet pilen for den forventede inflationsudvikling i USA, euroområdet og Kina, og vi forventer, at både FED og ECB vil fortsætte normaliseringen af pengepolitikken, dog muligvis i et lidt langsommere tempo, nu hvor der er udbrudt krig. 

Jakob Ekholdt Christensen

Chefanalytiker, Danske Bank



Et vanskeligt dilemma
Stigende inflation havde allerede før krigen sat verdens centralbanker under pres for at normalisere pengepolitikken efter mere end et årti med massive obligationsopkøb. Det pres øges nu af de aktuelle råvareprisstigninger og begrænser centralbankernes mulighed for yderligere støttetiltag, som investorer og de finansielle markeder i det seneste årti eller mere nærmest var begyndt at tage for givet. 

"Stigende priser i en situation, hvor inflationen allerede er høj, skaber et dilemma for vestlige centralbanker i forhold til, hvordan man skal forsøge at afbøde de forringede økonomiske udsigter. Vi har hævet pilen for den forventede inflationsudvikling i USA, euroområdet og Kina, og vi forventer, at både FED og ECB vil fortsætte normaliseringen af pengepolitikken, dog muligvis i et lidt langsommere tempo, nu hvor der er udbrudt krig. Det vil medvirke til at stramme de finansielle vilkår og hæmme den økonomiske vækst. Undtagelsen er Kina, hvor langt mere behersket inflation giver manøvrerum i forhold til at stimulere væksten med moderate penge- og finanspolitiske tiltag", siger Jakob Ekholdt Christensen.