Sommerferien er lige om hjørnet for mange af os.

Jeg glæder mig til at trække stikket og zoome ind på den fantastiske sportssommer, som allerede er sparket i gang med EM-slutrunden i fodbold. Midt i Tour de France og Wimbledon vil jeg dog også komme til at skæve til renter og valutakryds. De finansielle markeder holder nemlig ikke sommerferie.

Jeg vil holde øje med de her fem ting i løbet af den kommende måneds tid:

1. Inflationen: Det er nøglen for de finansielle markeder, for skal renterne ned, skal der være styr på inflationen.

Tendensen har været, at prispresset i Europa er faldet, men sammensætningen er stadig bekymrende, fordi det i høj grad hviler på stagnerende varepriser, mens tjenestepriserne stadig stiger for hurtigt. Høj lønvækst gør perspektiverne for at få knækket den udvikling uklare. I USA har inflationen været lidt mere genstridig, selvom den faktisk faldt i maj.

2. PMI’er: Med PMI-tallene får vi et indblik i den helt aktuelle økonomiske aktivitet og virksomhedernes prissætning i hele euroområdet. Junitallene viste, at opsvinget måske er knap så stærkt som ventet. Det svækkede euroen og trak renterne lidt lavere. Styrken af den økonomiske genopretning er helt afgørende for, hvad vi kan vente af inflationen, og dermed også om der bliver plads til lavere renter.



3. Det amerikanske jobmarked: Den amerikanske jobvækst er ikke kendt som kongetallet uden grund, for overraskelser her kan give store markedsreaktioner – også i f.eks. danske boligrenter. Det er nu ikke jobvæksten alene, som er værd at holde øje med. Lønningerne er mindst lige så vigtige, og det er det samlede billede, der står tilbage af arbejdsmarkedet, som er afgørende for, om investorerne handler renterne højere eller lavere, og om de styrker eller svækker dollaren.

Der kan f.eks. være fin plads til høj jobvækst, hvis det kommer på baggrund af en større arbejdsstyrke. Hvis høj job- og lønvækst derimod kommer i kombination med en skrumpende arbejdsstyrke, som vi så det i maj, så indebærer det et strammere arbejdsmarked, og det betyder højere renter.

4. og 5. De to centralbankmøder: I anden halvdel af juli mødes først den europæiske (ECB) og så den amerikanske centralbank for at diskutere pengepolitikken. Der er ikke umiddelbart nogen rentenedsættelser i kortene. Fokus vil derfor være på kommunikationen omkring forventningen til renteændringer senere på året.

Økonomien i både USA og på vores eget kontinent har vist sig væsentlig mere robust over for højere renter, end de fleste havde regnet med. I Danske Banks egen prognose kommer den næste rentenedsættelse fra ECB ikke før til december, og hvis det holder, så tror jeg, at vi skal kigge lige så langt efter en rentenedsættelse fra Nationalbanken.

Hvis man har lånt penge til en fleksibel rente, så kan de udsigter måske gøre en lidt mellemfornøjet, men man skal jo se det som en konsekvens af, at økonomien generelt har det rigtig godt. De fleste mennesker, som ønsker et arbejde, har et, og rigtig mange oplever at få mere i lønningsposen for tiden.