Forbrugertilliden faldt endnu engang til -17,0 i april fra -15,5 i marts, og når dermed det laveste niveau siden starten af 2023, og ligger nu under det laveste niveau, den ramte under finanskrisen.

Forværringen var at finde over en bred kam med både dårligere syn på egen økonomi og på dansk økonomi.

Ikke siden 1980 har danskerne været så bekymrede for, hvad der kommer til at ske med dansk økonomi indenfor det næste år. Der er ingen tvivl om, at Trump bærer skylden for den ekstreme bekymring, senest med den voldsomme toldkrig og store dyk på aktiemarkedet.

Der er stadig stor forskel mellem, hvordan danskerne oplever deres egen økonomi her og nu, og hvad de forventer af dansk økonomi. Selvom også synet på egen økonomi er blevet mere negativt, så er det langt mere positivt end forventningerne til dansk økonomi.

Det siger noget om, at vi er meget urolige for, hvad al den økonomiske og politiske uro, der er på verdensscenen, kan komme til at betyde for dansk økonomi, snarere end en voldsom bekymring for hvordan vores egen økonomi kommer til at få det.

Vi bekymrer os med andre ord noget mere for naboens økonomi, og dem, der måske kommer til at miste deres arbejde som følge af handelskrigen, end at det rammer os selv.

Selvom forbrugertilliden er faldet voldsomt, så ser vi da heller ikke en stor reaktion i selve forbruget.

Det er ikke sådan, at danskerne har bremset voldsomt op i deres købevaner, og det understreger også, at det her i høj grad er en Trump-effekt snarere end en mere konkret privatøkonomisk bekymring.

Når det er sagt, så kan handelskrigen også få betydning for dansk økonomi, herunder i form af lavere vækst.

At økonomien skulle få det så slemt, som danskerne forventer, er dog langt fra en bekymring, vi deler, og selvom væksten tager et nøk ned, så er dansk økonomi grundlæggende stærk. Det skyldes ikke mindst, at vi bliver ved med at se privatøkonomisk fremgang i form af beskæftigelsesvækst, lavere inflation og lønstigninger, der fortsætter med at genoprette købekraften.