Hvad er inflationen for tiden? Spørger man danskerne, er den nogenlunde på niveau med starten af 2022. Dengang lå inflationen over 7 pct. I dag er den omkring 2 pct.

En af forklaringerne på, hvorfor vi overvurderer inflationen er, at visse priser har langt større betydning for vores oplevelse af prisudviklingen end andre.

Mens vi alle kender prisen på smør – og ikke mindst ved at den er steget markant – har de færreste styr på cykelpriserne, som faktisk er faldet.

Når jeg sammenligner disse to, ellers ikke særligt sammenlignelige varer, skyldes det, at de vejer omtrent lige meget i en gennemsnitsdanskers budget, ca. 0,2 pct., ifølge Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks.

Alt tyder dog på, at smør fylder voldsomt meget mere i vores vurdering af inflationen, end cykler gør.

Forskning viser da også, at det ikke kun er, hvor mange penge vi bruger på en vare eller tjeneste, der er afgørende for vores oplevelse af inflationen, men hvor ofte vi køber den. Derfor har fødevarepriser en særlig fremtrædende rolle.

Disse produkter er relativt nemme at sammenligne over tid og mellem butikker, og endnu vigtigere: Vi bliver konfronteret med dem mange gange om ugen.

En undersøgelse fra Den Europæiske Centralbank viser, at befolkningen vægter fødevarepriser med 30-40 pct. i deres opfattelse af inflationen.

Det højeste skøn findes blandt kvinder i alderen 35-49 år – tilfældigvis også den gruppe, der i gennemsnit står for størstedelen af indkøbene.

Vi bruger meget lidt på mad
Faktum er, at de fleste af os bruger langt mindre end 30-40 af vores budget på mad. Ifølge Danmarks Statistik bruger en gennemsnitshusstand 11-12 pct. af budgettet på fødevarer og ikkealkoholiske drikkevarer.

Det varierer naturligvis fra familie til familie, men de grupper, hvor det fylder mest – arbejdsløse og personer med de laveste indkomster – sniger det sig op på 15 pct.For dem, der bruger mindst – typisk dem med de højeste indkomster – er andelen omkring 10 pct.

​​

Det er en betydelig post, men det vil nok overraske mange, at den er så lav og varierer så lidt mellem forskellige grupper.

Selvom hakket oksekød og kaffe (to poster, der tilsammen udgør 0,7 pct. af gennemsnitsbudgettet) er blevet væsentligt dyrere, er der også andre varer, der trækker i den modsatte retning – f.eks. benzin, cykler og sko (sko, der i øvrigt udgør 1 pct. af gennemsnitsbudgettet).

Samtidig giver stigende lønninger og overførselsindkomster flere danskere mere luft i økonomien. Også selvom det måske ikke altid føles sådan.



​​