Et så godt som lukket Hormuzstræde skaber fortsat store udsving i oliepriserne verden over. For når 20 procent af verdens olie ikke kan finde vej til køberne, så stiger prisen på olie markant.

Det har allerede skabt stigende priser på tankstationerne, og næste skridt kan meget vel være stigende priser på en lang række andre varer. For selv om der forleden blev åbnet op for brug af de strategiske oliereserver, så har beslutningen imidlertid ikke formået at berolige markedet.

”Worst case for energimarkedet er, at konflikten trækker ud. Vi er enormt afhængige af energien fra Mellemøsten, og i takt med at krisen trækker ud, får vi tæret på lagrene, og så risikerer vi, at priserne skal ligge meget højt i en længere periode. De høje energipriser kan forbrugerne mærke. Det kan virksomhederne mærke,” forklarer Jens Nærvig Pedersen, der er råvareanalytiker i Danske Bank

For danske virksomheder kan krigen i Mellemøsten betyde højere omkostninger til både produktion og transport.

Brændstof udgør en betydelig del af omkostningerne for både lastbiltransport, skibsfart og luftfart. Derudover er mange danske virksomheder afhængige af globale forsyningskæder. Hvis krigen fører til langvarige forstyrrelser i transport eller handel gennem Mellemøsten, kan det skabe forsinkelser eller øgede omkostninger.

Også industrivirksomheder kan blive ramt. Produktion af stål, kemikalier og plastik er energitung, og selv mindre stigninger i energipriser kan få stor betydning for virksomhedernes samlede omkostninger.

Frygt for inflationskrise
Krigen i Mellemøsten har også skabt frygt for en genoplivning af inflationskrisen. De seneste år har inflation været et centralt tema i europæisk økonomi. Men selv om vi nu ser markant stigende energipriser, så er vi endnu ikke der, hvor en ny inflationskrise banker på.

”Under inflationskrisen var det selvfølgelig også et spørgsmål om energi, der manglede fra Rusland ind i Europa, og især gasprisen steg jo meget. Men først og fremmest havde vi, set i bakspejlet, en overophedning. Vi havde pumpet penge ud i økonomien under Corona, samtidig med at man ikke kunne bruge så mange penge, fordi man mange steder i verden ikke kunne gå på restauranter og alt muligt andet. Og så fik man altså en helt ubalanceret global økonomi. Den situation, vi har nu, er anderledes med en inflation, der faktisk er faldet til ro omkring de 2 procent de fleste steder, og hvor arbejdsløsheden også er faldet til ro på et lavt niveau,” forklarer Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank.

Bekymring for rentestigninger
Den kraftige stigning i energipriserne har også skabt en bekymring i obligationsmarkedet for om ECB og Nationalbanken kan blive nødt til at sætte renten op. Det har fået obligationsrenten til at stige. Men spørger man Danske Banks cheføkonom er hovedscenariet stadig, at renterne kommer til at blive, hvor de er.

”Hvis vi kigger på renteudvikling, så er vores udgangspunkt, at renterne skal bare blive lige der, hvor de er. Vi har en europæisk økonomi i balance. Inflationen er lav og stabil, og arbejdsløshed er lav og stabil. Når det er sådan, så skal man helst ikke ændre på noget, og det er også det, Den Europæiske Centralbank selv har gentaget masser af gange. Vi har et rigtig godt sted. Det er deres motto i øjeblikket, så det er vores hovedscenario,” forklarer Las Olsen.

”Men hvad så hvis det går galt på en eller anden måde med denne her konflikt? Så har vi to veje tingene kan gå. Du kan få en økonomisk krise med lavere renter, eller du kan få en inflationsspiral med højere renter, og det er det værste du kan få, fordi så er der både højere renter og krise fra energipriserne. Så der er de risikomodeller man kan stille op, og den risiko er selvfølgelig blevet større på grund af det, men hovedscenariet er stadig, at renterne kommer til at blive, hvor de er,” forklarer Las Olsen.

Information i denne artikel skal ses som udtryk for bankens generelle forventninger til markedet og er ikke et udtryk for rådgivning. Hvis du ønsker rådgivning omkring din virksomheds finansielle muligheder, er du velkommen til at kontakte os.