Virksomhedens økonomi i usikre tider
Geopolitiske spændinger, krig og konflikter har kastet verden ud i usikkerhed, og danske virksomheder skal navigere i turbulente tider. Men hvordan er det muligt at handle, når det er blevet så svært at spå om fremtiden? Og kan der også opstå nogle muligheder?
Vi har gjort det lidt nemmere for jeres virksomhed at styre gennem de usikre tider ved at samle råd og indsigter fra vores eksperter ét sted.
3 vigtige råd i urolige tider
1
Overvej muligheder og risici
Skab et overblik over de forskellige scenarier, din virksomhed kan stå over for og overvej, om der er muligheder, der kan udforskes, eller risici, der bør afdækkes. Det kan for eksempel være afdækning af finansielle risici som rente- og valutaudsving, så der er mere plads til at håndtere de uforudsete situationer, der løbende kan opstå.
2
Hold øje med likviditeten
Effektiv likviditetsstyring kan hjælpe virksomheder gennem turbulente tider. Det er derfor en god idé at holde øje med din virksomheds likviditet, så I kan nå at forebygge problemerne, før de opstår eller udvikler sig. Det kan opnås ved at skabe overblik og overvågning, så ændringer hurtig fanges, uanset om de opstår pludseligt eller kommer snigende.
3
Kig på dine forsyningskæder
Undersøg om der er sårbare led i din forsyningskæde, og hvad der kan gøres for at styrke dem: Hvor bliver vores vigtigste komponenter produceret?
Er vores produktion placeret i områder med høj risiko på grund af de geopolitiske spændinger?
Hvilke dele af vores leverandørkæde er afhængige af enkelte lande? Hvordan reagerer vi, hvis vigtige leverandører rammes af handelssanktioner eller tekniske handelsbarriere?
Det siger eksperterne
Identificér og afdæk de risici, der kan afdækkes, så der frigøres kapacitet til at håndtere de uventede udfordringer og muligheder, der kan opstå. Påvirkes din virksomheds indtægter eller udgifter af valutaudsving, og er der risiko for, at vigtige leverandører går konkurs? Det er spørgsmål man som virksomhed kan stille sig selv for at fange eventuelle faresignaler i forbindelse med risikostyring.
Christin Tuxen
Chef for erhvervskunder i Danmark, Danske Bank
Mit bedste råd til virksomhederne må være, at man skal finde en form for balancegang mellem ikke at være naiv over for alle de problemer, der er i verden, og alle de risici, der er. Men så på den anden side set, heller ikke ignorere alle de mange muligheder, der er i de enkelte brancher. Der er masser af brancher, hvor der faktisk er rigtig meget fart på.
Las Olsen
Cheføkonom, Danske Bank
Gør den geopolitiske uro dig bekymret for din virksomhed?
Udvalgte indsigter for virksomheder i urolige tider
1. maj 2026
Centralbanker vil stadig stramme, bare ikke lige nu
Centralbankerne satte ikke renter op i denne uge trods høj inflation, men de varsler, at de snart kommer til det, hvis situationen fortsætter. Meget kan dog tale for, at hvis renteforhøjelserne faktisk kommer, så skal de også ned igen senere, så det behøver faktisk ikke betyde så meget for eksempelvis realkreditlån i Danmark.Se mere
24. april 2026
Stadig stor usikkerhed om hvor oliepriserne skal hen
Oliemarkedet bølger fortsat frem og tilbage i takt med udviklingen i krigen i Mellemøsten. Uret tikker og får vi ikke en åbning af Hormuz-strædet snart kigger vi ind i højere oliepriser.
Hør podcast
22. april 2026
Virksomheder bevarer optimismen, men skruer op for priserne
Danmarks Statistik har netop udsendt sine konjunkturbarometre, der måler virksomhedernes syn på økonomien her i april og dermed i den anden måned af Irankrigen.
Læs mere
17. april 2026
Forbrugere tager oliepriser i stiv arm – ind til videre
Der bliver brugt flere penge på tankstationerne, men det ser ind til videre ikke ud til at være gået ud over forbruget andre steder. Meget vil afhænge af, hvad der sker herfra, ikke mindst om den skrøbelige våbenhvile holder.
Hør podcast
9. april 2026
En grad af afspænding giver en grad af optimisme
Meldingen om våbenhvile i Irankrigen har givet et fald i olieprisen, men langt fra tilbage til niveauet fra før krigen. Bedste bud lige nu er nok, at der vil være en behersket men mærkbar effekt på den samlede økonomi i Danmark.
Hør podcast
27. marts 2026
Vækst på vej ned og renter på vej op
Energipriserne er stadig høje på grund af Irankrigen, og det kommer nok til at have en effekt på væksten i Europa. Balancen i den Europæiske Centralbank er ved at tippe til fordel for dem, der vil sætte renten op, ser det ud til.
Hør podcast
24. marts 2026
Video: Kan høje energipriser udløse en inflationskrise?
De høje energipriser påvirker i øjeblikket mange virksomheders omkostninger direkte, hvilket også kan føre til mere indirekte økonomiske konsekvenser. Men kan det føre til en ny inflationskrise med stigende renter som følge? Det fortæller vores cheføkonom, Las Olsen, mere om i denne korte video.
Se videoen
20. marts 2026
Krig sætter stadig dagsordenen
Bekymringen over effekten af Irankrigen er vokset efter, at der i denne uge også var angreb på energianlæg på begge sider af Den Persiske Golf. Centralbankerne ser tiden an, men markederne forventer renteforhøjelser i Europa.Hør podcast
12. marts 2026
Oliechok: Sådan kan krigen i Mellemøsten påvirke økonomien og danske virksomheder
Krigen i Mellemøsten sender igen rystelser gennem verdens energimarkeder, og det kan få konsekvenser for danske virksomheder. Vi er dog endnu et stykke vej fra en inflationskrise, lyder det fra Danske Banks cheføkonom.
Læs mere
Podcasts
Ugentligt overblik over økonomien
Hver fredag serverer vores cheføkonom, Las Olsen, sammen med udvalgte eksperter dit ugentlige overblik fra økonomien, og stiller skarpt på de ting, der har betydning for din virksomhed.
Lyt med
Guides
Handel med udlandet
Tre trin til at få overblik over din valutarisiko
Minimer risici med Trade Finance løsninger
Svarene på de spørgsmål, vi oftest får fra virksomheder
-
Effektiv likviditetsstyring kan hjælpe med at ruste virksomheden til at navigere i usikre tider.
Først og fremmest kan det være en fordel at starte med at få et klart overblik over virksomhedens nuværende og fremtidige likviditet. I den forbindelse er det vigtigt, at I har adgang til finansielle data i høj kvalitet og gerne i realtid, da det giver jer mulighed for at træffe de mest velinformerede beslutninger. Spørg eventuelt jeres bank, hvilke løsninger den stiller til rådighed, eller læs mere her.
Dernæst kan det være en god idé at analysere jeres indtægter og udgifter. Til det formål kan I blandt andet spørge jer selv:- Hvordan kan vi som virksomhed hurtigt selv identificere ændringer i efterspørgslen?
- Hvordan sikrer vi hurtig opfølgning på misligholdte betalinger?
Sidst men ikke mindst kan det være et nyttigt redskab til effektivt at styre likviditeten at lave ”hvad nu hvis”-scenarier – for eksempel: - Hvad sker der, hvis fem, ti eller 20 procent af vores kunder ikke betaler til tiden?
-
For at beskytte virksomheden mod finansielle risici, kan I overveje, hvordan indtægter og udgifter i udenlandsk valuta kan påvirke økonomien, og hvordan rentestigninger kan påvirke gælden.
Ved at få jeres bank til at afdække eventuelle valutarisici eller renterisici kan I forberede jer og frigøre ressourcer til at fokusere på andre typer af risici, der ofte opstår i usikre tider. -
Hvis I er nervøse for virksomhedens forsyningssikkerhed, kan det baseret på vores erfaring med andre erhvervskunder være en fordel, at I analyserer leverandørkæder for at identificere eventuelle svage områder.
Ved at fokusere på at forbedre disse områder kan I gøre virksomheden mere modstandsdygtig over for usikkerheder. Til det formål kan I overveje følgende spørgsmål:- Hvor bliver vores vigtigste komponenter produceret?
- Hvor bliver underkomponenterne til vores vigtigste komponenter produceret?
- Har vi produktion i højrisikoområder?
- Har vi produktion i områder, der kan blive til højrisikoområder?
- I hvilke dele af leverandørkæden er vi afhængige af enkelte lande?
- Hvilke risici er der for, at vi bliver ramt af forsyningsproblemer?
- Hvad gør vi, hvis vigtige leverandører bliver underlagt handelssanktioner eller handelstekniske forhindringer?
Som bank kan vi ikke rådgive dig om dine forsyningskæder eller håndteringen heraf, og vi henviser dig til at søge rådgivning herom.
-
I Danske Bank er din virksomheds bankforretninger godt beskyttet. Her kan du læse om, hvad vi gør for at forhindre cyberkriminalitet og beskytte din virksomhed, og du kan finde flere tips og gode råd.
Besøg Be safe
Brug for strategisk finansiel sparring?
Vi er altid ved din side, klar til at hjælpe dig med finansiel sparring, så du kan træffe den rette beslutning.
Brug vores guides
Ring på + 45 45 14 00 00
