Indholdet hentes
Gå til hovedindhold

Nyt partnerskab skal lette lønbehandling hos erhvervskunder

Danske Banks erhvervskunder skal have adgang til innovative løsninger. Derfor har vi indgået et partnerskab med tech-virksomheden Zenegy ved at købe 11 procent af virksomheden, som står bag et cloud-baseret lønsystem.

Ambitionen er, at Zenegys datadrevne lønplatform kan digitalisere og automatisere en række manuelle arbejdsgange hos Danske Banks mindre og mellemstore erhvervskunder, så de sparer tid.


Billede: Frederik Vinten, Head of Group Development, Danske Bank og Jes Tækker Stemann Brinch, founder og CEO hos Zenegy.


Vi har en klar ambition om at være mere for vores erhvervskunder end blot en bank - derfor ønsker vi at stille de nyeste og mest effektive løsninger til rådighed for vores mindre og mellemstore erhvervskunder - løsninger, som kan optimere og simplificere deres hverdag. Og her spiller investeringen i Zenegy en vigtig rolle.

Frederik Vinten

Head of Group Development, Danske Bank.

Booster nordiske ambitioner
Med ca. 500.000 erhvervskunder i Norden er Danske Bank ifølge founder og CEO hos Zenegy, Jes Tækker Stemann Brinch, det perfekte match for Zenegy, der ønsker at vokse på bl.a. det nordiske marked.

"Vi havde i forvejen planer om at ekspandere på det nordiske marked. Med en stor partner som Danske Bank i ryggen, så siger det sig selv, at vi kan udnytte det fundament og gøre det med større troværdighed og større volumen, end hvis vi skulle starte helt forfra," siger Jes Tækker Stemann Brinch.

Fremadrettet er det planen, at Zenegy bliver en del af Danske Banks finansielle platform District, hvor virksomhederne kan samle deres finansielle data ét sted.



Mere om Zenegy

  • Blev stiftet i 2017 af Jes Tækker Stemann Brinch, der tidligere har siddet som direktør for forretningsudvikling i it-virksomheden E-conomic.   
  • Har i dag over 20 ansatte og 3000 virksomheder på sit lønsystem.
  • Laver interaktive og digitale lønsedler, som letter arbejdet for virksomheder og har siden start fået tilknyttet en HR-platform til lønsystemet. 

Besøg zenegy.com og læs mere 

Tilmeld dig nyhedsbreve fra danskebank.com

Modtag de seneste nyheder

Tilmeld dig nu