Indholdet hentes
Gå til hovedindhold

Sådan vil COVID-19 påvirke den grønne omstilling af samfundet

Fiona Reynolds, CEO for Principles for Responsible Investment (PRI) giver på Nordic Summit 2020 sit bud på, hvordan den verdensomspændende COVID-19-krise vil påvirke bæredygtige investeringer og den grønne omstilling af samfundet.

Gennem en serie af virtuelle sessions, der i år udgør Nordic Summit, kaster Danske Bank lys på den globale COVID-19-krise og dens konsekvenser for den globale økonomi og samfundet generelt.

Fiona Reynolds dykker ned i fremtiden for den grønne omstilling af samfundet, og hvordan COVID-19-krisen er forbundet med klima- og biodiversitetskrisen, samt hvordan virksomheder og investorer kan forberede sig bedre på fremtidens klimaforandringer.
 
Sessionen er modereret af Ulrika Hasselgren, Global Head of Sustainability & Impact Investment i Danske Bank, og Louise Aggerstrøm Hansen, Senior Analyst i FI&C Research i Danske Bank.



Se sammendrag (engelsk)



6c774ff1-00090258-ebafdf07

Reynolds hovedkonklusioner

  • Den forandrede biodiversitet, som klimaforandringerne har medført, kommer til at føre sygdomme nye steder hen, hvilket vil skabe nye sundhedsrelaterede problematikker. Når det kommer til COVID-19 bidrager luftforurening til at øge dødeligheden med 15 pct. iflg. ny forskning fra Harvard University.

  • Det betyder, at vi er nødt til at behandle de forskellige kriser som forbundne problematikker. Det understreger den ekstreme vigtighed af, at vi tackler klimaforandringerne nu. 

  • Den nuværende krise er en syretest for området for bæredygtighed og ESG-ansvarlige investeringer. Det er det ”wake-up call”, som verden har brug for og er en vigtig påmindelse om, at hvis vi ikke har sunde mennesker og en sund planet, kan vi heller ikke have en sund økonomi. 

  • De virksomheder, der vil overleve i fremtiden, er dem med den bedste governance og dem, der formår at integrere ESG-faktorer i kernen af deres forretningsprocesser. 

Om Fiona Reynolds

  • PRI er et investornetværk støttet af FN med mere end 3.000 medunderskrivere, der tilsammen repræsenterer omkring USD 90 trillioner i assets under management. PRI’s mission er at skabe et globalt, bæredygtigt finansielt system, og organisationen har til målsætning at samle ansvarlige investorer for at samarbejde om at skabe bæredygtige finansielle markeder, der bidrager til en bedre verden for alle.
  • Blandt andre er Fiona Reynolds bestyrelsesmedlem i UN Global Compact, medlem af International Integrated Reporting Council (IIRC), Global Advisory Council on Stranded Assets på Oxford University, UN Business for Peace Steering Committee, Global Steering Committee for the investor agenda on climate action samt Steering Committee for Climate Action 100+.
  • I 2018 blev Fiona Reynolds udnævnt til at være blandt de 20 mest indflydelsesrige personer i verden inden for bæredygtighed af Barron’s Magazine. 

Fakta om Nordic Summit

  • Nordic Summit er en årligt tilbagevendende begivenhed for Danske Banks største virksomhedskunder og institutionelle kunder, hvor vi deler et nordisk perspektiv på tidens vigtigste emner og megatrends.
  • Eventen består af en række keynote-præsentationer og paneldebatter med førende internationale eksperter, politikere og virksomhedsledere.
  • På grund af den globale COVID-19-epidemi blev det besluttet at ændre årets event til en række virtuelle sessions, der alle fokuserer på COVID-19. Vi vil løbende gøre de vigtigste konklusioner fra disse sessions tilgængelige for alle her på hjemmesiden.  
Tilmeld dig nyhedsbreve fra danskebank.com

Modtag de seneste nyheder

Tilmeld dig nu