Selvom det globale samfund, selskaber og de finansielle markeder på flere måder har været negativt påvirket af coronapandemien, har krisen også bragt noget godt med sig i form af et forstærket fokus på  grøn omstilling – godt støttet op ad en række politiske initiativer.

Jacob Schmidt Johansen, seniorporteføljeforvalter i teamet, der investerer i danske selskaber, fortæller: 

”EU’s såkaldte European Green Deal, der er køreplanen for grøn omstilling af EU-landenes økonomier, har været med til at sætte endnu mere fart i bevægelsen mod et mere klimavenligt samfund. Samtidig løftede EU også sit CO2-reduktionsmål til 55 procent i 2030 og vedtog hjælpepakker med et klart grønt fokus til at genoprette økonomierne efter COVID-19. USA har også meldt sig ind i Parisaftalen igen, og de kommer til at øge de grønne investeringer fremover. 

Initiativerne er med til at drive investeringer og efterspørgslen i en grøn retning og giver et kommercielt rygstød til de selskaber, der har løsninger og produkter, der er nødvendige for at gennemføre en grøn omstilling.”

 
 
Fremtidens vækst i et glohedt grønt marked 
Danske selskaber med en god rating inden for miljømæssige og sociale forhold samt selskabsledelse (ESG) har generelt klaret sig godt i 2020, lyder det fra Jacob Schmidt Johansen. Han pointerer, at grønne selskaber som Vestas, Ørsted og Rockwool har haft særlig medvind og forventer, at den grønne bølge kommer til at skabe større efterspørgsel efter deres klimaløsninger i de kommende år.

”Vi har en række danske selskaber, der er verdensledende inden for deres felt, hvilket giver dem markante fordele, der kan løfte top- og bundlinjen. Spørgsmålet er, hvordan de bedst muligt kan gribe de globale muligheder, og det diskuterer vi med ledelsen hos en lang række selskaber,” forklarer Jacob Schmidt Johansen. 

Mange af de traditionelle spillere inden for eksempelvis olieindustrien har fået appetit på at bevæge sig ind på markedet for vedvarende energi og er villige til at betale en høj pris for projekter. Det stiller eksempelvis Ørsted over for nogle strategiske overvejelser, som Jacob Schmidt Johansen er med til at diskutere.

”Vækst skal ikke ske for enhver pris, og det skal hænge sammen økonomisk.

Ørsted har været utrolig dygtige til at udvikle havmølleindustrien i en række lande, og det har været en drivkraft i deres vækst. De mange nye aktører på havvindmøllemarkedet er med til at presse prisen på strøm ned, hvilket presser Ørsteds indtjening og kan medføre, at deres investeringer ikke længere er økonomisk rentable. Derfor har vi en løbende diskussion med Ørsted om deres overvejelser i forhold til fremtidens vækstmarkeder. Vi diskuterer blandt andet, hvordan de kan bruge deres erfaringer til at udvikle infrastruktur for havvind på nye markeder, som kan være med til at skabe rentabel vækst.” 



Nye vedvarende energiteknologier
Grøn elektricitet dækker ikke energibehovet hos eksempelvis skibsfart eller tungindustrien, som har brug for andre, vedvarende energiteknologier for at kunne reducere klimabelastningen.

”På den ene side er der brug for, at energiselskaber udvikler et alternativ til fossile brændstoffer. På den anden side skal transportsektoren, som forbruger energien, være med til at udvikle teknologier, der kan anvende de nye, grønne brændstoftyper. Der er en gensidig afhængighed mellem de to brancher, og vi diskuterer fremtidens grønne energimix med en række aktører inden for begge brancher som Mærsk, DSV, DFDS og Ørsted,” fortæller Jacob Schmidt Johansen og fortsætter:

”Grøn brint spiller en central rolle i diskussionen, og vi har fokus på, hvordan selskaber kan udvikle brintteknologier, der er rentable. Eksempelvis har Mærsk en ambition om at være CO2-neutral i 2050, hvilket betyder, deres flåde skal være drevet af grøn energi allerede i 2030 for at nå målet. Det kræver, at de samarbejder både med leverandørerne af skibsmotorer samt energiselskaberne, så de eksempelvis kan omdanne grøn brint til metanol eller ammoniak, og bruge det som skibsbrændstof.”

I fremtiden kommer Jacob Schmidt Johansen i endnu højere grad til at bruge dialogen med selskaber til at diskutere, hvordan de kan lave rentable, grønne investeringer og dermed forblive relevante i et samfund, hvor den grønne omstilling kun kommer til at gå hurtigere og hurtigere.