Indholdet hentes
Gå til hovedindhold

Danske Bank er endnu en gang nummer 1 hos store nordiske virksomheder og institutionelle kunder

For anden gang i træk tager Danske Bank førstepladsen i Kantar Prosperas kundetilfredshedsmåling blandt store nordiske virksomheder og institutionelle kunder.

Kvinde kigger på en skærm

Stærke kunderelationer, forståelse for kundernes behov og evnen til at levere løsninger på tværs af hele produktpaletten.

Det er ifølge kunderne nogle af årsagerne til, at Danske Bank for andet år i træk kan kalde sig vinder af Prosperas Nordic Grand Total 2025-pris.

Først og fremmest en kæmpe tak til vores kunder. Vi er meget taknemmelige for anerkendelsen. Det er samtidig et vidnesbyrd om, at vi er på rette vej, og at vores investeringer i at skabe mere relevante oplevelser for vores kunder virker. Vi kan se, at kunderne værdsætter vores relation til dem, vores ekspertise og produkter og ikke mindst forståelsen af deres forretning. Det er en anerkendelse, der motiverer, og vi vil gøre vores absolut bedste for at fastholde placeringen som nummer 1,” siger Joachim Alpen, chef for Large Corporates & Institutions i Danske Bank.

Vi kan se, at kunderne værdsætter vores relation til dem, vores ekspertise og produkter og ikke mindst forståelsen af deres forretning. Det er en anerkendelse, der motiverer.

Joachim Alpen

Chef for Large Corporates og Institutions, Danske Bank

Målingen bliver lavet hvert år af det uafhængige analyseinstitut Kantar Prospera, og den overordnede nordiske pris bliver beregnet på basis af en række målinger i de enkelte lande og på tværs af forskellige kategorier. Der bliver målt på kundernes relation til banken samt deres tilfredshed med en række forskellige produkter.

I løbet af det seneste år er Danske Bank blevet kåret som vinder af en række kategorier, heriblandt:
  • #1 Large Corporate Banking Denmark for andet år i træk
  • #1 Institutional Banking Denmark siden 2017
  • #1 Cash Management i Norden, Danmark, Finland, Sverige, Norge
  • #1 Trade Finance i Norden, Finland, Norge, Sverige
  • #1 DCM IG Issuers i Norden, Danmark, Finland
  • #1 Foreign Exchange Norden, Danmark, Finland, Norge
  • #1 Interest Rate Derivatives i Norge og Finland
  • #1 Loan Agency & Loan Operations i Danmark, Norge
  • #1 Domestic Equity i Danmark
  • #1 Exernal Asset Management i Danmark
  • #1 Back Office Equity i Danmark, Finland, Norge
  • #1 Back Office Fixed Income i Norden, Danmark, Finland, Norge
110e0fad-1a96-4d49-91a0-2025cb50da25
Kort fortalt om Prospera
Prospera er Nordens uafhængige udbyder af kundetilfredshedsundersøgelser blandt store virksomheder og institutionelle kunder. Virksomheden leverer årlige undersøgelser om en lang række temaer, herunder produkter, rådgivning og kunderelationer. Prospera-rapporterne bygger på kvalitative interviews på tværs af vores hjemmemarkeder.

Når året er omme, opgør Prospera et samlet resultat på tværs af alle de forskellige underliggende rapporter. Det giver en samlet score for henholdsvis Norge, Finland, Sverige og Danmark, hvilket igen muliggør beregningen af den nordiske Grand Total Report.