Indholdet hentes
Gå til hovedindhold

Kundebrev om Hafnia-sagen



Pressemeddelelse
Vi skriver til Dem, fordi medierne i de seneste uger har beskæftiget sig omfattende med Den Danske Banks rolle i den såkaldte Hafnia-sag. Udløbere af sagen er sagsanlæg mod Den Danske Bank fra såvel private investorer som pensionskasser.

Hafnia-sagen er kompliceret, og Hafnias lukning kostede investorerne mange penge. Derfor har private investorer og pensionskasser ønsket domstolenes vurdering af, om der er begået fejl i forbindelse med salget af nye Hafnia-aktier. Sagsøgt er således Hafnias daværende ledelse, de involverede revisorer, børsmæglerselskabet Bjørnskov & Co. samt Den Danske Bank og Paribas.

Som situationen har udviklet sig, finder Den Danske Banks ledelse det ønskeligt, at domstolene tager stilling til sagen. Vi har optrådt ansvarligt og forretningsmæssigt korrekt. En domstolsafgørelse kan således medvirke til at ramme en pæl igennem de mange myter og forkerte opfattelser, som formidles gennem medierne.

Den Danske Bank har ikke hidtil informeret sine kunder om Hafnia-sagen. Det vil vi gerne råde bod på. Derfor har bankens ledelse udarbejdet en kort redegørelse for Hafnia-sagens baggrund. Redegørelsen er vedlagt dette brev. Det er vort ønske, at De herefter kan danne Dem et mere nuanceret billede af sagen end mediernes fremstilling.

Tak for Deres opmærksomhed.

Med venlig hilsen

Knud Sørensen (sign.) Peter Straarup (sign.)


Hovedpunkter i Hafnia-sagen

Den komplicerede Hafnia-sag udspandt sig for 5 år siden. 1992 var en svær tid for banker og forsikringsselskaber. Mange virksomheder havde underskud. Især Hafnia havde det vanskeligt. Det kan være svært i dag, næsten 5 år senere, at forholde sig til sagen, som den blev oplevet i 1992.

Mediernes behandling af Hafnia-sagen har i vidt omfang taget udgangspunkt i brudstykker af det lange og indviklede handlingsforløb. Brudstykkerne har blandt andet været direkte anledning til en ofte voldsom kritik af Den Danske Bank.

For at forstå sagen er det vigtigt med et overblik. I det følgende har Den Danske Bank opridset sagens hovedpunkter for at give Dem et sådant overblik over sagen og Den Danske Banks rolle.

Sagens forløb

Forsikringskoncernen Hafnia ejede i 1991 knap 35 procent af aktierne i sin største konkurrent, Baltica-koncernen. Hafnia arbejdede for en sammenlægning af de to danske forsikringsselskaber for at skabe grundlaget for en større forsikringskoncern.

Det ønskede Baltica ikke. Derfor gik Hafnia andre veje for at nå sit mål om at blive en stor forsikringskoncern. Hafnia samarbejdede nu med det norske forsikringsselskab Uni Storebrand om at overtage det svenske forsikringsselskab Skandia. Men det stødte på væsentlig modstand fra Skandia.

I 1991 stod Hafnia med store renteudgifter, fordi man havde lånt penge til at købe Baltica- og Skandia-aktier for. Samtidig faldt værdien af aktierne. Herved havde Hafnia fået et markant problem, der blev forstærket af generelt faldende kurser på værdipapirer i Danmark.

Hafnias problemer fik forhandlingerne om den nordiske forsikringskoncern til at ændre karakter. Nu var det Skandia, der arbejdede på at overtage Hafnia.

En række fonde og pensionskasser ønskede imidlertid Hafnia bevaret som en dansk ejet virksomhed. De ejede store aktieposter i Hafnia. De foretrak den såkaldte "danske løsning". Den Danske Bank var ikke involveret i forhandlingerne om "den danske løsning".

Den Danske Bank ønskede først og fremmest, som bank for Hafnia, at Hafnias problemer blev løst. For Den Danske Bank var det mindre afgørende, om udfaldet blev den "danske løsning", eller en løsning hvor f.eks. Skandia overtog Hafnia.

Hafnias problemer spidsede til. Selskabet ønskede at sælge nye aktier for at skaffe kapital. De danske fonde og pensionskasser bag den "danske løsning" gav Hafnia tilsagn om at ville købe hovedparten af de nye aktier. Herefter gik ledelsen i Hafnia Holding til Den Danske Bank. Sammen med børsmæglerselskabet Bjørnskov & Co. og Paribas skulle banken varetage salget af de nye aktier ved en såkaldt aktieemission.

Konkret skulle salget af nye aktier give Hafnia 2 mia. kr. i ny kapital. De tre selskaber skulle være garanter for, at aktierne blev solgt.

I forbindelse med aktieemissionen blev Hafnia gennemgået af revisorer, advokater og forsikringseksperter. De undersøgte uafhængigt af Den Danske Bank nøje Hafnias økonomiske og finansielle situation. De bekræftede, at oplysningerne til interesserede aktionærer og investorer var korrekte. Oplysningerne blev givet i et børsprospekt, udarbejdet af Den Danske Bank. Et børsprospekt skal redegøre for alle forhold om selskabet, der er væsentlige for en investors beslutning om at købe aktier.

Efter børsprospektets offentliggørelse dukkede nye oplysninger om Hafnias økonomi op. Hidtil ukendte økonomiske dispositioner i Hafnia havde, sammen med yderligere kursfald på Hafnias aktier i Baltica og Skandia, kostet Hafnia ca. 800 mio. kr. I børsprospektet var Hafnia Holdings egenkapital ca. 400 mio. kr. Nu kort tid efter var egenkapitalen minus ca. 400 mio. kr.

Disse nye oplysninger var naturligvis vigtige for alle, der overvejede at investere. Den Danske Bank sikrede gennem et tillæg til prospektet, at bankens kunder fik adgang til den nye viden, inden tegningsperioden begyndte. Kunder, der allerede havde købt aktier, fik mulighed for at fortryde på baggrund af de nye oplysninger.

Salget af nye aktier startede 7. juli. Ved udløbet af fristen 22. juli meddelte Hafnia Holding, at aktierne ikke var tegnet fuldt ud.

Garanterne - herunder Den Danske Bank - overtog den del af aktierne, der ikke var solgt.

22. juli er Hafnia 2 mia. kr. rigere. 19. august går Hafnia i betalingsstandsning. Nye økonomiske problemer er stødt til og har udhulet Hafnias økonomi:

  • Hafnias beholdninger af aktier i Baltica og Skandia var blevet 700 mio. kr. mindre værd som følge af kurstab.

  • Det danske marked for aktier og obligationer faldt drastisk. Herved var Hafnias øvrige værdipapirer blevet 500 mio. kr. mindre værd.

  • Hafnias forsikringsselskab skulle hensætte yderligere 250 mio. kr.
  • Hafnia tabte 150 mio. kr. på de løbende forretninger alene i juli og august 1992.
  • Hafnia Holding gik konkurs i 1993. Hermed var samtlige aktier værdiløse.

Konsekvenserne for Den Danske Bank

Den Danske Bank endte med at have for ca. 370 mio. kr. aktier i Hafnia. Udgangen af Hafnia-sagen blev således et tab for Den Danske Bank på ca. 370 mio. kr. alene på aktierne, hvortil kom tab på lån til Hafnia. Tabet blev ikke mindre som følge af emissionen, end det ellers ville være blevet.