Indholdet hentes
Gå til hovedindhold

SBAB-obligationslån på i alt 900 mio. kr.



Pressemeddelelse
Det svenske realkreditinstitut SBAB (Statens Bostadsfinansieringsaktiebolag) har besluttet en ny forhøjelse af det 4 pct. obligationslån, som Den Danske Bank har arrangeret for instituttet.
Forhøjelsen er på 100 mio. danske kroner, så det samlede lån herefter er på 900 mio. danske kroner.

De nye obligationer er i lighed med det oprindelige lån overtaget af Den Danske Bank.
Forhøjelsen på de 100 mio. danske kroner bliver videresolgt gennem bankens afdelinger.

Obligationslånet, der er optaget til notering på Københavns Fondsbørs, løber til den 31. oktober 2003.

SBAB, der er 100 pct. ejet af den svenske stat, er rated AA- af Standard & Poor's og A1 af Moody's.