Euroland - de gode viljers projekt



Pressemeddelelse
Danmarks nye nabo Euroland står fra starten over for store udfordringer, skriver kontorchef Bertil From i "Orientering" fra Den Danske Bank.

"Den kommende økonomiske og monetære union Euroland bliver en sværvægter med over 15 pct. af den globale produktion og den største befolkning i de industrialiserede lande", skriver kontorchef Bertil From i "Orientering", som Den Danske Bank netop har udsendt. Dannelsen af Euroland vil tilføre Europas økonomi et nyt pust af dynamik og vil gavne væksten.

Med den aktuelle internationale finansielle og økonomiske krise vil sværvægteren dog blive udsat for nogle tunge løft i sit første leveår. Der er en risiko for, at den globale krise trækker Europa ind i en lavkonjunktur, hvilket kan give anledning til spændinger og interesssekonflikter mellem medlemslandene og deres institutioner. Valutaunionens holdbarhed og specielt dens evne til at takle problemer vil så blive sat på en prøve.

I sin såkaldte konvergensrapport fra i år anfører Det europæiske monetære institut, forløberen for Den Europæiske Centralbank (ECB), at medlemslandenes offentlige finanser er sårbare over for negative stød i økonomien, fordi det finanspolitiske råderum er begrænset. ECB, der igen og igen understreger behovet for konsolidering af de offentlige finanser, må fare med lempe i sine pengepolitiske tiltag for at undgå økonomisk politisk ubalance mellem finans- og pengepolitikken.

Krisen har ramt nogle af Eurolands banker, der har en stor eksponering i nogle af de regioner, der er kriseramte. Forværres situationen, kan dele af den finansielle sektor i Euroland komme i krise. Den monetære union er ikke parat til at håndtere en sådan situation. Ingen enkelt institution har fået til opgave at styre en eventuel krise. Der findes intet overnationalt finanstilsyn til at vurdere bankernes soliditet. Og endelig har ingen institution fået til opgave at kunne tildele likviditet til solvente banker, der løber ind i likviditetsproblemer.

På trods af de mange problemer som Euroland står overfor, er der dog en så stor politisk vilje bag projektet, at kompromiser vil kunne opnås, når problemerne og konflikterne opstår. Den nødvendige overnationale koordinering vil kræve fortsat integration og opbygning af nye institutioner til at løse opgaverne.