Indholdet hentes
Gå til hovedindhold

Den Danske Bank ansætter ny internet-chef



Pressemeddelelse
Den Danske Bank har ansat John Andersen (47 år) i en nyoprettet stilling som underdirektør og chef for koncernens samlede internetaktiviteter. John Andersen kommer fra en stilling som koncernmarkedschef i Tele Danmark A/S.

Ansættelsen markerer en øget satsning på internetområdet med yderligere fokus på udviklingen af nettet som supplement til koncernens aktiviteter i forretningsbankerne i de tre nordiske lande, herunder videreudvikling af netprodukter til privatkunder og erhvervskunder i hele Norden.

John Andersen er bankuddannet og har tidligere været ansat i Den Danske Bank, hvor han fra 1990 til 1992 var chef for Udviklings- & Analyseafdelingen.