Indholdet hentes
Gå til hovedindhold

7 FEB. 2025 – PRESSEMEDDELELSER

Årsregnskab 2024

7 FEB. 2025 – PRESSEMEDDELELSER

Årsregnskab 2024

Fortsat fremgang i kundeaktiviteten og kerneforretningen samt fortsat stærk kreditkvalitet. Rekordhøjt resultat efter skat på 23,6 mia. kr., egenkapitalforrentningen øget til 13,4 pct. Udbytte på 9,35 kr. pr. aktie for 2. halvår 2024 samt ekstraordinært udbytte på 5,35 kr. pr. aktie, i alt 14,7 kr. pr. aktie. Bestyrelsen har besluttet at igangsætte et nyt aktietilbagekøbsprogram på 5 mia. kr.

Download denne meddelelse som PDF
Hent uddrag af rapporten
Hent rapporten (zip)

85b18ba8-0bd3-467f-9663-e708633396b6

2024 i forhold til 2023

Gif Animation

56,4 mia. kr. 

Indtægter i alt
Stigning på 8 pct.

25,7 mia. kr.

Driftsomkostninger
Stigning på 1 pct.

Gif Animation

-543 mio. kr.

Nedskrivninger på udlån
2023: 262 mio. kr.

Gif Animation

23,6 mia. kr.

Resultat efter skat
Stigning på 11 pct.

13,4 pct.

Egenkapitalforrentning
2023: 12,7 pct.

Gif Animation

17,8 pct.

Egentlig kernekapitalprocent*
2023: 18,8 pct.

* Kernekapitalprocenten afspejler den stærke indtjening og er efter fuldt fratræk af den udmeldte yderligere kapitaludlodning på 40 pct.

Strategieksekvering

Solide fremskridt mod at indfri ambitionerne i Forward ’28-strategien og de finansielle målsætninger for 2026

2024 var det første hele år, hvor vi eksekverede på vores Forward ’28-strategi, og vi har et godt udgangspunkt for at kunne skabe fremtidig vækst, idet vi gør gode fremskridt hen mod at styrke vores position som en førende bank i de nordiske lande og foretager væsentlige investeringer i vores kundetilbud.

I forhold til privatkunder og private banking-kunder har vi med Forward ’28-strategien et skærpet fokus i det enkelte marked på at styrke relationerne med eksisterende kunder yderligere og tiltrække nye kunder. I forhold til erhvervskunder og institutionelle kunder vil vi være en førende bank i de lande, hvor vi driver forretning. Vi fokuserer på at imødekomme kundernes øgede behov og samtidig skabe en høj tilfredshed blandt både kunder og medarbejdere, også på langt sigt.

Vi gjorde væsentlige fremskridt med vores teknologiske transformation, og det har banet vejen for en bedre kundeoplevelse og øget effektivitet. I løbet af 2024 har vi gjort betydelige fremskridt med at bruge digitalisering, data, kunstig intelligens og teknologi til at forbedre vores interaktion med kunderne, samtidig med at vi reducerer omkostningerne og de operationelle risici. Vi har udviklet en ny version af vores populære District-platform tilpasset mindre virksomheder, som forventes lanceret i Danmark i 1. halvår 2025. Vi lancerede også en ny ’Bliv kunde’-app, der gør det både nemmere og hurtigere at blive privatkunde hos os.

GenAI er en strategisk prioritet på tværs af banken, og vores GenAI-drevne løsninger giver os store muligheder for at opnå produktivitetsforbedringer. I løbet af 2024 lancerede vi DanskeGPT, som er taget i brug af næsten 16.000 medarbejdere på tværs af organisationen, svarende til 74 pct. af alle bankens medarbejdere. GenAI-drevne værktøjer er ligeledes implementeret i softwareudviklingen, og det har forbedret produktiviteten væsentligt.

Illustration af Forward '28 strategi
Danica udviklede i 2024 en ny forretningsmæssig strategi, Forward ’28 – Danica, som skal gøre Danica til det foretrukne pensionsselskab i Danmark inden 2028. Strategien, som trådte i kraft den 1. januar 2025, fokuserer på vigtigheden af at gøre det nemt og bekvemt for kunderne at være i kontakt med Danica ved hjælp af digitale løsninger og på at levere omfattende sundhedstilbud, attraktive afkast og rådgivning af høj kvalitet. Væksten i de kommende år forventes primært drevet af disse fokusområder. Strategien er afstemt med den strategiske retning i Danske Banks Forward ’28-strategi – og dermed understreges det betydelige potentiale, der ligger i at skabe et samspil mellem bank- og pensionsforretningen.

De resultater, vi skaber med vores strategi, afhænger af eksekvering, og derfor har vi stort fokus på medarbejderne og på medarbejderudvikling, ledelse og banken som arbejdsplads. Tilfredsheds- og motivationsscoren blandt medarbejderne steg fra et allerede højt niveau. Vi ligger således nu over benchmark for finanssektoren.

I Forward ’28-strategien indgår bæredygtighed som et vigtigt fokusområde, og det er vores ambition at være en førende nordisk bank i forhold til at understøtte den bæredygtige omstilling for kunder, virksomheder og de nordiske samfund, vi er en del af. Vi har styrket vores indsats på bæredygtighedsområdet gennem ny ESG-kunderådgivning, omfattende uddannelse af medarbejderne, rekruttering af specialister og indgåelse af strategiske partnerskaber, alt med det formål at understøtte kundernes bæredygtige omstilling. I henhold til EU-lovgivningen på området indeholder årsrapporten (Annual Report 2024) en rapport om bæredygtighed, der opfylder kravene i EU-direktivet for bæredygtighedsrapportering (Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD)) og de tilknyttede EU-standarder (European Sustainability Reporting Standards (ESRS)).

Billede af mennesker og huse i København
Billede af forretningsmiljø
Billede af mennesker og huse i København

Vores kunder og økonomien

Makroøkonomiske forhold bedre end forventet

De makroøkonomiske forhold udviklede sig mere gunstigt end forventet i de lande, hvor vi har aktiviteter. Særligt i Danmark ændredes forventningerne til inflation og vækst sig positivt i løbet af året, og udviklingen ventes at fortsætte, i takt med at centralbankerne lemper pengepolitikken yderligere, og vi dermed får et lavere renteniveau for både private og virksomheder. Selv om der generelt er bedre vækstudsigter i de nordiske lande, er der dog fortsat bekymring for vækstudsigterne i Europa på længere sigt og mulighederne for at skabe innovation.

I en usikker tid for både banken og kunderne har vi på baggrund af vores solide kapitalgrundlag været en stærk finansiel partner for kunderne og har fortsat støttet dem med risikostyring og ekspertrådgivning.

Billede af forretningsmiljø
Billede af mobil
Billede af medarbejdere

Finansielle resultater

Stærke finansielle resultater

På baggrund af et øget forretningsmæssigt momentum, et højere renteniveau og bedre makroøkonomiske forhold end forventet steg indtjeningen, og vi leverede et rekordhøjt resultat efter skat. Egenkapitalforrentningen steg således fra 12,7 pct. til 13,4 pct., og vi er dermed godt på vej til at nå vores finansielle målsætning for 2026.

I 2024 steg de samlede indtægter 8 pct., hovedsageligt på baggrund af en fortsat stigning i indtægterne fra kerneaktiviteterne. På trods af centralbankernes rentenedsættelser og en lavere indlånsmarginal samt en generelt afdæmpet kreditefterspørgsel var der som forventet en stærk udvikling i nettorenteindtægterne, som steg hen over året. Nettogebyrindtægterne steg ligeledes gennem hele året, og det afspejler vores generelt stærke udvikling og evne til at øge forretningsomfanget med eksisterende kunder og tiltrække nye kunder. Der var øgede gebyrindtægter fra cash management-produkter, og kundeaktiviteten var generelt fortsat høj. Endvidere steg investeringsgebyrerne som følge af strategiske investeringer i vores kundetilbud til private banking-kunderne, og der var desuden en stærk udvikling i performance-relaterede gebyrer i Asset Management.

Handelsindtægterne var fortsat stabile, og resultat af forsikringsaktiviteter var positivt påvirket af de stabile finansielle markeder, hvorimod syge- og ulykkesforretningen fortsat var udfordret.

Driftsomkostningerne udviklede sig planmæssigt og var på samme niveau som i 2023. Den mindre stigning i forhold til året før skyldtes primært større investeringer i vores teknologiske transformation i overensstemmelse med vores Forward ’28-strategi og en stigning i personaleomkostningerne grundet løninflationen. Omkostninger til forebyggelse af økonomisk kriminalitet og arbejdet med at rette op på vores historiske sager faldt som planlagt mod et mere normaliseret niveau, og kombineret med en forsvarlig styring af omkostningerne resulterede det i en forbedring af omkostningsprocenten fra 49 pct. til 46 pct. i 2024.

Nedskrivninger på udlån udgjorde en nettotilbageførsel på 543 mio. kr. Det var et resultat af den stærke kreditkvalitet i udlånsporteføljen og beskedne nedskrivninger på enkelteksponeringer kombineret med en gennemgang af de modelberegnede nedskrivninger. Vi fortsætter med at indregne væsentlige modelberegnede nedskrivninger og anvender en scenariebaseret makroøkonomisk model til at dække potentielle risici i vores porteføljer, der måtte følge på et senere tidspunkt. Overordnet set blev de makroøkonomiske forhold bedre i 2024 som følge af en lavere inflation, et lavere renteniveau og et øget vækstmomentum.

Samlet set sluttede vi året med samme positive momentum som i de første tre kvartaler i 2024. Det førte til et rekordhøjt resultat efter skat på 23,6 mia. kr., svarende til en stigning på 11 pct. i forhold til 2023.

”2024 var det første år, hvor vi eksekverede på vores Forward ’28-strategi, og det var indtjeningsmæssigt et vigtigt år for banken: Indtægterne steg på baggrund af øgede indtægter i kerneforretningen og vores fortsatte bestræbelser på at støtte kunderne og øge det forretningsmæssige momentum. Som følge heraf leverer vi et rekordhøjt resultat,” siger Stephan Engels, Chief Financial Officer.

Vi skaber fortsat værdi til gavn for vores kunder, aktionærer og samfundet: Skat af årets resultat udgjorde 7,6 mia. kr. Og på baggrund af vores stærke kapitalgrundlag og i overensstemmelse med vores Forward ’28-strategi giver regnskabsåret 2024 os mulighed for at foretage en betydelig kapitaludlodning til aktionærerne.

Billede af medarbejdere i Danske Bank

Kapitaludlodning

På baggrund af vores stærke kapitalgrundlag og i overensstemmelse med vores Forward ’28-strategi giver regnskabsåret 2024 os mulighed for at foretage en betydelig kapitaludlodning til aktionærerne. Der blev udbetalt et udbytte på 7,50 kr. pr. aktie i forbindelse med regnskabet for 1. halvår 2024, og der foreslås et udbytte på 9,35 kr. pr. aktie for 2. halvår 2024 samt et ekstraordinært udbytte på 5,35 pr. aktie. Desuden meddelte vi i den 6. december 2024, at der ville blive foretaget en særlig udbyttebetaling på 6,50 kr. pr. aktie som følge af salget af privatkundeforretningen i Norge. Den samlede udbyttebetaling for 2024 vil således udgøre 28,70 kr. pr. aktie.

Det er fortsat afgørende for os at skabe værdi for alle vores interessenter, herunder vores aktionærer, kunder, medarbejdere og de samfund, vi er en del af, og som bank skal vi kunne tiltrække kapital fra aktionærerne for at kunne yde lån og drive forretning. Vores kapitaludlodning gavner ikke kun de store institutionelle investorer men i lige så høj grad stort set samtlige større pensionskasser i Danmark og private investorer i Danmark, som har valgt at investere en del af deres opsparing i Danske Bank-aktier. Vi har i alt mere end en kvart million investorer, hvoraf mere end halvdelen er privatpersoner i Danmark.

Danske Banks udbyttepolitik er for 2025 uændret, og det er fortsat vores ambition at udbetale 40-60 pct. af årets resultat i form af årlige udbytteudbetalinger.

Billede af mobil

Aktietilbagekøb

Aktietilbagekøbsprogrammet på 5 mia. kr., som vi igangsatte i februar 2024, blev afsluttet i januar 2025.

På baggrund af resultatet for 2024 har bestyrelsen besluttet at igangsætte et aktietilbagekøbsprogram på 5 mia. kr., svarende til en samlet kapitaludlodning på 100 pct. inklusive udbyttebetalingen for 2024, men eksklusive den særlige udbyttebetaling relateret til overdragelsen af privatkundeforretningen i Norge. Aktietilbagekøbsprogrammet er godkendt af Finanstilsynet og vil blive igangsat den 10. februar 2025.

Forventninger til den finansielle udvikling i 2025

Årets resultat for 2025 forventes at være på 21-23 mia. kr.

Forventningerne er forbundet med usikkerhed og afhænger af de makroøkonomiske forhold.

Kontakt

Leder af presseafdelingen
Helga Heyn

Tlf.: + 45 45 14 14 00