31. OKTOBER 2025 – PRESSEMEDDELELSER
31. OKTOBER 2025 – PRESSEMEDDELELSER
Flere ting omkring den makroøkonomiske situation i 3. kvartal er værd at hæfte sig ved.
For det første udløste toldforhøjelser ikke en recession, og Danske Banks økonomer forventer en vækst i de nordiske lande omkring eller over det strukturelle niveau i den kommende tid. Nedjusteringen af den historiske BNP-vækst i Danmark og af niveauet for privatforbruget betyder, at væksten for hele 2025 tegner lavere. Det skal dog understreges, at dansk økonomi stadig er stærk med blandt andet robuste offentlige finanser og en vækstrate, der klart er i den høje ende blandt de europæiske lande.
For det andet bliver europæisk økonomi understøttet af lavere renter og stigende realindkomster, og det gælder også i Danmark og de andre nordiske lande.
Der tegner sig et billede af fortsat eller tiltagende vækst i efterspørgslen både på hjemmemarkederne og eksportmarkederne.
”Nordiske virksomheder er fortsat forsigtigt optimistiske. På kort sigt er udsigterne forholdsvis gode for både det indenlandske marked og eksportmarkederne, selvom der er stor usikkerhed omkring de langsigtede konsekvenser af toldsatser, handelskonflikter og mange andre globale politiske spørgsmål. Lavere renter og højere realindkomster bør understøtte de nordiske økonomier i det kommende år, selvom lav forbrugertillid fortsat hæmmer en forbedring i efterspørgslen,” siger Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank.
Årets resultat for 2025 forventes at være i den høje ende af intervallet på 21-23 mia. kr.
Forventningerne afhænger af de makroøkonomiske forhold.