I lyset af de seneste udmeldinger fra andre banker bekræfter Danske Bank sin eksisterende kapitalramme, herunder hvad angår IRB-modeller.
Danske Banks igangværende arbejde med implementeringen af IRB-modeller sker i tæt dialog med og under tilsyn af Finanstilsynet. Danske Banks nuværende kapitalramme omfatter en REA-buffer, som nu udgør mere end 110 mia. kr. til at dække P1- og P2-effekterne fra implementeringen af IRB-modeller. Bufferen er for nylig blevet gennemgået, og alle nødvendige justeringer er indarbejdet i REA-bufferen.
Danske Banks kapitalposition er fortsat robust med betydelige buffere i forhold til de regulatoriske krav. Den formelle SREP-vurdering af afsluttede historiske sager har reduceret vores CET1-krav med omkring 40 basispoint som tidligere udmeldt, hvilket vil være afspejlet i offentliggørelsen af vores resultat for tredje kvartal.
Vi står fortsat stærkt rustet til at støtte vores kunder og forfølge lønsom vækst, samtidig med at vi arbejder hen imod vores mål for CET1-kapitalprocenten i 2028. For at undgå tvivl er der ingen ændringer i gennemførelsen af vores eksisterende aktietilbagekøbsprogram.
De endelige tal vil fremgå af Danske Banks delårsrapport for de første ni måneder af 2026, der offentliggøres torsdag den 29. oktober 2026.
Kontakt
Journalister er velkomne til at kontakte os på vores pressetelefon +45 45 14 14 00.
