Undersøgelser af Danske Bank Estland

Danske Bank igangsatte i september 2017 grundige undersøgelser af vores filial i Estland. Det skete på baggrund af mistanke om, at filialen er blevet brugt til hvidvask for større milliardbeløb i perioden 2007-2015. På denne side kan du læse fakta om undersøgelserne, få svar på oftest stillede spørgsmål og se en tidslinje over forløbet. Når undersøgelserne er færdige til september, vil vi offentliggøre konklusionerne og også gøre dem tilgængelige her på siden. Hvis der er delkonklusioner klar inden da, vil vi opdatere siden løbende.

Vores ansvar

Vi har som bank et meget stort ansvar for at bidrage til at bekæmpe hvidvask og anden økonomisk kriminalitet. Vi skal kende vores kunder og sørge for at opdage og indberette mistænkelige transaktioner til myndighederne. Det bruger vi hvert år mange ressourcer på. I dag har vi mere end 1000 medarbejdere, der arbejder med dette område, og alene det seneste år har vi sendt knap 9.300 underretninger til myndighederne vedrørende mistænkelige forhold.

Derfor tager vi sagen om mulig hvidvask i vores estiske filial meget alvorligt og ønsker at komme til bunds i og forstå, hvordan en sådan aktivitet tilsyneladende har kunnet foregå.

Direktionen og bestyrelsen er af den klare holdning, at banken ikke skal drage økonomisk fordel af mistænkelige transaktioner, der har fundet sted i non-resident porteføljen i bankens estiske filial. Det er således bankens hensigt at stille bruttoindtjeningen fra sådanne transaktioner til rådighed for samfundsgavnlige tiltag, som eksempelvis bekæmpelse af økonomisk kriminalitet.

Vi ser med største alvor på sagen. Derfor har vi igangsat grundige og omfattende undersøgelser af forholdene i Estland. Vi forstår fuldt ud den store interesse, der er for sagen, og vi er stærkt optaget af at komme helt til bunds i den og fremlægge konklusionerne. Jeg tror, at alle har en interesse i at undersøgelserne bliver så grundige og fuldstændige som muligt, og som sagens alvor kræver. Af respekt for dette er det derfor vigtigt, at vi væbner os med tålmodighed og afventer, at resultaterne foreligger i september. Hvis undersøgelserne afdækker kritisable forhold i relation til medarbejderes eller lederes adfærd, som bør få konsekvenser, så vil det naturligvis ske.

Ole Andersen

Bestyrelsesformand, Danske Bank

Hvad undersøger vi?

I forlængelse af en såkaldt årsagsundersøgelse igangsatte vi i september 2017 grundige og omfattende undersøgelser af Danske Bank Estland. Undersøgelserne er forankret i Danske Banks bestyrelse og ledes af eksterne advokater og gennemføres i samarbejde med internationale eksperter.

Det er en kompleks sag, og det er et meget omfattende materiale, der bliver gennemgået i form af dokumenter, præsentationer, millioner af e-mails og meget store mængder transaktionsdata. Derfor tager undersøgelserne tid, men vi forventer, at vi er klar til at kommunikere de væsentligste konklusioner senest i september 2018.

Der er overordnet to spor i undersøgelserne: 

  • For det første en grundig gennemgang af kunder og transaktioner i Estland i perioden 2007-2015. Som en del af denne gennemgang vil omfanget af mistænkelige transaktioner blive afdækket, og eventuelle forhold, der ikke er blevet indrapporteret til myndighederne, vil blive det. Derudover afdækkes det, om der er medarbejdere i Estland, der enten aktivt eller på anden måde har medvirket til, at dette kunne finde sted. 
  • For det andet en undersøgelse af, hvem der vidste hvad og hvornår både i Estland og på koncernniveau og af, om ledere eller medarbejdere i tilstrækkelig grad har levet op til deres ansvar.

Undersøgelserne er forankret i Danske Banks bestyrelse, som jævnligt modtager opdatering på undersøgelserne. Advokatfirmaet Bruun & Hjejle leder og fører tilsyn med undersøgelserne samt udarbejder den endelige rapportering, når undersøgelserne er afsluttet.

Arbejdet med at undersøge samtlige udenlandske kunder og transaktioner i den estiske filial fra 2007 til 2015 foretages af bankens Compliance Incident Management Team, der ledes af den tidligere chef for SØIK og PET, Jens Madsen. Undersøgelserne foretages desuden med assistance fra følgende danske og internationale eksperter:

  • Den internationale dataanalyse-softwarevirksomhed Palantir Technologies, der leverer en dataanalyse platform med det formål at analysere de oprindelige transaktionsdata og kundeoplysninger. 
  • Konsulentfirmaerne PwC og EY, som assisterer med kriminalteknisk erfaring.

Oftest stillede spørgsmål

  • Hvad handler sagen om?

    I Estland havde vi frem til 2015 en portefølje af udenlandske kunder, såkaldte Non-Residents - det vil sige kunder, der ikke boede i eller drev forretning fra Estland. Det er i sig selv ikke usædvanligt at have non-resident kunder, men idet mange af kunderne var bosiddende i høj-risiko lande, var porteføljen i Estland per definition høj-risiko, når det gælder hvidvask. Men blandt andet baseret på de oplysninger vi fik fra den estiske ledelse, var koncernledelsen af den opfattelse, at vi havde tilsvarende stærke kontrolrutiner og systemer. Det viste sig ikke at være korrekt, hvilket særligt en henvendelse fra en intern whistleblower i december 2013 gjorde opmærksom på. På baggrund af henvendelsen igangsattes der en række tiltag med henblik på at reducere risikoen og øge kontrollen, og i 2015 var porteføljen lukket helt ned. Med den viden vi har i dag, er det klart, at der burde have været gjort mere og hurtigere. Blandt andet burde vi dengang have igangsat en undersøgelse af de aktiviteter, der havde fundet sted i den pågældende portefølje – en sådan undersøgelse ville formentlig have afdækket nogle af de sager, der siden er kommet frem. Det er den undersøgelse, der er i gang nu.

  • Har Danske Bank hvidvasket penge i Estland - eller medvirket til?

    Vi kan ikke drage konklusioner, før undersøgelserne er færdige, men der er desværre indikationer på, at udenlandske kunder i Estland har udnyttet svagheder i Danske Bank Estlands kontrolsystemer og dermed potentielt misbrugt Danske Bank til hvidvask. Det er kun myndighederne, der kan afgøre, om der har været tale om hvidvask. Vores opgave er at kende vores kunder og at opdage og indberette mistænkelige transaktioner. Som led i vores undersøgelser ser vi også på, om der er ansatte, som har været vidende om eller bevidst har hjulpet til med at udføre denne aktivitet. Hvis dette er tilfældet, er det naturligvis helt uacceptabelt og vil blive meldt til politiet.

  • Hvorfor tager undersøgelserne så lang tid at gennemføre?

    Der er tale om meget grundige og omfattende undersøgelser. De dækker en periode på ni år (2007-2015) og samtlige udenlandske kunder og transaktioner i non-resident porteføljen i Danske Bank Estland, og derfor tager undersøgelserne længere tid, end vi selv kunne tænke os. Der er tale om et meget stort antal transaktioner og dokumenter og millioner af e-mails, der bliver gennemgået. Men vi mener også, at det er vigtigt, at vi giver undersøgelserne den tid, der skal til for at sikre, at de bliver fuldstændige, og at vi kommer til bunds i, hvad der er sket i Estland. Et team af eksterne advokater og internationale og danske eksperter arbejder på højtryk for at færdiggøre undersøgelserne. Vi forventer at kunne fremlægge resultaterne i september.

  • Hvordan kan man stole på en undersøgelse som Danske Bank selv har iværksat?

    Undersøgelserne er forankret i bestyrelsen, og de bliver gennemført under ledelse af eksterne advokater og i samarbejde med førende internationale eksperter. De har mandat til at undersøge alt, hvad de finder relevant, for at vi kan være sikre på, at vi kommer til bunds i sagen. Der gennemføres samtaler med en lang række nuværende og tidligere medarbejdere og gennemgår millioner af e-mails, dokumenter og transaktioner med henblik på at sikre et så fuldstændigt og faktuelt grundlag som muligt.

  • Hvorfor bliver der ved med at dukke nye afsløringer op i medierne - kan I ikke bare lægge alt frem?

    Selv om det kan virke som nye afsløringer, så relaterer mediernes historier sig alle til samme portefølje af udenlandske kunder i Estland. En portefølje, der blev lukket ned med udgangen af 2015, og hvor samtlige kunder nu bliver undersøgt i perioden 2007 til 2015. Det er en kompleks sag, der kræver grundige undersøgelser, og som vi derfor ikke har det fulde overblik over endnu. Vores intention er at dele så mange oplysninger som muligt med offentligheden. Men dels er der en række oplysninger, som vi af juridiske årsager er forhindrede i at offentliggøre – som eksempelvis hvem der har været kunder, og hvad vi evt. har indberettet til myndighederne – og dels er der tale om et kompliceret forløb, der har fundet sted over mange år. Det er vigtigt for os, at de oplysninger, vi fremlægger, er korrekte, og derfor bliver vi nødt til at afvente undersøgelserne. Der er tale om grundige undersøgelser, hvor der skal gennemgås meget store mængde materiale. Derfor tager undersøgelserne længere tid, end vi selv kunne ønske.

  • Hvorfor har sagen ikke fået nogen konsekvenser for ledelsen i banken?

    Sagen har allerede medført en række ændringer. Vi har i dag en helt anden ledelse i Estland, og et direktionsmedlem har forladt banken i forbindelse med sagen. Der er derudover taget en række ledelsesmæssige tiltag for at styrke vores bidrag til at bekæmpe hvidvask. For det første er kontrollerne og systemerne til at forhindre hvidvask styrket betydeligt. Og vi har sikret en langt bedre uddannelse af medarbejdere i at bekæmpe hvidvask på tværs af hele koncernen. Spørgsmålet om, hvem der vidste hvad, og om der er nogen på ledelsesniveau, der har undladt at gøre noget, de burde have gjort, indgår desuden i de igangværende undersøgelser. Derfor kan bestyrelsen først tage stilling til et eventuelt ledelsesansvar, når undersøgelserne er afsluttet.

  • Hvorfor gik der så lang tid, før I satte en undersøgelse i gang, når I allerede i december 2013 bliver opmærksomme på, at der er noget galt med porteføljen af udenlandske kunder i Estland?

    Whistleblower-henvendelsen fra december 2013 blev startskuddet til en række undersøgelser og initiativer med henblik på at reducere risikoen og øge kontrollen i den estiske filial. Den pågældende portefølje blev igennem 2014 og 2015 lukket helt ned, og det primære fokus dengang var netop på at få lukket aktiviteterne ned. Med den viden vi har i dag om omfanget af mistænkelige aktiviteter, står det klart, at vi skulle have gået endnu hårdere og hurtigere til værks. Blandt andet burde vi dengang have igangsat en grundig undersøgelse af de aktiviteter, der havde fundet sted i porteføljen.

  • Hvad gør I for at undgå, at noget lignende kan ske igen?

    Selv om vi aldrig kan give nogen garantier, så har det aldrig været sværere at bruge Danske Bank til hvidvask, end det er i dag. Vi er således et helt andet sted, når det gælder bekæmpelse af hvidvask og anden økonomisk kriminalitet. Vi bruger betydelige ressourcer og har over de seneste år firedoblet antallet af medarbejdere - som i dag udgør over 1000 ansatte - der er dedikeret til at arbejde med dette område. Hver måned screenes knap 4 mio. kundetransaktioner. Cirka 15 millioner kundenumre screenes ugentligt mod internationale sanktionslister, og der registreres ca. 150.000 advarsler årligt omkring usædvanlig kundeadfærd. Alene det seneste år har vi sendt knap 9.300 underretninger til myndighederne vedrørende mistænkelige forhold.

  • I siger, at I ikke ønsker at beholde indtjeningen fra mistænkelige transaktioner i Estland. Hvad betyder det?
    Det er en klar tilkendegivelse fra bankens bestyrelse og direktion om, at banken ikke skal drage økonomisk fordel af de mistænkelige transaktioner, der har fundet sted i non-resident porteføljen i bankens estiske filial. Vi er stadig ved at undersøge det præcise omfang af mistænkelige transaktioner i den nu lukkede portefølje i Estland – og dermed også, hvor stor indtjeningen har været. Når vi har det overblik, er det vores hensigt, at den indtjening, der har været på mistænkelige transaktioner i Estland, skal bruges på samfundsgavnlige tiltag. Det kan fx være tiltag til at bekæmpe økonomisk kriminalitet. Hvordan vi konkret vil gøre det, vil vi tage stilling til, efter at vi har konkluderet på de igangværende undersøgelser senest til september.
  • Hvor mange penge vil I give afkald på?
    På nuværende tidspunkt er det ikke muligt for os at svare på, hvad omfanget af mistænkelige transaktioner har været eller hvor mange penge, der er tjent på dem. Det er bl.a. det, de igangværende undersøgelser skal afdække. Dog kan vi sige, at den samlede bruttoindtjening på hele non-resident porteføljen i Estland var ca. 1,5 mia. kr. i perioden 2007-2015. Beløbet skal ses i forhold til en samlet, rapporterede indtægter for Danske Bank på ca. 410 mia. kr. i samme periode.

Tidslinje - sagen om Danske Banks filial i Estland

December 2013: En e-mail fra en intern whistleblower peger bl.a. på manglende kontroller og procedurer i Danske Banks filial i Estland. Indholdet og påstandene i e-mailen undersøges.

Februar 2014: Intern Revision i Danske Bank igangsætter undersøgelse på baggrund af e-mailen fra whistlebloweren og engagerer KPMG til at gennemføre yderligere undersøgelser.

Marts/april 2014: Danske Bank konkluderer på baggrund af undersøgelserne fra Intern Revision og KPMG, at kontrolmiljøet har været utilstrækkeligt. Al on-boarding af nye kunder stopper.

2014-2015: Porteføljen af udenlandske kunder i Estland (non-residents) lukkes ned.

Marts 2017: Flere medier bringer artikler om russisk hvidvask, og Danske Bank beslutter at lave en undersøgelse af årsagerne (root cause analysis) til de mistænkelige transaktioner i den nu nedlukkede non-resident-portefølje. Analysen konkluderer, at den mangelfulde kontrol skyldes utilstrækkeligt fokus på bekæmpelse af hvidvask i Estland; mangelfuld fokus på governance i relation til compliance og risiko; og at den ledelsesmæssige opfølgning og kontrol var meget afhængig af lokal lande-ledelse. Analysen udføres af konsulentvirksomheden Promontory Financial Group.

September-november 2017: Undersøgelserne udvides til at omfatte to spor: Dels en grundig gennemgang af kunder og transaktioner i Estland i perioden 2007-2015, herunder om medarbejdere aktivt eller på anden måde har medvirket til mistænkelige transaktioner. Og dels en undersøgelse af, hvem der vidste hvad og hvornår både i Estland og på koncernniveau. Begge undersøgelser er forankret i bestyrelsen og ledes af eksterne advokater i samarbejde med førende eksterne eksperter.

April 2018: Bankdirektør Lars Mørch fratræder sin stilling. Undersøgelserne af forholdene omkring den estiske non-resident portefølje er ikke afsluttede, men det står klart, at banken burde have igangsat grundigere undersøgelser på et tidligere tidspunkt, end det var tilfældet, da det ville have givet forståelse for problemernes omfang og medført hurtigere handling.

Maj 2018: Finanstilsynet offentliggør sin afgørelse i sagen.

September 2018: Konklusioner fra Danske Banks egne, eksternt ledede undersøgelser, fremlægges.

Kommentarer til seneste medieomtaler

Berlingske Tidende – tirsdag 3. juli 2018

”Som vi har sagt før, er det for tidligt at konkludere noget om omfanget af den potentielle hvidvask i Estland. Vi har derfor ikke selv offentliggjort tal eller deltaget i spekulationer om sagens omfang. Vi har dog ved flere lejligheder givet udtryk for, at omfanget ser ud til at være noget større end, hvad der hidtil har været fremme. Men før de igangsatte undersøgelser er færdige i september, vil det være forkert at bidrage til yderligere spekulation. Men der skal ikke herske tvivl om, at én hvidvasket krone er én for meget, og at vi tager sagen meget alvorligt. Vi må ikke kommentere de konkrete selskaber, men alle kunder i den tidligere estiske portefølje, der er lukket ned for flere år siden, bliver undersøgt. Og vi vil samtidig sende underretninger til myndighederne, i det omfang det ikke allerede er sket.”

- Anders Meinert Jørgensen, chef for Group Compliance i Danske Bank


DR/Berlingske Tidende – søndag 24. juni 2018

”Med den viden vi har i dag, er det klart, at der har været kunder i den estiske filial, vi aldrig skulle have haft, og at der har været transaktioner, der aldrig skulle have fundet sted. Jeg må ikke kommentere konkrete kunder og transaktioner eller fortælle hvad vi har indberettet til myndigheder. Men generelt kan jeg sige, at når vi bliver opmærksomme på mistænkelige forhold, så er det vores forpligtelse at indberette det til myndighederne. Den konkrete sag er ikke ny for os, og den har bl.a. tidligere været omtalt i medierne. Vi har således forholdt os til sagen dengang.”

- Thomas F. Borgen, administrerende direktør i Danske Bank

Fakta: Hvad er hvidvask?

Der er tale om hvidvask, når nogen forsøger at få et udbytte, der er fremskaffet på ulovlig vis (fx via skatteunddragelse eller bedrageri) til at se lovligt ud. Ofte forsøger de kriminelle at benytte det finansielle system til at vaske sorte penge hvide, og derfor har bankerne en vigtig rolle i at bekæmpe hvidvask og sikre, at der er stærke nok kontroller til at fange de mistænkelige transaktioner. Bankerne kan dog ikke afgøre, om der rent faktisk er tale om hvidvask. Det er myndighedernes opgave. Derfor indberetter bankerne hvert år tusindvis af mistænkelige transaktioner til de relevante myndigheder.