Undersøgelser vedrørende Danske Banks estiske filial

Konklusioner fra undersøgelserne vedrørende Danske Banks estiske filial, som vi igangsatte i efteråret 2017, blev præsenteret den 19. september 2018. Det står klart, at problemerne relateret til filialen i Estland var betydeligt større, end vi oprindeligt forventede, da undersøgelserne blev igangsat. Undersøgelserne viser, at en række kritisable forhold i vores estiske filial og på koncernniveau i perioden 2007-2015 gjorde det muligt at misbruge vores estiske filial til at gennemføre mistænkelige transaktioner, og at vi først for sent og for langsomt gjorde noget ved det.

Du kan læse mere om sagen i rapporten fra advokatfirmaet Bruun & Hjejle, i pressemeddelelsen fra den 19. september og her på sitet, hvor du også kan læse om, hvad vi gør for at undgå, at noget lignende kan ske igen.

Læs rapporten

Danske Banks indsats for at bekæmpe hvidvask

Over de seneste år har Danske Bank foretaget store investeringer og iværksat omfattende initiativer med henblik på at styrke vores systemer og beredskab, når det gælder bekæmpelse af økonomisk kriminalitet.

Bestræbelserne vil fortsat stå øverst på dagsordenen i de kommende år, da dem, der forsøger at misbruge det finansielle system, konstant udvikler og anvender mere og mere avancerede metoder. 

Vi kan desværre ikke garantere, at mistænkelige transaktioner ikke kan finde sted. Vi gør hver dag, hvad vi kan, for at gøre det så svært som muligt at misbruge Danske Bank til finansiel kriminalitet, herunder hvidvask, og det har aldrig været sværere. 

Det er en hovedprioritet for os løbende at styrke og forbedre vores indsats – og i øvrigt indgå i tæt samarbejde med myndigheder og andre, så vi får så stærkt et værn mod de kriminelle netværk som muligt.

 

  • Reduktion af risici i Estland og Baltikum

    I forhold til de specifikke problemer relateret til Estland har banken taget følgende initiativer:


    • Porteføljen af udenlandske kunder i Estland blev afviklet i 2015 (nogle få konti blev lukket i begyndelsen af 2016). Som en del af vores strategi om at være en nordisk bank, har vi desuden besluttet, at vi i Baltikum kun vil betjene datterselskaber af nordiske kunder samt internationale kunder, hvis aktiviteter er forankret i Norden.
    • Styringen af og kontrollen med de baltiske enheder er styrket med indsættelsen af en ny ledelse, der går på tværs af de baltiske lande.
    • De baltiske kontrolfunktioners uafhængighed er styrket, og processer og kontroller er tilpasset i forhold til koncernen med henblik på at sikre, at risikostyring og kontrol finder sted på samme niveau som i andre enheder af koncernen.
    • De baltiske enheder er flyttet til en ny fælles, integreret IT-platform, hvilket sikrer en større grad af gennemsigtighed og kontrol. 

  • En stærk compliance-kultur og udvikling af kompetencer
    • Oprettelsen af et center for anti-hvidvask betyder mere effektive arbejdsgange og større mulighed for at udvikle specialistkompetencer.
    • Forbedret intern undervisning i bekæmpelse af hvidvask. I løbet af det seneste år alene har ca. 20.000 medarbejdere gennemført e-undervisning på hvidvaskområdet.
    • Frembringelse af en stærk compliance-kultur, hvor compliance ikke blot er et spørgsmål om regler og politikker, men også om at drive forretning med høje etiske standarder og om at anerkende konsekvenserne for og ansvaret over for samfundet.
    • Løbende information til alle medarbejdere om vores whistleblower-system og obligatorisk undervisning hvert år, der forklarer systemet og beskriver, hvordan banken beskytter medarbejdere, der benytter det.
    • Indførelse af mål for risikostyring og compliance i performance-aftaler for alle direktionsmedlemmer og relevante ledende medarbejdere.
  • Investeringer i flere medarbejdere og nye it-systemer
    • En firedobling siden 2015 af antallet af medarbejdere, der er beskæftiget med at bekæmpe økonomisk kriminalitet og hvidvask, så vi i dag har mere end 1.200 ansatte på området.
    • Investeringer i it-systemer til automatisk overvågning af bankoverførsler med henblik på at øge mulighederne for at opfange mistænkelige transaktioner.
    • I det seneste år har vi registreret 170.000 alarmer vedrørende usædvanlig kundeadfærd, og sendt flere end 10.000 rapporter til myndigheder om mistænkelige.
  • Styrket organisation og forbedrede procedurer
    • Vores Chief Compliance Officer er medlem af direktionen og refererer direkte til vores CEO.
    • Med henblik på at styrke håndteringen af indberetninger er ansvaret for at undersøge alle whistleblower-indberetninger overdraget til koncernens compliance-enhed. 
    • Vi har indført forbedrede og uafhængige procedurer for kvalitetskontrollen, når der indsamles oplysninger fra nye kunder, og væsentligt forbedrede processer for gennemgang af de hvidvaskrisici, der forbindes med den enkelte kunde.
    • Vi har taget nye initiativer og indført nye procedurer for at sikre, at indikationer på potentielt problematiske forhold undersøges i tilstrækkeligt omfang, eskaleres rettidigt og håndteres på en effektiv måde.
    • Vi er i gang med at etablere en Regulatory Supervisory Management enhed på koncernniveau for at sikre gennemsigtighed og fuldstændighed i forhold til bankens dialog med tilsynsmyndighederne samt sikre behørig, rettidig og kvalificeret rapportering.

Oftest stillede spørgsmål

  • Hvad handler sagen og undersøgelserne om?

    Sagen handler om, at vi i Estland frem til udgangen af 2015 havde en portefølje af udenlandske kunder, såkaldte Non-Residents - det vil sige kunder, der ikke boede i eller drev forretning fra Estland. For en stor del af disse kunder har det været muligt i perioden 2007-2015 at bruge Danske Banks filial i Estland til mistænkelige betalinger, og ifølge undersøgelsen ledet af Bruun & Hjejle ser en stor del af kunderne ud til at have været mistænkelige. Med andre ord var der i de år en stor gruppe kunder, der aldrig skulle have været kunder, og som foretog betalinger, der aldrig skulle være foretaget.

    Det skete, fordi der i den estiske filial ikke var fokus nok på at overholde anti-hvidvask-reglerne (compliance), at filialen opererede alt for uafhængigt af resten af banken, bl.a. med egen it-platform, og at der var store mangler i filialens kontrolsystemer og overvågning. Samtidig har vi desværre mistanke om, at der har været medarbejdere i Estland, som aktivt har medvirket til mistænkelige aktiviteter eller har stået i ledtog med kunder.

    Derudover har undersøgelserne vist, at en række kontroller i koncernen ikke fungerede godt nok i forhold til Estland. Banken reagerede først på koncernniveau, da der i 2014 blev konstateret problemer i Estland. Det skete blandt andet på baggrund af en henvendelse fra en whistleblower og efter nye undersøgelser fra Intern Revision.

    Det står dog i dag klart, at reaktionerne var utilstrækkelige og for langsomme. Der var en manglende forståelse for omfanget af den risiko, der var forbundet med at drive den forretning, vi drev i Estland, og der var på koncernniveau generelt ikke nok fokus på, hvad der foregik i den estiske filial.

    Banken har åbenlyst ikke levet op til sine forpligtelser i denne sag. Det er skuffende og uacceptabelt. Vi beklager over for alle vores interessenter – ikke mindst vores kunder og investorer, medarbejdere og samfundet som helhed.

  • Hvad er Danske Banks kommentar til undersøgelsens konklusioner?

    Banken har åbenlyst ikke levet op til sine forpligtelser i denne sag. Det er skuffende og uacceptabelt. Vi beklager over for vores interessenter, ikke mindst vores kunder, investorer, medarbejdere og samfundet som helhed. 

    Det står klart, at problemerne relateret til filialen i Estland var betydeligt større, end vi oprindeligt forventede, da undersøgelserne blev igangsat. Konklusionerne fra undersøgelserne viser nogle helt uacceptable forhold omkring vores filial i Estland, og også at en række kontroller i koncernen ikke fungerede godt nok i forhold til Estland.

    Det er vigtigt for os, at vi får afdækket, hvad der er foregået og bruger det som grundlag for videre læring og forbedring i vores arbejde med at bekæmpe hvidvask og økonomisk kriminalitet. 

  • Hvor stort et beløb kan være blevet hvidvasket igennem jeres filial i Estland?

    Det, vi kan gøre, er at identificere mistænkelige kunder og indberette deres betalinger til myndighederne. Det er vanskeligt for os at afgøre, om pengene er anskaffet på ulovlig vis. Myndighederne kan indsamle flere oplysninger, og det er myndighederne, der kan vurdere, hvor meget hvidvask, der er foregået.

  • Hvorfor kan I ikke sige noget om omfanget af mistænkelige transaktioner?

    Undersøgelsen dækker 15.000 kunder, der til sammen har foretaget omkring 9,5 millioner transaktioner. 

    Da vi fremlagde undersøgelserne i september 2018 havde vi som led i porteføljeundersøgelsen undersøgt de 6.200 kunder med den højeste risikoprofil. Næsten alle disse kunder er blevet indberettet til myndighederne. 

    Undersøgelsen kortlægger, hvor stor andel af kunderne i non-resident-porteføljen, der har været mistænkelige. Om alle eller kun nogle af kundens transaktioner har været mistænkelige ville være en undersøgelse, som ikke kunne afsluttes inden for et realistisk tidsrum. 

    Som i lignende undersøgelser i andre banker er det derfor svært at give et retvisende estimat for omfanget af mistænkelige transaktioner.

    Vi fortsætter med at undersøge den resterende del af porteføljen og rapporterer løbende til de relevante myndigheder.

  • Hvordan kunne I undgå at opdage at så stort et beløb skiftede hænder?

    Der er ingen tvivl om, at vi skulle have opdaget problemerne langt tidligere. Ifølge undersøgelserne har der ikke har været god nok indsigt i, hvad der foregik i den estiske filial. Vi overså de mistænkelige forhold, fordi vi havde for lidt fokus på og viden om den del af forretningen, og den risiko, der fulgte med.

    Store transaktionsvolumener er ikke nødvendigvis et problem i sig selv, hvis man blot har styr på sine anti-hvidvask-procedurer. Og der havde Danske Banks ledelse i København den fejlopfattelse, at der var taget højde for den store risiko, der var forbundet med porteføljen. Samtidig har den estiske filial kørt på egne it-systemer, hvilket vanskeliggjorde koncernens indsigt i og kontrol med transaktionerne. Den samlede størrelse af transaktionerne har overrasket.

    Der er også ting, der tyder på, at der måske har været en eller flere medarbejdere i den estiske filial, der har forsøgt at holde det, der foregik, skjult eller på anden måde medvirket til mistænkelig aktivitet. Vi har på baggrund af undersøgelsen haft grund til at melde 42 medarbejdere til de estiske myndigheder, herunder otte tidligere medarbejdere direkte til politiet.

  • Hvem har stået for undersøgelserne - og er de uvildige?

    Undersøgelserne har været forankret i bankens bestyrelse. Advokatfirmaet Bruun & Hjejle har ledet og ført tilsyn med undersøgelserne – ligesom det er Bruun & Hjejle, der har stået for den endelige rapportering. En række eksterne konsulenthuse har sammen med bankens Compliance Incident Management-team bidraget med efterforskning og dataanalyse. Alle har rapporteret op til Bruun & Hjejle.

    Fra bestyrelsens side har man været meget opmærksomme på at sikre, at undersøgelserne blev objektive og grundige. Advokatfirmaet Bruun & Hjejle indestår for, at de oplysninger, de har indsamlet, gennemset og vurderet som led i undersøgelserne giver et tilstrækkeligt og passende grundlag for at fastslå, at undersøgelserne har været objektive og grundige.

    Vi iværksatte blandet andet undersøgelserne for at komme til bunds i, hvad der skete i den estiske filial, og hvorfor det ikke blev opdaget og stoppet før. Og på den baggrund være i stand til at drage de nødvendige konsekvenser. Det har aldrig været vores intention, at undersøgelserne skulle stå i stedet for myndighedsundersøgelser. Vi har i takt med, at undersøgelserne skred frem, løbende delt relevant information med myndighederne. 

  • Hvilke myndigheder undersøger sagen?

    Vi er i dialog med amerikanske myndigheder, og danske og estiske myndigheder har offentligt meddelt, at de undersøger sagen. Senest har vi den 28. november modtaget en sigtelse i sagen fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK).

    Vi ser det som naturligt, at myndighederne undersøger sagen, og vi har som mål at have en god og konstruktiv dialog med alle relevante myndigheder.

  • Hvor store bøder risikerer I?

    Det er for tidligt at sige noget om eventuelle bøder på nuværende tidspunkt. Spørgsmålet om eventuelle bøder er noget, myndighederne afgør. Vi er naturligvis i dialog med de relevante myndigheder og stiller den viden til rådighed vi kan.

    Danske Bank er en meget velkapitaliseret bank, og vi har dermed en meget solid kapitalposition til at imødegå eventuelle bøder som følge af sagen.

  • Hvor meget af indtjeningen i Estland vil I give afkald på?

    Bestyrelsen har besluttet at donere bruttoindtægterne på kunderne fra 2007-2015, svarende til et estimeret beløb på 1,5 mia. kr., da banken ikke er i stand til fastlægge det præcise omfang af mistænkelige transaktioner foretaget af non-resident kunder i Estland i den pågældende periode.

    I det omfang der ikke sker konfiskation fra myndighedernes side, vil bruttoindtægterne blive overført til en uafhængig fond, der vil blive oprettet med det formål at støtte tiltag til bekæmpelse af international økonomisk kriminalitet, herunder hvidvask, blandt andet i Danmark og Estland. Fonden vil blive etableret uafhængig af Danske Bank og have en uafhængig bestyrelse.

    Eventuelle bøder vil modsat konfiskation ikke påvirke donationens størrelse.

  • Hvem har ansvaret?

    Undersøgelsen konkluderer, at der har været tale om en række fejl og svigt både i Estland og på koncernniveau, der gjorde at de mistænkelige transaktioner kunne finde sted. 

    Når det gælder placering af individuelt ansvar, kan vi fastslå, at et antal tidligere og nuværende medarbejdere, både i filialen i Estland og på koncernniveau, ikke har levet op til de juridiske forpligtelser, der gælder/gjaldt for deres ansættelse i banken. Undersøgelsen konkluderer, at hverken bestyrelsen, bestyrelsesformanden eller den administrerende direktør har misligholdt deres juridiske forpligtelser over for banken. 

    Danske Banks tidligere CEO Thomas F. Borgen har dog trukket sig som følge af sagen, og vores bestyrelsesformand udtræder ved en ekstraordinær generalforsamling 7. december.

    Bestyrelsen, direktionen og et stort antal ledende medarbejdere er som led i undersøgelserne også blevet vurderet af advokatfirmaet Bruun & Hjejle. Vurderingerne har medført alvorlig kritik i varierende grad af et antal personer i Estland og Danmark. 

    På baggrund af undersøgelsernes konklusioner har vi taget en række skridt over for nuværende og tidligere medarbejdere. For et antal medarbejdere i Estland har vi også fundet anledning til at rapportere mistænkelig adfærd til myndighederne, ligesom otte af disse medarbejdere er blevet politianmeldt.

  • Hvilke konsekvenser får undersøgelsen for de ansvarlige?

    Danske Banks bestyrelse har været meget tydelige omkring at ville drage de nødvendige konsekvenser af sagen og iværksætte tiltag, i det omfang det ikke allerede er gjort. På baggrund af undersøgelserne har vi taget en række konsekvenser. Det gælder først og fremmest i forhold til de medarbejdere, der ikke har levet op til deres ansvar eller groft har misligholdt deres forpligtelser. Langt de fleste af de medarbejdere er ikke længere ansat, og for et antal medarbejdere i Estland har vi også fundet anledning til at rapportere mistænkelig adfærd til myndighederne, ligesom otte af disse medarbejdere er blevet politianmeldt. For et antal ledende medarbejdere og direktionsmedlemmer, som er genstand for kritik og har deltaget i en bonusordning, vil det desuden kunne få konsekvenser for deres variable aflønning – også med tilbagevirkende kraft.

  • Hvem er bagmændene?

    Vi må ikke lægge oplysninger frem, der kan identificere specifikke kunder eller medarbejdere, men undersøgelsen konkluderer, at en stor del af kundeforholdene i non-resident-porteføljen har været mistænkelige.

    Disse kunder har vi identificeret og indberettet til myndighederne. Men om der har været tale om hvidvask eller anden form for kriminalitet, og hvem bagmændene i givet fald er, er op til myndighederne at vurdere.

  • Kan I garantere, at noget lignende ikke kan ske igen?

     Først og fremmest er det vigtigt at få sagt, at vi nok aldrig fuldstændig kan komme hvidvask til livs. Vi gør rigtig meget fra bankernes side, men de kriminelle og de netværk, de er en del af, bliver mere og mere sofistikerede og prøver hele tiden at omgå vores systemer og kontroller. 

    Vi er i dag et andet sted, når det gælder bekæmpelsen af hvidvask, end vi var, da forholdene i Estland udviklede sig. Vi har rettet op på forholdene i Estland og har blandt andet sikret, at den pågældende portefølje er lukket ned. Vi har yderligere – i hele Baltikum – besluttet fremadrettet alene at fokusere på nordiske kunder eller globale kunder med nordiske aktiviteter. Styringen og kontrollen med de baltiske lande er styrket markant, bl.a. ved, at der nu er en pan-baltisk ledelse. Desuden er uafhængigheden af de lokale kontrolfunktioner blevet sikret, og de agerer nu i tråd med den måde, kontrolfunktioner i resten af koncernen arbejder på. 

    Vi har væsentligt styrket vores arbejde med at bekæmpe finansiel kriminalitet, herunder hvidvask og investeret i et betydeligt løft af alle tre forsvarslinjer (forretning, compliance og revision), så der i dag er over 1.200 medarbejdere beskæftiget med området. 

    Vi har igangsat et omfattende anti-hvidvask-program, som har ført til en ny organisationsstruktur, nye arbejdsgange og procedurer. Og vi har implementeret nye fælles it-systemer i de baltiske lande, der sikrer bedre integration med resten af koncernen og større grad af gennemsigtighed og kontrol. 

    Vi fortsætter med at styrke viden og kultur omkring compliance på tværs af organisationen. I løbet af de seneste 12 måneder har vores 20.000 ansatte i alt brugt 46.000 timer på tværs af 63 e-learning-undervisningsforløb bl.a. om at forhindre økonomisk kriminalitet, herunder hvidvask.

    Sidst, men ikke mindst, så investerer vi i automatisering af forretningsgange og understøttende, forbedrede it-systemer. Og vi forbedrer” kend-din-kunde” procedurerne, når vi skal modtage nye kunder i banken. Det giver et langt bedre løbende overblik og monitorering af vores kunders aktiviteter. 

  • Har der været problemer andre steder end i Estland?

    Som en naturlig følge af denne sag, kigger vi også på andre dele af vores forretning, herunder Letland og Litauen. Vi har ikke haft samme forretningsområde med samme slags porteføljer i disse lande og har ingen grund til at tro at noget lignende har fundet sted der, men vi undersøger det naturligvis.

  • Hvad betyder sagen for mig som kunde?

    Sagen i Estland påvirker ikke dig som kunde eller de forretninger, du har med os. En bøde vil alene påvirke bankens indtjening på den korte bane, mens sagen ikke ventes at have nogen langsigtet indvirkning på vores evne til at forblive konkurrencedygtige for vores kunder.

    Har du spørgsmål til sagen, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte din bankrådgiver eller lokale filial. 

  • Har I forsøgt at forhindre whistlebloweren i at tale med myndighederne?

    Der er ingen medarbejdere i Danske Bank, der i deres kontrakter bliver forhindret i at gå til politiet eller andre relevante myndigheder, hvis de har viden om ulovlige forhold. I den konkrete sag har vi netop sagt, at vi opfordrer alle, der kan bidrage, til at gå til myndighederne med deres viden.

    Som vi tidligere har sagt, vil vi ikke stille os i vejen for, at en whistleblower deltager i den offentlige debat, herunder eksempelvis høringer, i det omfang lovgivningen åbner mulighed for det. I forhold til whistlebloweren i Estland-sagen, har vi tidligere over for denne erklæret juridisk, at vedkommende kan tale med relevante tilsynsmyndigheder i bl.a. Danmark og Estland og har i den forbindelse opfordret vedkommende til dette. Vi har frigjort vedkommende for de kontraktmæssige bestemmelser om tavshedspligt.

    Vi har ikke mulighed for at gøre mere end det. Vi kan ikke ophæve de lovgivningsmæssige begrænsninger, som en whistleblower – ligesom alle andre – er underlagt, f.eks. tavshedspligt om kundeforhold.

  • Hvorfor deltog Danske Bank i de offentlige høringer i Folketinget og Europa-Parlamentet d. 19. og 20. november 2018?

    Vi har fuld forståelse for, at politikere i både Danmark og på EU-plan er kritiske over for Danske Bank i forbindelse med Estland-sagen, og det er naturligt, at de viser stor interesse for hele hvidvaskområdet mere generelt. Derfor stiller vi også gerne op, så vi kan give politikerne svar på de spørgsmål, de måtte have, og så vi kan videreføre dialogen. Vi ser høringerne som et skridt på vejen hen mod at genoprette tilliden til banken.

  • Hvad er Danske Banks kommentar til sigtelsen fra SØIK den 28. november 2018?

    Det er kun i Danske Banks interesse, at sagen bliver undersøgt til bunds, og vi vil naturligvis samarbejde og stille os og den viden, vi har, til rådighed for den videre efterforskning. Gennem de senere år har vi taget en række initiativer og bragt banken et andet sted hen, end da de mistænkelige aktiviteter i Estland fandt sted, og det er et arbejde, der er højt prioriteret også fremadrettet.

    På den korte bane får sigtelsen ikke den store betydning. Der er tale om et naturligt næste skridt i politiets efterforskning, og vi har aldrig forestillet os, at vores egen undersøgelse fra september skulle stå alene.

    Om sigtelsen munder ud i en tiltale og en mulig straf for banken er det fortsat for tidligt at sige noget om.

Videooptagelse fra pressemødet om konklusioner på undersøgelserne

8b5fe732-00090258-2a1a538e

Metoden bag undersøgelserne

Undersøgelserne har været meget grundige og omfattende. De omfatter omkring 15.000 kunder og 9,5 millioner betalinger i perioden 2007-2015. Ca. 12.000 dokumenter og mere end 8 millioner e-mails er blevet undersøgt, og der er gennemført mere end 70 interviews med nuværende og tidligere medarbejdere og ledere, herunder direktionsmedlemmer og medlemmer af bestyrelsen. Samlet set har ca. 70 personer arbejdet fuld tid med undersøgelserne.
  • Ledet af advokatformaet Bruun & Hjejle

    Undersøgelserne har været forankret i bestyrelsen og er blevet ledet af advokatfirmaet Bruun & Hjejle med henblik på at sikre, at de oplysninger, de har indsamlet, gennemset og vurderet som led i undersøgelserne, giver et tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at undersøgelserne har været objektive og grundige. Undersøgelserne har haft fuldt mandat til at undersøge alt og alle, som måtte være relevant(e).

    Der har overordnet været to spor i undersøgelserne:

    • En grundig gennemgang af kunder og transaktioner i Estland i perioden 2007-2015
    • En undersøgelse af, hvem der vidste hvad og hvornår både i Estland og på koncernniveau, og om medarbejdere eller ledere i tilstrækkelig grad har levet op til deres forpligtelser
  • Gennemgang af kunder og transaktioner

    Gennemgangen af kunder og transaktioner i Estland i perioden 2007-2015 blev udført af Danske Banks Compliance Incident Management Team, anført af den tidligere chef for PET og SØIK, Jens Madsen. Resultaterne af gennemgangen er løbende blev videregivet direkte til Bruun & Hjejle, som har ledet teamet og udvidet undersøgelsen, når de fandt det relevant.

    Gennemgangen har omfattet i alt 15.000 kunder og 9,5 millioner betalinger over den 9-årige periode.

    Undersøgelsen er blevet udført med assistance fra danske og internationale eksperter fra konsulentfirmaerne EY og PwC, dataanalysevirksomheden Palantir Technologies og virksomheden CERTA Intelligence & Security.

  • Undersøgelse af ledere og medarbejderes ansvar

    Bruun & Hjejle har gennemgået ca. 12.000 dokumenter og mere end 8 millioner e-mails for at skabe så detaljeret en tidslinje som muligt over, hvilke medarbejdere og ledere som har haft hvilken information hvornår.

    Desuden er der gennemført mere end 70 interviews med nuværende og tidligere medarbejdere og ledere, herunder direktionsmedlemmer og medlemmer af bestyrelsen.

    Undersøgelsen er blevet udført med assistance fra konsulentfirmaet Promontory.

Fakta: Hvad er hvidvask?

Hvidvask er et begreb, der dækker over forsøget på at få penge, der er skaffet på ulovlig vis, til at se ud, som om de er tjent på en lovlig måde.

Kriminalitet som f.eks. handel med narkotika, bedrageri eller skatteunddragelse kan indbringe store summer. De kriminelle vasker pengene hvide for at kunne bruge dem uden at afsløre de bagvedliggende, kriminelle aktiviteter eller de involverede personer.

Det vurderes, at der hvert år hvidvaskes op imod 2.000 mia. amerikanske dollars på verdensplan (jf. UN Office on Drug and Crime).

Flere forskellige metoder, som ofte omfatter selskaber, stråmænd eller komplekse transaktioner gennem det finansielle system, kan anvendes til at skjule, hvor pengene kommer fra.

Hvad gør banker for at forhindre hvidvask?
Banker spiller en vigtig rolle i bekæmpelsen af hvidvask. For at leve op til dette ansvar skal banker og andre finansielle institutioner have et system og beredskab til bekæmpelsen af økonomisk kriminalitet, der gør dem i stand til at opdage og indberette mistænkelig adfærd. 

Det er så op til myndighederne at afgøre, om der er tale om hvidvask, og hvilke tiltag der skal iværksættes på den baggrund. 

Myndighederne modtager hvert år tusindvis af rapporter om mistænkelige aktiviteter fra bankerne. Det seneste år alene sendte Danske Bank eksempelvis flere end 10.000 rapporter til efterforskningsenhederne i forskellige lande.

Tidslinje

 

2007-12

I februar 2007 overtager Danske Bank finske Sampo Bank, herunder det estiske datterselskab, Sampo Pank.

I det, der senere bliver Danske Banks filial i Estland, fandtes en portefølje af udenlandske kunder, såkaldte non-residents. Det vil sige kunder, der ikke bor eller driver forretning i Estland. 

 

2013

I april-maj giver Danske Bank forkerte oplysninger til Finanstilsynet om kontrolfunktioner og procedurer til forebyggelse af hvidvask.

Hen over sommeren udtrykker internationale bankforbindelser bekymring ift. porteføljen på grund af betænkeligheder relateret til hvidvask.

Det fører til en gennemgang af non-resident-forretningen, og visse kunder bliver opsagt.

I december 2013 henvender en whistleblower sig første gang om problematiske forhold i den estiske filial og porteføljen af non-residents. Senere bliver flere andre forhold påpeget af whistlebloweren.


 

2014

I begyndelsen af 2014 gennemfører Danske Bank en intern undersøgelse af forholdene i den estiske filial. Der bliver nedsat en arbejdsgruppe, og den interne revision afgiver flere rapporter. 

Samtidig gennemgår et konsulentfirma den estiske filials procedurer til forebyggelse af hvidvask. Deres rapport viser en række væsentlige og kritiske mangler ved procedurerne. 

Det er i dette forløb, at man på koncernniveau i Danske Bank bliver klar over, at hvidvaskforebyggelsen i relation til non-resident-porteføljen i den estiske filial er åbenlyst mangelfuld og utilstrækkelig.

I september 2014 sender det estiske finanstilsyn et udkast til en meget kritisk inspektionsrapport til Danske Bank. Den endelige – og stadig meget kritiske – rapport bliver færdig i december 2014.


 

2015-16

I januar 2015 beslutter bestyrelsen endeligt at lukke helt ned for non-resident-porteføljen og ændre strategien for den estiske filial. Det sker på baggrund af en anbefaling fra direktionen, der kommer i oktober 2014. 

Det danske finanstilsyn gennemfører inspektionsbesøg i februar 2015. I marts 2016 modtager Danske Bank blandt andet en påtale for ikke at have identificeret væsentlige hvidvaskrisici eller iværksat risikobegrænsende foranstaltninger i bankens filial i Estland.

I juli udsteder det estiske finanstilsyn påbud til den estiske filial baseret på rapporten fra december 2014.  

Hen over sommeren stopper samarbejdet med internationale bankforbindelser i Estland.

Afviklingen af kunder i non-resident-porteføljen tager fart i andet halvår af 2015 og bliver afsluttet i januar 2016.

 

Marts 2017

Flere medier bringer artikler om russisk hvidvask, og Danske Bank beslutter at lave en undersøgelse af årsagerne (root cause analysis) til de mistænkelige transaktioner i den nu nedlukkede non-resident-portefølje.

Analysen konkluderer, at den mangelfulde kontrol skyldes utilstrækkeligt fokus på bekæmpelse af hvidvask i Estland; mangelfuld fokus på governance i relation til compliance og risiko; og at den ledelsesmæssige opfølgning og kontrol var meget afhængig af lokal lande-ledelse. Analysen udføres af konsulentvirksomheden Promontory Financial Group.

 

Sept-nov 2017

Undersøgelserne udvides til at omfatte to spor: Dels en grundig gennemgang af kunder og transaktioner i Estland i perioden 2007-2015, herunder om medarbejdere aktivt eller på anden måde har medvirket til mistænkelige transaktioner. Og dels en undersøgelse af, hvem der vidste hvad og hvornår både i Estland og på koncernniveau. Begge undersøgelser er forankret i bestyrelsen og ledes af eksterne advokater i samarbejde med førende eksterne eksperter.

 

April-maj 2018

Bankdirektør Lars Mørch fratræder sin stilling.

Undersøgelserne af forholdene omkring den estiske non-resident portefølje er ikke afsluttede, men det står klart, at banken burde have igangsat grundigere undersøgelser på et tidligere tidspunkt, end det var tilfældet, da det ville have givet forståelse for problemernes omfang og medført hurtigere handling.

Finanstilsynet offentliggør sin afgørelse i sagen.

 

Juli 2018

Danske Bank offentliggør, at banken ikke vil drage økonomisk fordel af mistænkelige transaktioner i Estland, og at det er hensigten at stille indtjening fra sådanne transaktioner til rådighed for samfundsgavnlig tiltag, fx bekæmpelse af økonomisk kriminalitet.

 

Juli-aug 2018

Estlands statsanklager indleder en officiel efterforskning af mulige lovbrud i Danske Banks estiske filial.

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) oplyser, at der er indledt efterforskning mod Danske Bank for mulige lovovertrædelser i forbindelse med hvidvask.

 

September 2018

Konklusioner fra Danske Banks egne, eksternt ledede undersøgelser, fremlægges den 19. september 2018.

Thomas F. Borgen fratræder sin stilling som administrerende direktør i Danske Bank.

Amerikanske myndigheder kontakter Danske Bank for at få oplysninger til deres efterforskning af sagen.

 

Oktober 2018

Jesper Nielsen, chef for Banking Denmark, tiltræder som midlertidig administrerende direktør for Danske Bank.

 

November 2018

Jesper Nielsen, midlertidig adm. direktør i Danske Bank, repræsenterer Danske Bank ved to offentlige høringer om hvidvask og økonomisk kriminalitet i Folketinget den 19. november og i Europa-Parlamentet den 21. november.

Den 28. november: Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) rejser sigtelse mod Danske Bank for overtrædelse af hvidvaskloven i sagen vedrørende bankens estiske filial.

 

December 2018

Bestyrelsesformand Ole Andersen udtræder af bestyrelsen ved en ekstraordinær generalforsamling. Karsten Dybvad vælges til bestyrelsen og indtræder som ny bestyrelsesformand.

2007-12
2013
2014
2015-16
Marts 2017
Sept-nov 2017
April-maj 2018
Juli 2018
Juli-aug 2018
September 2018
Oktober 2018
November 2018
December 2018

Læs mere

Herunder kan du finde de meddelelser, vi tidligere har sendt ud om sagen.

7. december 2018: Danske Banks ekstraordinære generalforsamling

28. november 2018: Danske Bank sigtet af SØIK for overtrædelse af hvidvaskloven i sagen vedrørende bankens estiske filial

19. november 2018: Jesper Nielsen deltager i høringer om hvidvask 

14. november: Ekstraordinær generalforsamling i Danske Bank A/S   

6. november: Anmodning om indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling vedrørende ændring af bestyrelsen 

1. november: Fortsat udlånsvækst, lavere handelsindtægter og donation vedrørende Estland   

17. oktober: Opdatering vedrørende udnævnelse af ny administrerende direktør     

4. oktober: Danske Bank er i dialog med amerikanske myndigheder om Estland-sag     

4. oktober: Danske Bank påbudt at revurdere sit solvensbehov. Aktietilbagekøbsprogrammet for 2018 bringes til ophør 

1. oktober 2018: Danske Bank udnævner midlertidig administrerende direktør  

19. september 2018: Konklusioner på undersøgelserne vedrørende Danske Banks estiske filial

19. september 2018: Danske Banks administrerende direktør fratræder sin stilling

19. september 2018: Danske Bank A/S donerer 1,5 mia. kr. og nedjusterer forventningerne

3. maj 2018: Afgørelse fra Finanstilsynet om Danske Banks ledelse og styring i sagen vedrørende Danske Banks estiske filial

5. april 2018: Lars Mørch fratræder

13. marts 2018: Kommentar til hvidvasksag fra bestyrelsesformand Ole Andersen

25. januar 2018: Danske Bank ikke længere sigtet for overtrædelse af franske hvidvaskbestemmelser

11. oktober 2017: Danske Bank sigtet for overtrædelse af franske hvidvaskbestemmelser

21. september 2017: Danske Bank udvider undersøgelse af estisk filial

5. september 2017: Kommentar til medieomtale af transaktioner i Danske Bank i Estland

20. marts 2017: Kommentar til medieomtale af transaktioner i Danske Bank i forbindelse med hvidvasksag