Indholdet hentes
Gå til hovedindhold

Anmeldelsespligt i henhold til § 28 og § 29

Publiceret under overskriften: Anmeldelsespligt i henhold til § 28 og § 29 i Lov om værdipapirhandel m.v.

Fondsbørsmeddelelse nr. 17/2003

Efter proklamafristens udløb har Danske Bank nu gennemført den nedsættelse af aktiekapitalen med nominelt kr. 203.241.510, som blev vedtaget på den ordinære generalforsamling den 25. marts 2003.

Danske Banks aktiekapital er herefter kr. 7.116.758.490.

Under henvisning til § 28 og § 29 i Lov om værdipapirhandel m.v. skal det hermed oplyses, at Danske Bank koncernen - herunder Danica selskaberne - ejer 25.716.883 stk. aktier á nom. 10 kr. i Danske Bank, svarende til 3,61% af den samlede aktiekapital.

Seneste anmeldelse i henhold til § 28 i Lov om værdipapirhandel m.v. var pr. 19. juni 2003, hvor det blev anmeldt, at Danske Bank koncernen ejede 6,08 % af bankens aktiekapital.