Indholdet hentes
Gå til hovedindhold

Ændring i Danske Banks direktion

Selskabsmeddelelse nr. 4/2014

Bankdirektør Robert Endersby, der har været chef for Group Risk Management i Danske Bank siden 2012, har meddelt, at han ønsker at fratræde sin stilling i banken senest ved udgangen af 2014.

”Robert Endersby har ydet en betydelig indsats med at få opbygget Group Risk Management, der blev etableret i forbindelse med den organisationsændring, banken foretog i juni 2012. Nu ønsker Robert at vende tilbage til England. Vi har været glade for at kunne trække på hans store erfaring og ønsker ham held og lykke fremover”, udtaler administrerende direktør Thomas F. Borgen.

Banken går i gang med en søgeproces for at finde Robert Endersbys afløser.

Ud over Robert Endersby består direktionen af:

Thomas F. Borgen, administrerende direktør
Tonny Thierry Andersen, chef for Personal Banking
Lars Stensgaard Mørch, chef for Business Banking
Henrik Ramlau-Hansen, chef for Group Finance & Legal
Glenn Söderholm, chef for Corporates & Institutions

Med venlig hilsen
Danske Bank A/S

Kontaktperson:
Pressechef Kenni Leth, telefon 51 71 43 68/45 14 56 83