Indholdet hentes
Gå til hovedindhold

Danske Bank udnævner Group COO

Selskabsmeddelelse nr. 6/2014

Danske Bank har udnævnt Jim Ditmore til Group COO (Chief Operating Officer) og medlem af bankens direktion med virkning fra den 21. april 2014.

Jim Ditmore, der er amerikaner, kommer fra en stilling som Chief Technology Officer, Senior Vice President i Allstate Insurance, Chicago, Illinois, med ansvaret for 'Technology Infrastructure and IT Operations, Architecture and Data.'

I Danske Bank får Jim Ditmore ansvaret for Group IT og Group Services.

"Jim Ditmore har mange års erfaring med IT udvikling og -drift i store finansielle virksomheder. Han vil få en vigtig rolle i arbejdet med at indfri vores ambition om at blive den foretrukne finansielle partner for vores kunder, og jeg ser frem til at byde ham velkommen," siger administrerende direktør Thomas F. Borgen.

"I de kommende år skal vi styrke Danske Banks position som den bank, der har de mest innovative og kundevenlige digitale løsninger til både privat- og erhvervskunder. Samtidig skal vi være mere fleksible og effektive, så vi hurtigt kan tilpasse os det skiftende marked og leve op til kundernes forventninger om hurtig og smidig service."

Direktionen i Danske Bank udgøres herefter af:

Thomas F. Borgen, administrerende direktør
Glenn Söderholm, chef for Corporates & Institutions
Lars Stensgaard Mørch, chef for Business Banking
Tonny Thierry Andersen, chef for Personal Banking
Henrik Ramlau-Hansen, chef for Group Finance & Legal
Robert Endersby, chef for Group Risk Management (fratræder senest ved udgangen af 2014, jf. selskabsmeddelelse nr. 4 af 4. marts 2014)
Jim Ditmore, COO

Curriculum Vitae for Jim Ditmore

Alder: 53

Seneste stillinger:
Februar 2012 - : Allstate Insurance, Chicago, Illinois
Chief Technology Officer, Senior Vice President

December 2008: Barclays, London
CIO Global Retail and Commercial Bank

August 2004: Wachovia, Charlotte, North Carolina
CTO Enterprise Technology

Juli 2001: Bank One Corporation/JPMC, Columbus, Ohio
Senior Vice President Enterprise Technology

Marts 1999: Ameritrade, Omaha, NE
CIO

Uddannelse:
1982: Bachelor of Science, Mathematics & Computer Science, College of William and Mary Williamsburg, United States

Med venlig hilsen
Danske Bank A/S

Kontaktperson:
Pressechef Kenni Leth, telefon 45 14 56 83 / 51 71 43 68