Indholdet hentes
Gå til hovedindhold

Danske Bank udnævner ny Chief Risk Officer

Selskabsmeddelelse nr. 12/2017

Danske Bank har udnævnt Carsten Egeriis, 40 år, til ny Chief Risk Officer (CRO). Han får ansvaret for Group Risk Management og indtræder i bankens direktion senest den 1. september 2017.

På posten som CRO efterfølger han Gilbert Kohnke, der kom til Danske Bank for to år siden og af personlige årsager nu ønsker at fratræde sin stilling. Gilbert Kohnke forsætter som CRO, indtil Carsten Egeriis tager over.

Carsten Egeriis har en BSc i International Business fra Copenhagen Business School og en Executive MBA fra London Business School. Han kommer fra en stilling som CRO i Barclays UK, London. Han har de seneste 10 år haft forskellige stillinger, heraf flere inden for risikostyring, i Barclays Bank og har tidligere været ansat som CRO i GE Money Bank i Tyskland og GE Capital i Portugal.

”Jeg er sikker på, at vi med Carsten Egeriis har fundet den rette person til yderligere at styrke risikoområdet. Carsten har stor faglig indsigt i området efter flere års international erfaring fra stillinger som CRO i den finansielle sektor. Vi siger samtidig tak for indsatsen til Gilbert. Vi har været glade for at kunne trække på hans erfaring de seneste to år, hvor han har bidraget til at styrke vores strategiske risikostyring væsentligt og dermed skabe et stærkere fundament for det videre arbejde,” udtaler administrerende direktør Thomas F. Borgen.

Med venlig hilsen
Danske Bank A/S



Curriculum Vitae for Carsten Egeriis

Alder: 40 år

Uddannelse
2009: Executive MBA, London Business School
2000: BSc, International Business, Copenhagen Business School

Seneste stillinger:
2016 - : CRO, Barclays UK, Barclays Bank, London
2014-2016: CRO, Personal and Corporate Bank, Barclays Bank, London
2011-2014: CRO, UK and Europe Retail and Business Banking, Barclays Bank, London
2010-2011: CRO, Global Retail Banking Western Europe, Barclays Bank, London
2007-2010: Barclays Group Retail Credit Risk Director, Barclays Bank, London
2006-2007: Retail Credit Director, International Risk, Barclays Bank, London
2005-2006: CRO, GE Money Bank Germany, General Electric, Hannover
2003-2005: CRO and Member of The Board, GE Capital, Global Consumer Finance & Fleet Services, General Electric, Lissabon

Journalister er velkomne til at kontakte os på vores pressetelefon +45 45 14 14 00. 

Tilmeld dig nyhedsbreve fra danskebank.com

Modtag de seneste nyheder

Tilmeld dig nu