Indholdet hentes
Gå til hovedindhold

Ændringer i Danske Banks direktion

Selskabsmeddelelse nr. 7/2020

Jacob Aarup-Andersen, chef for Banking DK og medlem af direktionen, forlader Danske Bank for at tiltræde en ny stilling uden for banken.

”Jeg vil gerne takke Jacob for den store indsats, han har leveret i flere forskellige stillinger i Danske Bank. Han har spillet en vigtig rolle, senest som chef for Banking DK, hvor han har bidraget til at udvikle en stærk og veldreven organisation, der arbejder målrettet med at gennemføre vores plan om at blive en bedre bank for alle vores interessenter. Jeg vil også gerne ønske Jacob tillykke med det nye job og ønsker ham alt det bedste i hans nye virke,” siger administrerende direktør Chris Vogelzang.

Jacob Aarup-Andersen har været ansat i Danske Bank siden 2012 og medlem af direktionen siden 2016.

”Danske Bank er en fantastisk organisation, og jeg så frem til at bidrage til dens fortsatte fremgang. Men nogle gange får man en mulighed, som man ikke kan sige nej til. Jeg vil gerne takke alle mine dygtige og engagerede kolleger i banken. Jeg er sikker på, at de vil blive ved at udvikle banken til fordel for kunderne,” siger Jacob Aarup-Andersen.

Med virkning fra i dag overtager Glenn Söderholm, chef for Banking Nordic og medlem af direktionen, midlertidigt ansvaret for bankaktiviteterne i Danmark.

Danske Bank
Bestyrelsen

Journalister er velkomne til at kontakte os på vores pressetelefon +45 45 14 14 00.