5 spørgsmål for 2019-investoren

Usikkerheden skal dø! Sådan lyder investeringsstrateg i Danske Bank, Lars Skovgaard Andersens overordnede ønske for de finansielle markeder i februar. 

Det seneste år har de finansielle markeder været præget af stor usikkerhed, der har kostet flere perioder med betydelige kursfald på aktiemarkederne. Danske Bank har dog fortsat en overvægt af aktier i sine porteføljer, for under den urolige overflade har den globale økonomi det ganske fornuftigt, og virksomhedernes indtjening er stadig robust.

Ifølge Danske Banks investeringsstrateg, Lars Skovgaard Andersen, vil aktiemarkedets fortsatte udvikling dog i større eller mindre grad afhænge af svarene på fem centrale spørgsmål:

1. Får det britiske EU-mareridt en ende?
Uret tikker hastigt ned til den 29. marts, hvor Storbritannien siger farvel og tak til EU. Hvis briterne og EU ikke når at indgå en aftale om de fremtidige rammer for handel, bliver det et hårdt brexit, hvor alle bånd kappes. I så fald vil al handel derefter foregå på vilkår fra verdenshandelsorganisationen WTO, og det vil blive en brat opvågning for især mange britiske virksomheder. 



De britiske politikere har udtrykkeligt nedstemt den aftale, som Theresa May har forhandlet på plads med EU, og senest har parlamentet sendt hende tilbage til EU for at forhandle bedre vilkår. Men når briterne ikke engang selv ved, hvad de vil have, er det svært for EU at komme dem i møde. Vi forventer dog ikke, at usikkerheden om brexit i sig selv vil få større effekt på de finansielle markeder i februar, men det kommer helt sikkert til at fylde meget i mediebilledet.

2. Bliver amerikanerne og kineserne bedre venner?

Handelskrigen mellem USA og Kina er den største hovedpine for de finansielle markeder, og selv om situationen stadig er højspændt, ser vi større sandsynlighed for en positiv udvikling her end for en aftale om brexit.

Februar kan dog også være perioden, hvor der kommer lidt træghed i forhandlingerne, efter USA og Kina tilsyneladende er blevet enige om nogle af de nemmere dele. Forude venter blandt andet svære forhandlinger om IT-sektoren, og det kan give bølgeskvulp. Trækker det op til en handelsaftale, der ikke omfatter IT, kan det trække en sektor som industri op, men holde dele af IT-sektoren i skak.

Overordnet vil en handelsaftale uden IT dog stadig være positivt, da det fjerner en stor usikkerhed. Vi forventer, at sådan et scenarie vil give Europa og Asien medvind på aktiemarkederne, men at amerikanske aktier potentielt kan halte efter, da IT vægter tungt i USA.

3. Er de økonomiske data tilpas sløje?
De økonomiske data ventes at fortsætte med at udvise svaghedstegn, især når det gælder selskaberne. De er i høj grad ramt af usikkerhed – ikke mindst i relation til handelskrigen, som kan hæmme deres fremtidstro og lysten til at foretage investeringer.

Generel svaghed fra den økonomiske front bør dog ikke være en overraskelse for investorerne, men selvfølgelig skal data nødig blive alt for dårlige. Så længe data holder sig på et tåleligt og forventet niveau, er svaghedstegnene til gengæld ikke ubetinget negative. En afledt effekt af svage data kan nemlig være, at centralbankerne holder igen med at stramme pengepolitikken, ligesom det kan få politikerne til at skrue op for den finanspolitiske stimuli via øgede offentlige investeringer eller skattelettelser. Det kan potentielt set forlænge det nuværende økonomiske opsving.

4. Hvordan er virksomhedernes tro på fremtiden? 
Regnskabssæsonen er i fuld gang, og vi vil i februar se en fortsat strøm af regnskaber fra både USA og Europa. I perioder med stor usikkerhed og store kursudsving er det altid rart at få facts på bordet, så værdiansættelsen af aktier i højere grad kan baseres på virkeligheden end frygt og spekulationer. De seneste ugers regnskaber har da også vist, at virkeligheden generelt ikke er så slem som frygtet.

Virksomhedernes regnskabstal tegner dog blot en del af billedet. Det har også rigtig stor betydning, hvad selskaberne giver af hints om deres forventninger til fremtiden og deres fremtidige investeringsaktivitet, også betegnet capex. Det er i høj grad selskabernes investeringer, som i den nuværende sene fase af det økonomiske opsving er med til at holde opsvinget i live og gøde jorden for stigende aktiekurser.

5. Undgår centralbankerne at sprede frygt?

I løbet af 2018 var der udbredt frygt for, at den amerikanske centralbank, Fed, gik for hurtigt og voldsomt til værks med renteforhøjelserne. Frygten var, at Fed ville kvæle opsvinget, og det udløste markedsuro og utidig indblanding fra Donald Trump, der udtrykte stor utilfredshed med Feds rentepolitik. Derfor har vi og andre investorer meget fokus på centralbankernes udmeldinger, og vores forventning er, at de vil være forsigtige i deres kommunikation i den kommende tid. Selv hvis en handelsaftale mellem USA og Kina falder på plads og giver ny næring til økonomien, forventer vi stadig, at Fed vil holde lidt igen med renteretorikken, da centralbanken ikke ønsker kraftige rentestigninger, der giver alt for store skvulp i valuta- og aktiemarkederne.

Lars Skovgaard Andersen

Investeringsstrateg, Danske Bank

Dette indhold er alene udarbejdet til orientering og udgør ikke investeringsrådgivning. Tal altid med en rådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil.