Indholdet hentes
Gå til hovedindhold

10 spørgsmål til den globale økonomi i 2019 

Jakob Ekholdt Christensen, Head of International Macro & Emerging Markets i Danske Bank og hans team leverer svarene i et nyt research studie. Her på siden kan du også finde de korte svar på spørgsmålene.

  • Vi forventer at væksten globalt set aftager yderligere, i særdeleshed i Q1—men det er endnu for tidligt at tale om recession — det ligger mere i kortene for 2020. Ikke desto mindre er risikoen for recession i år til stede.
  • Kina og USA indgår en handelsaftale i løbet af H1. Det vil booste Kinas økonomi og den globale cyklus.
  • Lønpresset vokser gradvist i eurozonen, så inflationen stiger ved udgangen af 2019.
  • ECB hæver renten for første gang i otte år i december, mens Fed i USA skruer ned for deres tempo og kun hæver renten to gange.
  • Olieprisen har pil opad og ventes at stige til 80 dollar pr. tønde gennem 2019 i takt med at globale risici mindskes.

Hovedspørgsmålet

2018 var et historisk år for aktier, fordi stærk indtjeningsvækst ikke førte til højere aktiekurser. Aktierne faldt, selv om den globale indtjening steg 15 pct. Så stor forskel på indtjening og aktiekursernes udvikling ses kun meget sjældent og kun, når investorerne frygter, at en recession lurer i horisonten. Derfor er det afgørende spørgsmål for aktieinvestorer i 2019: Bliver der recession eller ej?

Bjarne Breinholt

Senior Equity Strategist, International Macro & Emerging Markets, Danske Bank

  • Som konsekvens af den forventede handelsaftale mellem Kina og USA og kinesisk stimulering af økonomien, ventes den økonomiske optimisme igen at dominere på emerging markets efter Q1 2019.
  • Svært at forudsige Brexit-resultatet, men en fornuftig løsning er fortsat mest sandsynlig.
  • Aktiekurser gør comeback, uafhængig af udviklingen i den globale vækst.
  • Dollaren er prissat for højt og taber momentum, så forholdet mellem USD/EUR  hedder 1.25 ved årets udgang i takt med, at ECB signalerer et rentehop.
  • Obligationskurserne vil kun stige behersket i 2019 på grund af aftagende, global vækst og en mindre stigning i inflationspresset.